Når 3 bliver til 4…

…bliver der meget stille her på bloggen. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle bruge en stor del af min barsel på at blogge og få lidt gang i tandjulene her på siden, men når 3 bliver til 4 i vores lille familie, betyder det åbenbart for min barsel nummer 2, at tiden bruges på vasketøj, hente/bringe, gyh og guh, amning, gylp, vasketøj og deslige – og vasketøj.

I min første barsel var det udelukkende hyggehulen, der gjorde sig gældende. Jeg havde masser af tid til både at lege med og udvikle min baby, passe hus, lave mad, se serier, hygge, læse op på hvad næste skridt med baby var, babyrelaterede aktiviteter, såsom babysvømning og -gymnastik, og ikke mindst bloggen.

Her i barsel nummer to haster jeg efter livet, som hele tiden føles som om er 2-3 skridt foran mig. Bloggen er der ikke tid til, ligesom serier er taget helt af programmet (ok Game of Thrones sæson 6 er svær at komme udenom, og bliver derfor opprioriteret om mandagen, men ellers er jeg hoppet af alt andet). Jeg tænker ofte tilbage på mit gravide jeg og takker hende inderligt og dybt for alle de færdige retter, hun fik i fryseren inden fødslen.

Og så læser jeg ret meget om, hvordan man håndterer en trodsig tre-årig lige nu, der både skal håndtere at have fået en lillesøster, at starte i børnehave og at have smidt sutten (sidstnævnte ikke på opfordring af os – men når han ikke spørger efter den, skal vi da ikke være dem, der propper den i munden på ham). Storebrors sengetid er derfor rykket en time frem, og aftensmaden af samme grund helst være overstået inden kl 18. Det indskrænker mulighederne for madlavning en del, og at kunne trylle en gullasch/kødsovs/suppe op af fryseren og koge ris til er en game-changer, der gør at jeg også får tid til at lege lidt med min førstefødte inden hverdagsting som aftensmad, bad og sengetid får overtaget.

Med en baby, der gerne lægger sig til at sove kl 20 og frem til kl 1-2 stykker om natten, burde der være masser af tid til at hygge, ikke? Wrong! Jeg er dødtræt konstant, så hvis jeg kan (og ikke falder i søvn i Krudtuglens seng, når jeg skal putte ham om aftenen), ligger jeg gerne i sengen før 21. FØR. 21! Dvs. at vi lige kan nå at få ryddet op efter dagen og aftensmaden, betale nogle regninger eller andet praktisk og så ellers kysse godnat, efter vi har fået sendt store barn og lille barn til Sovstrup. (Jeg spurgte i øvrigt Krudtuglen, hvor han troede Sovstrup lå? I Drømmeland selvfølgelig var svaret hihihi).

 

Lykken er… 

Det skal selvfølgelig ikke være en lang klagesang det her, jeg ÆÆÆÆLSKER at have to børn og har absolut intet ønske om at gå tilbage. Det er blot en konstatering af at tiden bliver brugt meget anderledes fra barsel 1 til barsel 2.

Når lillepigen smiler til mig, når hun lærer noget nyt, når hun griner og bliver overrasket over hvad det nu er for en lyd, når Krudtuglen siger “hit med baby!” fordi han vil give hende et knus (og har hørt mig sige det, når jeg skal amme hende og far holder hende til jeg er klar), eller når han kysser hende, eller de holder i hånden om aftenen mens vi læser historie for dem eller ser lidt fjernsyn inden sengetid med dem, så er min lykke altså bare gjort.

For mig er lykken altså bare mine børn, de er fantastiske og de og min kæreste gør mig til den bedste person jeg kan være. Det er en meget lærerig personlig rejse, jeg er på, og jeg elsker det. Også selvom jeg hverken har tid til min anden passion – at skrive – eller min yndlingsafkoblingsting – serier. Oooooog det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi voksne flere gange om ugen snyder hverdagen, og sætter en serie på (Blacklist lige nu – se den!), og hygger os til vi enten falder i søvn på sofaen eller kommer i seng ved midnat (fordi vi pga. diverse godter har holdt os vågne som følge af et sukker-high).

Med andre ord er det hamsterhjul af en hverdag livet er med 2 børn rigt på kærlighed, lykke og fantastiske øjeblikke 🙂

Reklamer

Babylort på tøjet – hjælpen er nær!

Hej, så tjekker jeg lige ind på bloggen igen her med et super kort indlæg!

Årsagen til at jeg glimrer med mit fravær ved tasterne er, at jeg er færdig med at lægge mave til lillesøster – nu lægger jeg bryster til i stedet. Lillesøster kom til verden d. 5/2-16, og siden da har samtlige timeslots i min dag været besat.

Jeg har planer om en lang række indlæg, som må vente til der kommer heeeeelt ro på, bl.a. vil jeg gerne fortælle jer om min fødsel, om at vænne sig til at have to børn, om hvor helt igennem værdifuldt det har været for os, at jeg havde 50 hjemmelavede retter i fryseren, og meget andet. Men det må vente.

I denne omgang vil jeg bare lige hurtigt slå et slag for glycerin!

Når baby skider hele vejen op og ned af ryggen, klapper vi forældre ofte alligevel af begejstring, fordi det betyder at ungen ikke lider af forstoppelse, hvilket igen er med til at sikre nattesøvnen, en glad baby osv. Babylort gør simpelthen livet lettere i længden…

Til gengæld gælder klapsalverne ikke det sennepsgule efterspil. Det der babylort er simpelthen bare stærke sager, der farver helt åndssvagt meget, og kan være meget svært at få af igen, især hvis man ikke har mulighed for at få tøjet i vaskemaskinen med det samme.

Løsningen for mig: Jeg har haft rigtig god held med at gnubbe en smule glycerin (fås i Matas) godt (men blidt) ind på det gule område med en neglebørste, lade det trække i 5-10 minutter og så vaske det ved den højeste temperatur det pågældende stykke tøj kan tåle. Jeg kan som regel nøjes med en hurtigvask på 15 minutter, så er det gule helt væk. Ellers er det bare om igen indtil man kan se at det ikke kommer til at ske. 2-3 gange skulle være nok.

Udover babylort har jeg også haft held med at få koncentreret rødbedesaft af en hvid dug, og granatæblesaft af en hvid (og dyr!) skjorte med glycerin. Senest har jeg fået meget indtørret (over en uge gammelt) babygul af en hvid, fin body. Jeg er imponeret – og også ret glad for at lillesøster ikke nødvendigvis skal have trukket sine bukser helt op i nakken, for at dække for eventuelle gamle, gule pletter på bodyerne 😉

 

Hvordan forbereder jeg mit barn på at blive storebror/storesøster?

Jeg tror, at mange andengangsgravide går rundt med nogle af de samme tanker og bekymringer i forhold til deres førstefødte og specielt “Hvordan forbereder jeg bedst muligt guldklumpen på at blive storebror/storesøster?”

Det er der jo selvfølgelig ingen opskrift på, der er et hav af tips og råd, og så kan man forsøge at navigere rundt i dem og skabe sin egen version. Her får du vores, som jo er et produkt af vores barn, hans udvikling og vores opdragelsesmetoder i skøn forening.

Vi har nogle overordnede principper, som vi har fulgt bevidst og ubevidst helt fra jeg var 9 uger henne.

  • snakke med Krudtuglen om at han skal være storebror, og hvad det indebærer
  • planlægge og snakke med ham om, hvordan han kan hjælpe, når lillesøster kommer til verden
  • lade ham udføre rollelege i sin daglige leg
  • læse bøger med ham om emnet

 

Snak med dit barn

Min kæreste og jeg har et helt generelt og overordnet princip om, at vi snakker med Krudtuglen om alt muligt og alle relevante emner. Spørger han, får han svar (naturligvis alderssvarende modificeret, så tunge voksenemner, som sex, død, krig osv., ikke kommer til at fylde på dagsordenen). I praksis betyder det, at Krudtuglen har hørt om emner lige fra skatteret til puslespil og hvordan biler fungerer, og hvor meget af det, han så som 2-3 årig rent faktisk forstår, er jo ikke svært at give svar på: ikke ret meget.

Men når han spørger, hvorfor solen skinner, fortæller jeg ham den videnskabelige forklaring i korte vendinger og demonstrer med bolde, i stedet for at fortælle ham at solen går i seng når det bliver mørkt, ligesom han gør. Det, vi mener, fordelene ved denne fremgangsmåde er, er at give ham et større ordforråd og træne hans evne til at få perspektiv på verden, og jo før han hører de korrekte udlægninger af tingene, jo før forstår han dem, og jo før hænger de fast – tror vi.

Det betød også, at jeg havde været gravid i ret kort tid (omkring 9 uger), da vi fortalte ham, at han skulle være storebror. Krudtuglen lyttede meget opmærksomt, kom hen og mærkede på min mave, var glad og interesseret, men jeg er slet ikke i tvivl om, at han ikke forstod konceptet. Men tingene kommer jo i den rækkefølge, de gør og med den tid det tager, så hen ad vejen og i takt med at nogle af børnene i dagplejen og vennekredsen er blevet storebrødre/-søstre, min mave er blevet større, at han har været med til en scanning og at vi har snakket ret meget om det, har han efterhånden fundet ud af, at der altså kommer en baby ud inden så længe.

 

Hvordan kan førstefødte hjælpe?

Der er nogle emner, vi har vendt en del gange med Krudtuglen.

  • at lillesøster ikke kan tale
  • at hun bruger gråd som kommunikationsmiddel i stedet for
  • at hun ikke kan lege lige med det samme
  • at hun skal lære alting
  • og at storebror kan hjælpe hende med at lære alting

Vi har fortalt ham, at han skal lære hende at smile, tale, synge, kravle, gå og meget andet. Det glæder han sig til, og øver sig allerede på sin “baby” (en slaskedukke, som vi har givet ham – mere om det senere).

Derudover har vi snakket med ham om, hvad han kan hjælpe mor og far med, når lillesøster kommer. At han kan hjælpe med at skifte hende, ved at give mig bleen og holde lillesøster i hånden, at han kan hjælpe med at bade hende ved at vaske hende ganske forsigtigt, at han kan synge for hende når hun er ked af det, give hende sutten osv. Han glæder sig helt vildt til at kunne hjælpe, og vores håb er, at han kommer til at føle sig som en vigtig del af forløbet og familien, når han kan hjælpe os. Filosofien bag dette er også, at han (forhåbentlig) på den måde ikke kommer til at føle, at han er blevet kørt ud på et sidespor, og at der stadig er tid, plads og ikke mindst brug for ham, at det bare ikke nødvendigvis er de samme ting vi laver, som før.

 

Rolleleg – også for drenge

Som skrevet øver Krudtuglen sig (i perioder) rigtig meget på at blive storebror med sin slaskedukke, som han kalder sin baby og har døbt Marie. Det er vildt sødt! Men for nogle også lidt grænseoverskridende at se en lille dreng lege på den måde med en dukke.

De samfundsnormer, der stadig dominerer, siger at små drenge leger med biler, maskiner, traktorer, superhelte osv. Ikke dukker. Vores klare holdning er ikke desto mindre, at der ikke er nogen grund overhovedet til, at drenge helt generelt skal gå glip af den sociale læring, der ligger i at lege med dukker udelukkende i kraft af deres køn. Så da vi opdagede, at Krudtuglen hver dag rendte rundt med sin baby i dagplejen, besluttede vi os for, at han skulle have en herhjemme også.

Som sagt, så gjort. Så da han en dag kom hjem fra dagpleje, lå der en fin lille slaskedukke i entreen, og kiggede på ham. Han var solgt ved første øjekast! “Er det min baby??” spurgte han glad og med stjerner i øjnene, og rendte begejstret af med den. Samme eftermiddag lavede vi hule, og Krudtuglen slæbte SAMTLIGE sine biler/traktorer/andre køretøjer ind i hulen, stillede dem pænt op, hvorpå han satte sig derind med baby og fortalte hende om dem allesammen. Han leger i princippet allerede med sin søster. 🙂

Han synger for hende, putter hende, spørger om der også er mælk i hans bryster, så han kan give hende mad, giver hende sutten og mange andre ting. Jeg spørger, om han har husket at skifte hendes ble, og får svar derefter (fx ja, hun havde skidt i bleen, der lugtede rigtig meget!). Det er simpelthen så sødt og empatisk!

Det giver også nogle få hævede øjenbryn og undrende spørgsmål, når han slæber sin dukke med til for eksempel familiesammenkomster, og har generelt givet nogle interessante samtaler, men det tager vi oppefra og ned – og aldrig foran Krudtuglen.

 

Læse bøger

Vi har faktisk ikke læst særligt meget om emnet for Krudtuglen, og det er nok lidt en fejl, fordi det kan være med til at visualisere konceptet for ham. Det tror jeg er en vigtig del af det at forberede til at blive storebror/-søster, og jeg vil derfor opfordre til, at det indgår som en stor del af forberedelsen for andre.

Grunden til, at vi ikke har gjort så meget i det, er at vi har haft et regulært babyboom over sommeren 2015 (vi kom hjem efter 3 ugers sommerferie og skyldte 6 barselsgaver… yup!), og der har derfor været rigeligt med babyer og storesøskende til at visualisere, hvad det vil sige, at mor er tyk, at man skal være storebror/-søster, og hvad der så sker, når mor ikke er tyk mere og baby er ude af maven.

Vi har dog haft en enkelt bog, som var interessant i et par dage, hvorefter den ikke var det mere…

 

Småtips og generelle råd

Ud over disse overordnede principper er der nogle andre småting, som vi har gjort.

  • Krudtuglen har sunget for lillesøster i maven (Se den lille kattekilling). Vi håber, at han på den måde får fornemmelsen af, at det altså er et rigtigt barn, der ligger inde i maven, og at han på den måde allerede er ved at skabe en eller anden form for relation til hende, som han kan genkende, når hun kommer ud. Jeg supplerer som regel med, at det blev hun glad for, og se hun sparker, det er fordi hun godt kan lide dig.

 

  • Vi har været i Toys ‘r’ Us, hvor Krudtuglen selv har valgt en gave til lillesøster (efter at have været samtlige hylder igennem en efter en for at udpege de ting han ønskede sig – hvilket var det hele!). Han havde egentlig først sagt, at hun skulle have en fin traktor, men da jeg så fortalte, at hun jo ikke vidste, hvordan man leger med sådan en endnu, og sikkert ville være mere glad for noget blødt, konstaterede han, at “så skulle hun have en dukke – imens kunne han lege med sin traktor” 😀 Så efter en times tid med begejstrede udråb over alle de spændende ting på hylderne, valgte han altså en fin slaskedukke, der spiller en sød lille melodi, når man trykker den på maven. Han har selv trykket godkend på dankortterminalen, og været med til at pakke den ind. Tilsvarende har lillesøster købt en fin fjernstyret bil til ham, som han nok først kommer til at bruge rigtig om et par år, men som han forelskede sig hovedkuls i til jul!

 

  • Hver aften siger han godnat til lillesøster og kysser min mave. Nogle aftener supplerer han med “elsker også dig, lillesøster”. Første gang han gjorde det, var uopfordret, og mens mit smørbløde moderhjerte smeltede, spurgte jeg, om hun havde sagt “elsker dig” til ham, da han kyssede min mave, hvortil han konstaterede, at ja, det havde hun, og hun kunne altså godt snakke. Bare kun babysprog, men det kunne han altså godt forstå!

 

  • Jeg har forsøgt at få ham til at mærke min mave, når hun sparker, men det har han ikke rigtig haft tålmodighed til. Kan være du har held med det?

 

  • Vi har involveret ham i at finde et navn til lillesøster. Han havde bestemt sig for Marie, men jeg tror mest det var et produkt af, at et vennepars lille pige skulle hedde det. Af samme grund er det i hvert fald ikke det, hun skal hedde, så vi er stadig på jagt efter et godt navn 🙂

 

Jeg glæder mig til at se, præcis hvor stor en del af vores anstrengelser, der har båret frugt, når lillesøster kommer i løbet af de næste 3-4 dage. Jeg glæder mig også rigtig meget til at se, hvor stor en del af hans empati, han kan bevare, når først lillesøster tage en stor del af den tid og opmærksomhed, der før ellers kun var ham forundt. Nu må vi se – om ikke andet føler vi i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Hvad har du/I gjort? Nogle gode tips, du vil give med på vejen? Brug gerne kommentarfeltet herunder eller Facebook! 🙂

 

Man ved man er højgravid når…

I fredags havde jeg termin… I dag er jeg gået 4 dage over tid. Jeg har haft masser af falske alarmer, tegnblødning, plukveer, slimproppen er gået, og lige lidt hjælper det! Lillepigen vil ikke ud!

Og jeg kan da godt forstå hvorfor: Midt december opdagede min læge, at hun ikke var særligt stor, så jeg er blevet fulgt med scanninger siden. 3 styks for at være helt præcis. Ved første og anden scanning var hun 25% mindre end gennemsnittet, her ved sidste scanning – på min terminsdag – var hun kun 15% mindre end gennemsnittet… Hun er altså vokset temmelig godt til på blot 18 dage! Konlusionen er, at hun simpelthen har det for godt derinde, og derfor ikke vil ud….

Men det skal hun, og hvis ikke hun kommer inden fredag, bliver hun tvunget ud. Og det bliver godt, fordi jeg kan hverken det ene eller det andet mere (føles det som), og min kæreste er ved at gå ud af sit gode skin af den venteposition, han er blevet sat i. For ikke at tale om min kære mor, der har stået klar til at passe Krudtuglen siden jeg nåede uge 38 (hvor vi troede fødslen var nærtforestående, eftersom han blev født i 38+6 og man som andengangsfødende ofter føder lidt før man gjorde første gang…).

Anyways det med at være højgravid er en helt speciel situation at stå i, hvor man får den ære at opleve ting, som kun højgravide får lov til.

Derfor har jeg lavet en lille liste: Man ved man er højgravid og har passeret termin når…

  • Man ikke har set sine fødder og kønsdele i et par måneder eller mere (klassikeren!)
  • Man ikke bøjer sig ned frivilligt – og af den årsag kun går i sko og støvler, der ikke skal bindes eller lynes, fx gummistøvler!
  • Man ikke holder til mere end 5 minutters leg på gulvet med førstefødte, før man bliver nødt til at sætte sig i sofaen og give kroppen en pause
  • At barbere ben bliver en så stor fysisk udfordring, at man liiige skal have sig en lille lur efter badet
  • Ens omgangskreds enten er stoppet med at spørge om man har født af frygt for at forstyrre/få et surt svar – eller starter hver dag med at spørge om der er sket noget nyt
  • Man er godt og grundig højgravidgnaven med fare for overforbrug af sarkasme og ironi
  • Folk bliver overraskede over at se en i det offentlige rum
  • Det med at sidde i mere end 5 minutter af gangen let bliver forpurret af et babyben eller en babymås placeret klods op af et ribben (der så må vige pladsen – AV)
  • Det med at stå op i mere end 5 minutter af gangen bliver hårdt for ryggen, og man derfor må læne sig ind over en stol/et bord i en positur, der minder om en invitation til sex bagfra!
  • Det med at ligge ned for fanden også bliver et større projekt! Fordi maven jo ikke kan hænge ud i luften af sig selv (fuck dig tyngdekraft!), men gravidpuden er for tyk, for SÅ meget plads mellem maven og madrassen er der heller ikke mere. Ryggen kan man ikke ligge på i mere end 5 minutter heller, så føles det som om øjnene er ved at poppe ud af hovedet af presset på organerne.
  • Sove i 7 sammenhængende timer kan man skyde en hvid pil efter – af ovenstående grund, og fordi det også er et større projekt at vende sig i sengen, og derfor vågner, og fordi man også skal op og tisse en lille milliard gange om natten (eller altså to gange, lige omkring kl 1 og lige omkring kl 4, min blære er åbenbart tidsindstillet……)
  • Opfordringer til at knalde kæresten bliver flere og fra uventede kanter…
  • Førstefødte konstaterer at han altså snart ikke kan være der for mors mave mere, når man sidder i sofaen og putter…
  • Man jævnligt vralter andeagtigt rundt og ligner en, der har skidt i bukserne, fordi plukveer bare ikke er sjove at bevæge sig under og går lige i blæren
  • Man begynder at længes efter den RIGTIGE smerte i underlivet….

 

Har du yderligere at tilføje til listen?

Lige nu virker fødslen bare SÅ langt væk, ligeså langt væk, som da jeg opdagede jeg var gravid, selvom jeg ved, at der er under en uge til at jeg står med en lille bitte babypige i favnen. Glæder mig!

Om forberedelser inden fødslen og fastelavnsboller

Nå, så gik der lige en måned… Og jeg har her post-nytår irriteret mig over, at det første mine læsere møder på min blog er billedet af et juletræ. Selvom julen varer lige til påske, er der ikke nogen grund til at skilte med manglen på indlæg her på siden jo!

Der er bare lige det, at jeg har haft rygende travlt. Det er svært at forstå for mange, at man kan have rygende travlt, når man “bare” går hjemme på barsel og baby oven i købet ikke har meldt sin ankomst endnu (grrrr!!).

Men det har jeg altså. Jeg har været ramt af et altoverskyggende og tidsopslugende redebyggersyndrom, som har resulteret i at

  • husets rodebunker stort set ikke eksisterer mere (en stor del takket være min kæreste dog, der er lidt mere mobil en jeg……..)
  • at diverse lifter, autostole osv. er vaskede og rene, klar til at lillesøster vælger at benytte sig af dem (frem for min mavehule)
  • at hospitalstasken er klar (pakket efter min egen liste, som du kan finde her)
  • at være i bund med vasketøjet (HAHAHA så længe DET varer!)
  • at der ikke er nogen hængepartier i forhold til rengøringsopgaverne (sorry edderkopper, ikke flere støvede spindelvæv til jer…)
  • at alt børnetøj er sorteret, både det Krudtuglen har som er for stort og for småt, og ditto til lillepigen. (Af en eller anden grund ligger vi inde med børnetøj til begge køn i størrelserne 50-116…)
  • og at jeg har lige knap 50 færdige retter i fryseren lige til at tage op og spise, x antal retter, der kræver et minimum af indsats at forberede (herunder falafel) samt boller og kage. Jeg er faktisk gået så meget amok med madlavningen, at mine fingre pt lugter permanent af løg og hvidløg… En bivirkning jeg kan leve med. Vi skal trods alt ikke rigtig lave mad i mere end 2 måneder efter leveringen af lillesøster.

Frysermad.jpg

Kort sagt er jeg klar. Både til at føde, til at hun kommer og til at få min krop for mig selv igen.

Det er lillesøster så åbenbart ikke. Hun hygger sig lidt for godt i min mave, og har absolut ingen intentioner om at komme ud lige med det første. Så der er god tid til at slappe af nu, hvor jeg ikke har flere opgaver, jeg bør gå i gang med. Det er super lækkert, men også meget kage-inspirerende. Men hva, jeg er jo så tyk i forvejen, der er sgu ingen der kan se om jeg er kage- eller babytyk! Desuden mener den skønne Cana ovre på Mortilto.dk at lige netop fastalavnsboller og Ben ‘n’ Jerry’s har det med kun at sætte sig på brysterne, så det vælger jeg at leve efter. Godt nok er mine dutter ikke ligefrem små her i sidste fase af graviditeten, meeeen mon ikke det er godt at forebygge lidt?!? 😉

Fastelavnsbolle.jpg

Cheerioh!

PS: Her er min liste over det meste af den færdige mad i fryseren, hvis du skulle få lyst til at forberede noget frysermad til baby kommer, eller bare så du ikke skal lave mad hver aften.

  • Osso Buco (efter opskrift fra en af de kære Gastromænd)
  • Falafel (let at stoppe i pitabrød med noget friskt grønt, eller traditionel arabisk tilbehør)
  • Chili con carne (efter opskrift fra min bedste ven og mest kompetente kok og foodblogger, Johan)
  • flået kylling (som jeg har pillet af en kylling, der efterfølgende har lagt skrog til hjemmekogt fond/suppe – meget let at bruge til en hurtig pastaret)
  • lasagne
  • Gulerodssuppe (min egen opskrift, asiatisk inspireret og vildt lækker. Består af gulerødder, kokosmælk, løg, hvidløg, chili, ingefær, citrongræs, lime og kyllingefond)
  • Græskarsuppe (ditto opskrift som gulerodssuppen)
  • Rodfrugter, skrællede og skårede (og fejlagtigt pakket ned i én stor klump i en 8 liters pose…)
  • Svensk pølseret
  • Kyllingelasagne
  • Blomkålssuppe
  • Kødsovs, der enten kan bruges til at lave mere lasagne eller til Spaghetti Bolognese
  • Gullasch
  • Svinekæber i lakridssovs (efter denne opskrift, smager fantastisk!)
  • Bovsteg i lakridssovs (efter samme opskrift som svinekæberne)
  • Hjemmebagte hvidløgsflutes (efter denne opskrift – PRØV DET, det er så meget bedre og billigere end købeflutes fra supermarkederne, og det er meget let.)
  • Brunsviger
  • Boller (som er formet og frosset ned ubagte, så er der friskbagte boller hver gang!)

 

 

 

Børnevenligt juletræ

Det der med et flot og farvekoordineret juletræ… Det sker ikke hos os de næste par år eller 10 alt efter hvor mange børn vi skal have, og hvor længe de gider lave pynt til juletræet og pynte det.

Lad mig forklare…

I løbet af året bliver det til en del kreativitet i dagplejen. Den kreativitet bliver hængt op på troldegrenen i køkkenet, hvor Krudtuglen ivrigt viser enhver, der gider se på det (og også dem, der ikke gør), hvad han har lavet. Efter et år bliver den gren en anelse overfyldt, men smide hans kreationer ud, det gør vi altså ikke…! Efter to år var gode råd derfor dyre (og overfyldt dækkede ikke længere troldegrenens tilstand), og jeg begyndte at se mig om efter en løsning.

IMG_2116.jpg

Troldegrenen tidligere på året, før to hele års arbejde var kommet op at hænge, og inden “overfyldt” stoppede med at være en passende betegnelse…

Som et lyn fra en klar himmel slog det mig en doven julesøndagformiddag over morgenmaden, at alle troldegrenens dekorationer da skulle pynte juletræet – og at junior selv skulle flytte dem derover, og dermed tage ejerskab over processen, hvilket forhåbentligt ville resultere i, at han både ville elske at pynte juletræ, syntes det var total ok, at hans flotte påskekylling, halloween-græskar, juletræer og diverse andre blev flyttet fra troldegrenen, og måske endda også være med på, at de ting skulle flyttes over i en helt særlig og dertil indrettet mappe, kun til hans tegninger og andre kreationer.

På den måde kunne mor også få lov til at få afløb for farvekoordineret julepynt, nemlig på troldegrenen… WIN -WIN!

Da jeg foreslog Krudtuglen ideen d. 21. december, hvor vi havde festet med at hente og fælde et juletræ i en nærliggende plantage, blev ideen heldigvis prompte godkendt – SUCCES! 🙂

 

Juletræet med sin pynt

Da far havde sat fod på juletræet, fik Krudtuglen derfor lov til at bestemme, hvor hans “julepynt” skulle hænge, og naturligvis valgte han de allerøverste grene. Så op på nakken af far kom han, mens jeg pillede af troldegrenen og rakte til den ivrige julepynteduo.

Da junior stolt konstaterede at nu havde han hængt alle sine ting på træet, fandt vi resten af julepynten frem. Det er anden gang, vi holder jul i vores lille hjem, så noget stort udvalg havde vi ikke, måtte vi konstatere. Faktisk bestod pynten  – undtaget nogle Georg Jensen lyseholdere – mestendels af kugler i alle regnbuens farver (næsten…).

Fra da af opgav jeg tanken om på nogen måde at få et bare nogenlunde harmonisk smukt juletræ, og da netop det juletræ vi fandt i år har en skøn, skæv top, passer det jo sammen det hele.

Derfor har vi nu et af Danmarks mindst farvekoordinerede juletræer, et af dem, der er et virvar af farver, årstider og pynt generelt. Et af dem, hvor eneste pynt udover barnets dagplejekreativiteter er kugler i forskellige farver, og hvor benævnte kugler i gavebånd hænger samlet og aldeles uharmonisk på de nederste grene. Et af dem, der har en hjemmelavet fod af rester af gulvbrædder fra da vi lagde nyt fyretræsgulv….

Til gengæld er vores juletræ et af de mest børnevenlige og personlige juletræer, gennemsyret af kærlighed og stemning, og vi elsker det! Og stjernen i toppen sidder endda helt lodret (næsten) på trods af den skæve top 🙂IMG_2623.jpg

Bemærk påskekyllingen til højre i billedet og det hvide gavebånd, som kuglerne hænger i… I øvrigt er det min kære moder, der har broderet juletræstæppet, hvilket passer godt ind i temaet “hjemmelavet med kærlighed og nærvær” 🙂 Desværre kan man ikke se den flotte fod særligt godt på billedet.

Og troldegrenen… Den er blevet et meget julet, smukt og harmonisk syn med kugler i rød og guld, samt små Georg Jensen-vedhæng i samme farver. En fryd for mit øje, der beroliger mit sind, indtil jeg engang kan komme til at styre juletræspynten med hård hånd 😉

Nu er der kun tilbage at lære Krudtuglen at synge mere end første vers af “Et barn er født i Bethlehem”, så er vi bare klar til juleaften. For det der koncept med at få gaver, det har han forstået!

Glædelig jul allesammen!

PS: Har du lyst til at dele billede af jeres juletræ? 🙂

Opdragelse: Time In – Time Out

Opdragelse – alle forældre gør det, ingen har helt samme tilgang til det, og alle har en mening om det, også dem, der ikke er forældre.

Jeg har allerede skrevet lidt om vores taktik i forhold til emnet oprydning. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om nogle overordnede principper, vi har i forhold til opdragelse. Det hele er vores måde at gøre det på, og du må derfor ikke se det som en løftet pegefinger eller retningslinjer for, hvordan du bør gøre det, jeg dømmer ingen, fortæller blot hvad vi gør.

 

Time Out

Vores tilgang til opdragelsen blev til som så mange andre; ved trial and error metoden.

I begyndelsen af Krudtuglens tumlingetid brugte vi meget at give ham et Time Out. Hvis ikke han kunne stoppe den uønskede adfærd indenfor 3 advarsler, blev han sat ind i sit legetelt, og fik ikke lov til at komme ud, før han havde hidset sig ned og var klar til at opføre sig ordentligt igen.

Det virkede rigtig godt til at starte med, men efterhånden kravlede han bare ud igen og fortsatte den uønskede adfærd efter kort tid. På den måde udviklede den opdragelsesmetode sig snart til en leg…

Grunden til at Time Out ikke virker for os, fandt vi frem til, er, at Krudtuglen ikke lærte noget af at blive sat ind i et telt for sig selv. Han stoppede med at græde og være hidsig, ja, men han fandt ikke ud af, hvorfor han sad der, han fik ikke sat ord på forløbet, og hans vrede fandt ingen holdeplads. Derfor gentog han ofte handlingen (sikkert i trods), trods det at han havde fået adskillige Time Out for den. Så vi tog en snak og omgrupperede.

 

Advarselssystem

Et helt overordnet princip i vores opdragelse er nu, at Krudtuglens handlinger ikke skal udløse en straf, men derimod en konsekvens.

Når han på den ene eller anden måde har en uønsket adfærd, for eksempel et hysterisk anfald over endt skærmtid, så skal vi ikke finde på en eller anden kreativ og pædagogisk korrekt straf, der er samme konsekvens hver gang; først tæller vi til 3, stopper han ikke inden da, får han advarsler. 3 styks vel at mærke.

  1. advarsel: her finder han ud af, at han gør noget galt.
  2. advarsel: her får han mulighed for at identificere den handling, som han gør galt, for eksempel ved at gentage pågældende handling.
  3. advarsel: kommer vi ofte ikke til, fordi han på det tidspunkt har identificeret, hvad han gør galt, og med mindre han er på krigsstien – hvilket han jo også ofte er – stopper han simpelthen ved advarsel nr. 2.

Vi er efterhånden kommet så langt, at vi ofte heller ikke behøver at tælle længere end til 2, før han stopper den uønskede adfærd. Ja altså, undtagen de dage, hvor han som tumling i trodsalderen skal teste grænser….

Når han har de dage, kommer vi mange gange i løbet af dagen til advarsel nr. 3, og så sker der det samme hver gang: enten mor eller far tager ham med ud og sidder på trappen.

 

 

Time in – det nye sort

På trappen sker der også det samme hver gang; han bruger et par minutter på at falde ned (og mor/far gør det samme, eftersom han ikke får sin hidsighed og stædighed fra fremmede…!), og når vi er klar til det, taler vi om, hvorfor vi sidder på trappen. Vi sætter ord på de følelser, der er involveret (du blev hidsig, fordi…/du blev ked af det, fordi…/mor blev vred på dig, fordi… osv.), og vi identificerer den handling, der udløste følelsen og konsekvensen.

Når vi har talt det hele igennem, og vi har fået ham til at gentage, hvilken handling, der udløste advarslerne (hvorfor sidder vi på trappen? Det er fordi du blev vred over at vi slukkede for fjernsynet), så sender vi ham ud til den anden forælder, så han kan fortælle vedkommende, hvorfor han var på trappen. Hvis ikke han kan det, kommer han tilbage på trappen – fordi han har selvfølgelig luret, at hvis bare han taler os efter munden, så kommer han hurtigere væk derfra igen, hvilket ikke ligefrem fremmer forståelsen. I takt med at han bliver ældre, er vi begyndt at tale i alternative handlemønstre. Hvad kan han for eksempel gøre i stedet for at blive vred over ikke at måtte se mere fjernsyn: sige ØV og spørge hvornår han må igen, eller hvad vi så skal lave.

Det er i princippet ligegyldigt, hvor snakken foregår, det vigtige er, at det er samme sted, og at man sætter ord på de følelser, der er involveret og de handlinger, der udløste konsekvensen. Vi har valgt trappen, fordi de fleste huse, vi kommer i, har en, og fordi der ofte er en dør, der kan lukkes ud til trappen, så vi ikke forstyrrer resten af selskabet med skrig og skrål, og så vi uforstyrret kan sidde og snakke. Det behøver ikke at være nogen tidskrævende øvelse, selvom det jo nogle gange er det.

Denne fremgangsmåde, har jeg efterfølgende læst mig til, er åbenbart kendt under navnet Time In.

 

Værdien af at tage kampen

Man siger, at man skal vælge sin kampe med omhu. Det er jeg som sådan enig i, men mener, at det er vigtigt, at det er de samme kampe, man tager – hver gang. At man altså på forhånd med omhu har valgt, hvilke kampe man tager, og at når man først har taget kampen én gang, så skal man blive ved med at tage den kamp. Ellers bliver barnet forvirret; hvorfor må jeg nogle gange, og andre gange ikke – og så er det at de begynder for alvor at teste, hvor langt de kan flytte grænserne.

Intet er jo selvfølgelig så let, og selvfølgelig vil barnet også til tider teste grænserne uanset, at man tager samme kamp hver gang. Det er også i orden, vi skal jo ikke have skabt nogle små nikkedukker, der ligger under for et eller andet forældrediktatur. Men når grænserne ligger fast, er det lettere for alle parter, også de voksne, at gebærde sig inden for dem, og så er det lettere at flytte grænserne i takt med at barnet bliver ældre. Desuden er det mere simpelt at identificere de områder, hvor man som forældre gerne lader barnet få medbestemmelse.

 

Konsekvens fremfor straf

Jeg tror at alle forældre rider deres kæpheste, når det kommer til opdragelse. Hos os er udover “samme kamp hver gang” også  “konsekvens i stedet for straf”, samt det “at være konsekvent”, der i vores verden er helt afgørende og overordnede nøglebegreber, som vi altid går efter.

At være konsekvent og tage samme kamp hver gang et tæt forbundet, så det sidste jeg vil gå ind i er konsekvens frem for straf.

Jeg synes ikke, at små børn skal straffes, og jeg synes at straf er en form for magtdemonstration, der ikke nødvendigvis fører en ønsket adfærdsændring med sig – fordi det kan blive en magtkamp i stedet for en læring så. Derudover skal børn efter min mening have en chance for at finde ud af, hvad de gør galt, og rette deres handlemønster, før hammeren falder, og der skal udmåles en eller anden straf.

Der er også det i det, for mig, at jeg ser det som skruen uden ende. Med straffe skal alle handlinger værdisættes, og der skal udmåles en straf der stemmer overens med handlingens værdi. Børns ulykker og narrestreger bliver til stadighed værre i takt med at de bliver ældre og nye grænser skal prøves af, og straffen må vel derfor også følge med. Hvor skal man ende? Hvad skal man blive ved med at finde på? Jeg tror, at jeg selv i afmagt mange gange ville ende med ikke at tage kampen så, simpelthen fordi det bliver for besværligt at skulle udmåle straffen. Så er det lettere, bare at lade den køre. Med det system vi kører nu, er det lettest at tage kampen, fordi alle parter ved, hvad der skal ske. Bestemte handlinger udløser bestemte konsekvenser, og det er kun i ganske få tilfælde, at handlingen udløser anden konsekvens end advarselssystem og trappe. Jeg har dog svært ved at forestille mig at sidde på trappen med min teenagesøn og tage en snak om, hvorfor det er smart at bruge kondom…. Erhm så fremgangsmåden har nok sine tidsmæssige begrænsninger!

 

Ingen regel uden undtagelse

Nogle gange kan grænsen mellem straf og konsekvens være hårfin, for eksempel tager vi altid legetøjet fra ham, når han kaster med det. Uden at bruge advarselssystemet, han får en advarsel og det er det, næste gang han så kaster med legetøj, så tager vi det, og han får det ikke igen før efter et par dage. Det kan man vel i princippet kalde en straf, men uanset hvad sker der det samme hver gang. Ligesådan forholder det sig, når han slår. Direkte ud på trappen efter første advarsel, det samme hver gang. Han ved godt, han ikke må slå, og det behøver vi ikke snakke ret meget om mere.

En sidste enkelt, men værdifuld afvigelse fra vores system går på, at vi i pressede situationer spørger ham, om vi lige skal ud på trappen og snakke om det. Vi bruger det således også med omvendt fortegn, hvor han selv kan vælge til og fra. I og med at det ikke er en straf, kan vi sagtens gå ud og tage en snak om tingene på trappen, hvis han er brændt fuldstændig sammen over en eller anden ting, som han ikke lige kan overskue. Det kan for eksempel være at en kusine eller fætter leger med et stykke legetøj, som han plejer at have for sig selv. Hvis han er træt, rykker hans grænser sig, og han får sværere ved at overskue situationen. Nøjagtig ligesom os voksne jo. Og så kan den rigtige løsning godt være, at gå ud på trappen og snakke om det og benytte lejligheden til at give ham ekstra knus og kærlighed – hvilket jo i bund og grund er det han har brug for i lige netop den situation.

Det var lidt af en roman, men til vigtige emner hører lange forklaringer, og jeg håber, at mange af jer er nået helt herned til! Nu vil jeg meget gerne høre, hvad du/I gør derhjemme? Hvad er jeres kæpheste? Hvad er jeres mest værdifulde opdragelsesprincip?

 

 

Rydder dine børn op?

Der er vist ingen forældre, der er i tvivl om, at det at få en tumling/teenage-tvær 2-3-årig i trodsalderen til at gøre, hvad man siger, kan være en udfordring på niveau med at gøre alle tilpasse i politik.

Ikke desto mindre er det netop den udfordring vi forældre må tage op hver dag for ikke at ende med en lille, trodsig tasmansk djævel, der farer omkring og ødelægger og terroriserer alt på sin vej. Jeg tror, at mange forældre hurtigt lærer, at noget, der virker i den sammenhæng, er, at sætte fokus på én ting af gangen. Det praktiserer vi i hvert fald i vores lille hjem, også i tilfældet “mission oprydning”, og indtil videre virker det i hvert fald en tredjedel af gangene (i perioder +/-).

I kraft af denne overvældende succesrate vil jeg derfor tillade mig at gøre mig klog på, hvordan en strategi for at få barnet til at rydde op – uden skrig og gråd (I know, exotisk, ikke?) kunne se ud.

Før:

Der ligger en tid forud for tingenes nuværende tilstand – en tid hvor der lå legetøj overalt, og gulvet var et minefelt af legoklodser, legetøjsbiler og bolde, der krævede opmærksom navigation på turen fra køkkenet til sofaen. Dengang prøvede jeg det der tvang. Fortalte Krudtuglen at han bare kan komme i gang med at rydde op, og insisterede på, at han gik i gang og gjorde det færdigt. Naivt. Dumt. Rookie-mistake! Ingen lykkelig slutning der…

På den baggrund konkluderede jeg, at følgende elementer var bandlyst:

  • bestikkelse
  • tvang
  • skænd

I bagklogskabens klare lys kan jeg jo godt se, at vejen frem nok lå i stik modsatte retning.

Nu:

Efter at have lært af skade omlagde vi strategien:

  • bryd opgaven ned i spiselige dele (Jeg vil gerne have, at du putter alle dine biler i den blå kasse)
  • følg eventuelt op med eksempler (Put selv et par biler i den blå kasse)
  • ros lidt (Flot! Hvor er jeg glad for at du hører efter!)
  • ros lidt mere når opgaven er fuldført (High-five! Tommelfingeren opad!)
  • ny opgave (Nu skal du sætte dine bøger på plads)

Som sagt virker det ofte. Nogle gange behøver jeg heller ikke guide ham tilbage til oprydningen andet end et par gange. Og de siger i dagplejen at han er god til at rydde op (yay! Mission accomplished!) 🙂

Næste mål: At lære Krudtuglen at rydde op efter sig løbende. Clean As You Go – et princip jeg  i øvrigt forsøger at lære hele husstanden, inklusive mig selv!

Hvad virker hos jer?

Her er min gode nyhed!

Så blev der lige stille her på bloggen… Sorry… Det har sine årsager, eller én specifik årsag faktisk – Jeg er gravid igen 🙂

De første 14 uger var et kvalmehelvede uden nogen form for overskud til nogetsomhelst. Jeg har heldigvis ikke kastet op, men det har nu været slemt nok at forsøge at holde den smule mad nede, jeg kunne spise. Min kost bestod hovedsageligt at ingefærte og friske grøntsager. Med så lidt kost bliver man naturligvis meget træt og energiforladt…

Derefter gik kvalmen så småt over i madlede, gider stadig ikke spise ret meget, og mange fødevarer er stadig helt bandlyst (fx kylling), men jeg kan trods alt spise, og har derfor en del mere energi.

I dag har jeg ramt 22 uger, og hvad er tiden så gået med, når nu jeg ikke har fået skrevet noget her på bloggen? Jamen… hverdagen har trukket afsted med mig, jeg er stadig meget træt, og så har vi gang i et par husprojekter på sidelinjen.

Anyways, Krudtuglen skal være storebror, og han havde egentlig bestemt sig for, at det var en lillebror, der lå inde i mavsen. Det viste både en sen nakkefoldsscanning, en kønsscanning og gennemscanning af barnet dog, at han ikke havde ret i, og han har egentlig ret hurtigt affundet sig med, at det er lillesøster, der ligger inde i mors mave og sparker.

De fleste morgener siger han “gomårn lillesøster” og de fleste aftener afslutter han med et “go’nat lillesøster” 🙂 Det er virkelig sødt, og jeg håber hans entusiasme varer ved efter lillesøster er kommet til verden!

Oversigt over webshops og mærker til babytøj og børnetøj

Jeg kunne forstå på en af de førstegangsgravide, jeg kender, og som har været inde og kigge på min liste over hvad man skal bruge til baby, at det er svært at få et overblik over, hvor man kan købe de forskellige ting henne, og om der er mærker, der er bedre til noget, end andre.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvilke webshops, der er gode, og derudover komme med mine individuelle ideer om, hvilke mærker, der er gode til hvad.

Tips og tricks

For det første er den helt store fordel ved webshops, at der som regel er en knap, der hedder “outlet”, “udsalg”, “70%”, “tilbud” eller noget i den dur. Den benytter jeg mig flittigt af. Jeg vil gerne have kvali-varer, men jeg vil altså ikke give 550 kr for et par Ecco sko, der holder en sæson. Jeg benytter mig så af ovenstående knapper og finder et tilbud, jeg kan bruge. Til gengæld skal man være forholdsvis ligeglad med designet, fordi der er ikke et bredt og dybt udvalg af Ecco sko med 50% rabat…!

Jeg benytter mig også flittigt af tilbudsknapperne, når jeg køber tøj til Krudtuglen. Hvis man gør det, har jeg lært, rammer prisniveauet nogenlunde lavpriskædernes, men der er et meget større udvalg, mange gange er der tænkt mere over miljø, kemi, osv, og kvaliteten er som regel også bedre.

Lavpriskæderne har dog som regel også en udsalgsknap, og så bliver tøjet jo endnu billigere 🙂

Jeg plejer at købe basistøj hos de billigere butikker, for eksempel hos H&M, Bilka/Føtex og Name It. Her skal du bare være opmærksom på, at H&M’s webshop er utroligt langsom til at levere. Køber du hos Boozt har du det maks 2 dage efter, ved Zalando har du det i løbet af maks en uge – hos H&M kan du vente i ugevis og din ordre vil ofte være delt op, så den kommer klatvis. Ikke tilfredsstillende!

Webshops

De store:

http://www.boozt.com

http://www.zalando.com

http://www.stylepit.dk

De større:

http://www.trendyshop.dk

http://www.kids-world.dk

http://www.kidzshop.dk

http://www.ungerne.dk

http://www.nameit.dk

De dyre:

http://www.luksusbaby.dk – de store mærker til børn, Hilfiger, Levi’s, Petit By Sofie Schnoor osv.

http://www.purebaby.dk – øketøj til de små, virkelig lækkert og enkelt basistøj

De billige:

http://www.danskoutlet.dk – billig i forvejen, men har OGSÅ en udsalgsknap! 🙂

lagersalg.nu – lille udvalg af babytøj, men billigt.

Hvad kan mærkerne:

Gode til undertøj:

Joha, Hust & Claire

Gode til basis:

Bilka/Føtex

H&M

Name It

Gode til udendørs:

Reima – også badetøj med uv-beskyttelse

Mikk-Line

Fodtøj:

Ecco – sorry, jeg er ret ensporet her og har ikke testet andet end deres sko til børn.

Jeg har hverken alle mærker med, eller testet dette særligt dybdegående, så hvis du har lyst til at dele din mening om de forskellige mærker, og hvad de kan, så benyt endelig kommentarsporet herunder 🙂 Mangler jeg kategorier? Hvilke mærker, synes du, er bedst? Og til hvad?