Børnevenligt juletræ

Det der med et flot og farvekoordineret juletræ… Det sker ikke hos os de næste par år eller 10 alt efter hvor mange børn vi skal have, og hvor længe de gider lave pynt til juletræet og pynte det.

Lad mig forklare…

I løbet af året bliver det til en del kreativitet i dagplejen. Den kreativitet bliver hængt op på troldegrenen i køkkenet, hvor Krudtuglen ivrigt viser enhver, der gider se på det (og også dem, der ikke gør), hvad han har lavet. Efter et år bliver den gren en anelse overfyldt, men smide hans kreationer ud, det gør vi altså ikke…! Efter to år var gode råd derfor dyre (og overfyldt dækkede ikke længere troldegrenens tilstand), og jeg begyndte at se mig om efter en løsning.

IMG_2116.jpg

Troldegrenen tidligere på året, før to hele års arbejde var kommet op at hænge, og inden “overfyldt” stoppede med at være en passende betegnelse…

Som et lyn fra en klar himmel slog det mig en doven julesøndagformiddag over morgenmaden, at alle troldegrenens dekorationer da skulle pynte juletræet – og at junior selv skulle flytte dem derover, og dermed tage ejerskab over processen, hvilket forhåbentligt ville resultere i, at han både ville elske at pynte juletræ, syntes det var total ok, at hans flotte påskekylling, halloween-græskar, juletræer og diverse andre blev flyttet fra troldegrenen, og måske endda også være med på, at de ting skulle flyttes over i en helt særlig og dertil indrettet mappe, kun til hans tegninger og andre kreationer.

På den måde kunne mor også få lov til at få afløb for farvekoordineret julepynt, nemlig på troldegrenen… WIN -WIN!

Da jeg foreslog Krudtuglen ideen d. 21. december, hvor vi havde festet med at hente og fælde et juletræ i en nærliggende plantage, blev ideen heldigvis prompte godkendt – SUCCES! 🙂

 

Juletræet med sin pynt

Da far havde sat fod på juletræet, fik Krudtuglen derfor lov til at bestemme, hvor hans “julepynt” skulle hænge, og naturligvis valgte han de allerøverste grene. Så op på nakken af far kom han, mens jeg pillede af troldegrenen og rakte til den ivrige julepynteduo.

Da junior stolt konstaterede at nu havde han hængt alle sine ting på træet, fandt vi resten af julepynten frem. Det er anden gang, vi holder jul i vores lille hjem, så noget stort udvalg havde vi ikke, måtte vi konstatere. Faktisk bestod pynten  – undtaget nogle Georg Jensen lyseholdere – mestendels af kugler i alle regnbuens farver (næsten…).

Fra da af opgav jeg tanken om på nogen måde at få et bare nogenlunde harmonisk smukt juletræ, og da netop det juletræ vi fandt i år har en skøn, skæv top, passer det jo sammen det hele.

Derfor har vi nu et af Danmarks mindst farvekoordinerede juletræer, et af dem, der er et virvar af farver, årstider og pynt generelt. Et af dem, hvor eneste pynt udover barnets dagplejekreativiteter er kugler i forskellige farver, og hvor benævnte kugler i gavebånd hænger samlet og aldeles uharmonisk på de nederste grene. Et af dem, der har en hjemmelavet fod af rester af gulvbrædder fra da vi lagde nyt fyretræsgulv….

Til gengæld er vores juletræ et af de mest børnevenlige og personlige juletræer, gennemsyret af kærlighed og stemning, og vi elsker det! Og stjernen i toppen sidder endda helt lodret (næsten) på trods af den skæve top 🙂IMG_2623.jpg

Bemærk påskekyllingen til højre i billedet og det hvide gavebånd, som kuglerne hænger i… I øvrigt er det min kære moder, der har broderet juletræstæppet, hvilket passer godt ind i temaet “hjemmelavet med kærlighed og nærvær” 🙂 Desværre kan man ikke se den flotte fod særligt godt på billedet.

Og troldegrenen… Den er blevet et meget julet, smukt og harmonisk syn med kugler i rød og guld, samt små Georg Jensen-vedhæng i samme farver. En fryd for mit øje, der beroliger mit sind, indtil jeg engang kan komme til at styre juletræspynten med hård hånd 😉

Nu er der kun tilbage at lære Krudtuglen at synge mere end første vers af “Et barn er født i Bethlehem”, så er vi bare klar til juleaften. For det der koncept med at få gaver, det har han forstået!

Glædelig jul allesammen!

PS: Har du lyst til at dele billede af jeres juletræ? 🙂

Opdragelse: Time In – Time Out

Opdragelse – alle forældre gør det, ingen har helt samme tilgang til det, og alle har en mening om det, også dem, der ikke er forældre.

Jeg har allerede skrevet lidt om vores taktik i forhold til emnet oprydning. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om nogle overordnede principper, vi har i forhold til opdragelse. Det hele er vores måde at gøre det på, og du må derfor ikke se det som en løftet pegefinger eller retningslinjer for, hvordan du bør gøre det, jeg dømmer ingen, fortæller blot hvad vi gør.

 

Time Out

Vores tilgang til opdragelsen blev til som så mange andre; ved trial and error metoden.

I begyndelsen af Krudtuglens tumlingetid brugte vi meget at give ham et Time Out. Hvis ikke han kunne stoppe den uønskede adfærd indenfor 3 advarsler, blev han sat ind i sit legetelt, og fik ikke lov til at komme ud, før han havde hidset sig ned og var klar til at opføre sig ordentligt igen.

Det virkede rigtig godt til at starte med, men efterhånden kravlede han bare ud igen og fortsatte den uønskede adfærd efter kort tid. På den måde udviklede den opdragelsesmetode sig snart til en leg…

Grunden til at Time Out ikke virker for os, fandt vi frem til, er, at Krudtuglen ikke lærte noget af at blive sat ind i et telt for sig selv. Han stoppede med at græde og være hidsig, ja, men han fandt ikke ud af, hvorfor han sad der, han fik ikke sat ord på forløbet, og hans vrede fandt ingen holdeplads. Derfor gentog han ofte handlingen (sikkert i trods), trods det at han havde fået adskillige Time Out for den. Så vi tog en snak og omgrupperede.

 

Advarselssystem

Et helt overordnet princip i vores opdragelse er nu, at Krudtuglens handlinger ikke skal udløse en straf, men derimod en konsekvens.

Når han på den ene eller anden måde har en uønsket adfærd, for eksempel et hysterisk anfald over endt skærmtid, så skal vi ikke finde på en eller anden kreativ og pædagogisk korrekt straf, der er samme konsekvens hver gang; først tæller vi til 3, stopper han ikke inden da, får han advarsler. 3 styks vel at mærke.

  1. advarsel: her finder han ud af, at han gør noget galt.
  2. advarsel: her får han mulighed for at identificere den handling, som han gør galt, for eksempel ved at gentage pågældende handling.
  3. advarsel: kommer vi ofte ikke til, fordi han på det tidspunkt har identificeret, hvad han gør galt, og med mindre han er på krigsstien – hvilket han jo også ofte er – stopper han simpelthen ved advarsel nr. 2.

Vi er efterhånden kommet så langt, at vi ofte heller ikke behøver at tælle længere end til 2, før han stopper den uønskede adfærd. Ja altså, undtagen de dage, hvor han som tumling i trodsalderen skal teste grænser….

Når han har de dage, kommer vi mange gange i løbet af dagen til advarsel nr. 3, og så sker der det samme hver gang: enten mor eller far tager ham med ud og sidder på trappen.

 

 

Time in – det nye sort

På trappen sker der også det samme hver gang; han bruger et par minutter på at falde ned (og mor/far gør det samme, eftersom han ikke får sin hidsighed og stædighed fra fremmede…!), og når vi er klar til det, taler vi om, hvorfor vi sidder på trappen. Vi sætter ord på de følelser, der er involveret (du blev hidsig, fordi…/du blev ked af det, fordi…/mor blev vred på dig, fordi… osv.), og vi identificerer den handling, der udløste følelsen og konsekvensen.

Når vi har talt det hele igennem, og vi har fået ham til at gentage, hvilken handling, der udløste advarslerne (hvorfor sidder vi på trappen? Det er fordi du blev vred over at vi slukkede for fjernsynet), så sender vi ham ud til den anden forælder, så han kan fortælle vedkommende, hvorfor han var på trappen. Hvis ikke han kan det, kommer han tilbage på trappen – fordi han har selvfølgelig luret, at hvis bare han taler os efter munden, så kommer han hurtigere væk derfra igen, hvilket ikke ligefrem fremmer forståelsen. I takt med at han bliver ældre, er vi begyndt at tale i alternative handlemønstre. Hvad kan han for eksempel gøre i stedet for at blive vred over ikke at måtte se mere fjernsyn: sige ØV og spørge hvornår han må igen, eller hvad vi så skal lave.

Det er i princippet ligegyldigt, hvor snakken foregår, det vigtige er, at det er samme sted, og at man sætter ord på de følelser, der er involveret og de handlinger, der udløste konsekvensen. Vi har valgt trappen, fordi de fleste huse, vi kommer i, har en, og fordi der ofte er en dør, der kan lukkes ud til trappen, så vi ikke forstyrrer resten af selskabet med skrig og skrål, og så vi uforstyrret kan sidde og snakke. Det behøver ikke at være nogen tidskrævende øvelse, selvom det jo nogle gange er det.

Denne fremgangsmåde, har jeg efterfølgende læst mig til, er åbenbart kendt under navnet Time In.

 

Værdien af at tage kampen

Man siger, at man skal vælge sin kampe med omhu. Det er jeg som sådan enig i, men mener, at det er vigtigt, at det er de samme kampe, man tager – hver gang. At man altså på forhånd med omhu har valgt, hvilke kampe man tager, og at når man først har taget kampen én gang, så skal man blive ved med at tage den kamp. Ellers bliver barnet forvirret; hvorfor må jeg nogle gange, og andre gange ikke – og så er det at de begynder for alvor at teste, hvor langt de kan flytte grænserne.

Intet er jo selvfølgelig så let, og selvfølgelig vil barnet også til tider teste grænserne uanset, at man tager samme kamp hver gang. Det er også i orden, vi skal jo ikke have skabt nogle små nikkedukker, der ligger under for et eller andet forældrediktatur. Men når grænserne ligger fast, er det lettere for alle parter, også de voksne, at gebærde sig inden for dem, og så er det lettere at flytte grænserne i takt med at barnet bliver ældre. Desuden er det mere simpelt at identificere de områder, hvor man som forældre gerne lader barnet få medbestemmelse.

 

Konsekvens fremfor straf

Jeg tror at alle forældre rider deres kæpheste, når det kommer til opdragelse. Hos os er udover “samme kamp hver gang” også  “konsekvens i stedet for straf”, samt det “at være konsekvent”, der i vores verden er helt afgørende og overordnede nøglebegreber, som vi altid går efter.

At være konsekvent og tage samme kamp hver gang et tæt forbundet, så det sidste jeg vil gå ind i er konsekvens frem for straf.

Jeg synes ikke, at små børn skal straffes, og jeg synes at straf er en form for magtdemonstration, der ikke nødvendigvis fører en ønsket adfærdsændring med sig – fordi det kan blive en magtkamp i stedet for en læring så. Derudover skal børn efter min mening have en chance for at finde ud af, hvad de gør galt, og rette deres handlemønster, før hammeren falder, og der skal udmåles en eller anden straf.

Der er også det i det, for mig, at jeg ser det som skruen uden ende. Med straffe skal alle handlinger værdisættes, og der skal udmåles en straf der stemmer overens med handlingens værdi. Børns ulykker og narrestreger bliver til stadighed værre i takt med at de bliver ældre og nye grænser skal prøves af, og straffen må vel derfor også følge med. Hvor skal man ende? Hvad skal man blive ved med at finde på? Jeg tror, at jeg selv i afmagt mange gange ville ende med ikke at tage kampen så, simpelthen fordi det bliver for besværligt at skulle udmåle straffen. Så er det lettere, bare at lade den køre. Med det system vi kører nu, er det lettest at tage kampen, fordi alle parter ved, hvad der skal ske. Bestemte handlinger udløser bestemte konsekvenser, og det er kun i ganske få tilfælde, at handlingen udløser anden konsekvens end advarselssystem og trappe. Jeg har dog svært ved at forestille mig at sidde på trappen med min teenagesøn og tage en snak om, hvorfor det er smart at bruge kondom…. Erhm så fremgangsmåden har nok sine tidsmæssige begrænsninger!

 

Ingen regel uden undtagelse

Nogle gange kan grænsen mellem straf og konsekvens være hårfin, for eksempel tager vi altid legetøjet fra ham, når han kaster med det. Uden at bruge advarselssystemet, han får en advarsel og det er det, næste gang han så kaster med legetøj, så tager vi det, og han får det ikke igen før efter et par dage. Det kan man vel i princippet kalde en straf, men uanset hvad sker der det samme hver gang. Ligesådan forholder det sig, når han slår. Direkte ud på trappen efter første advarsel, det samme hver gang. Han ved godt, han ikke må slå, og det behøver vi ikke snakke ret meget om mere.

En sidste enkelt, men værdifuld afvigelse fra vores system går på, at vi i pressede situationer spørger ham, om vi lige skal ud på trappen og snakke om det. Vi bruger det således også med omvendt fortegn, hvor han selv kan vælge til og fra. I og med at det ikke er en straf, kan vi sagtens gå ud og tage en snak om tingene på trappen, hvis han er brændt fuldstændig sammen over en eller anden ting, som han ikke lige kan overskue. Det kan for eksempel være at en kusine eller fætter leger med et stykke legetøj, som han plejer at have for sig selv. Hvis han er træt, rykker hans grænser sig, og han får sværere ved at overskue situationen. Nøjagtig ligesom os voksne jo. Og så kan den rigtige løsning godt være, at gå ud på trappen og snakke om det og benytte lejligheden til at give ham ekstra knus og kærlighed – hvilket jo i bund og grund er det han har brug for i lige netop den situation.

Det var lidt af en roman, men til vigtige emner hører lange forklaringer, og jeg håber, at mange af jer er nået helt herned til! Nu vil jeg meget gerne høre, hvad du/I gør derhjemme? Hvad er jeres kæpheste? Hvad er jeres mest værdifulde opdragelsesprincip?

 

 

Rydder dine børn op?

Der er vist ingen forældre, der er i tvivl om, at det at få en tumling/teenage-tvær 2-3-årig i trodsalderen til at gøre, hvad man siger, kan være en udfordring på niveau med at gøre alle tilpasse i politik.

Ikke desto mindre er det netop den udfordring vi forældre må tage op hver dag for ikke at ende med en lille, trodsig tasmansk djævel, der farer omkring og ødelægger og terroriserer alt på sin vej. Jeg tror, at mange forældre hurtigt lærer, at noget, der virker i den sammenhæng, er, at sætte fokus på én ting af gangen. Det praktiserer vi i hvert fald i vores lille hjem, også i tilfældet “mission oprydning”, og indtil videre virker det i hvert fald en tredjedel af gangene (i perioder +/-).

I kraft af denne overvældende succesrate vil jeg derfor tillade mig at gøre mig klog på, hvordan en strategi for at få barnet til at rydde op – uden skrig og gråd (I know, exotisk, ikke?) kunne se ud.

Før:

Der ligger en tid forud for tingenes nuværende tilstand – en tid hvor der lå legetøj overalt, og gulvet var et minefelt af legoklodser, legetøjsbiler og bolde, der krævede opmærksom navigation på turen fra køkkenet til sofaen. Dengang prøvede jeg det der tvang. Fortalte Krudtuglen at han bare kan komme i gang med at rydde op, og insisterede på, at han gik i gang og gjorde det færdigt. Naivt. Dumt. Rookie-mistake! Ingen lykkelig slutning der…

På den baggrund konkluderede jeg, at følgende elementer var bandlyst:

  • bestikkelse
  • tvang
  • skænd

I bagklogskabens klare lys kan jeg jo godt se, at vejen frem nok lå i stik modsatte retning.

Nu:

Efter at have lært af skade omlagde vi strategien:

  • bryd opgaven ned i spiselige dele (Jeg vil gerne have, at du putter alle dine biler i den blå kasse)
  • følg eventuelt op med eksempler (Put selv et par biler i den blå kasse)
  • ros lidt (Flot! Hvor er jeg glad for at du hører efter!)
  • ros lidt mere når opgaven er fuldført (High-five! Tommelfingeren opad!)
  • ny opgave (Nu skal du sætte dine bøger på plads)

Som sagt virker det ofte. Nogle gange behøver jeg heller ikke guide ham tilbage til oprydningen andet end et par gange. Og de siger i dagplejen at han er god til at rydde op (yay! Mission accomplished!) 🙂

Næste mål: At lære Krudtuglen at rydde op efter sig løbende. Clean As You Go – et princip jeg  i øvrigt forsøger at lære hele husstanden, inklusive mig selv!

Hvad virker hos jer?

Her er min gode nyhed!

Så blev der lige stille her på bloggen… Sorry… Det har sine årsager, eller én specifik årsag faktisk – Jeg er gravid igen 🙂

De første 14 uger var et kvalmehelvede uden nogen form for overskud til nogetsomhelst. Jeg har heldigvis ikke kastet op, men det har nu været slemt nok at forsøge at holde den smule mad nede, jeg kunne spise. Min kost bestod hovedsageligt at ingefærte og friske grøntsager. Med så lidt kost bliver man naturligvis meget træt og energiforladt…

Derefter gik kvalmen så småt over i madlede, gider stadig ikke spise ret meget, og mange fødevarer er stadig helt bandlyst (fx kylling), men jeg kan trods alt spise, og har derfor en del mere energi.

I dag har jeg ramt 22 uger, og hvad er tiden så gået med, når nu jeg ikke har fået skrevet noget her på bloggen? Jamen… hverdagen har trukket afsted med mig, jeg er stadig meget træt, og så har vi gang i et par husprojekter på sidelinjen.

Anyways, Krudtuglen skal være storebror, og han havde egentlig bestemt sig for, at det var en lillebror, der lå inde i mavsen. Det viste både en sen nakkefoldsscanning, en kønsscanning og gennemscanning af barnet dog, at han ikke havde ret i, og han har egentlig ret hurtigt affundet sig med, at det er lillesøster, der ligger inde i mors mave og sparker.

De fleste morgener siger han “gomårn lillesøster” og de fleste aftener afslutter han med et “go’nat lillesøster” 🙂 Det er virkelig sødt, og jeg håber hans entusiasme varer ved efter lillesøster er kommet til verden!

Oversigt over webshops og mærker til babytøj og børnetøj

Jeg kunne forstå på en af de førstegangsgravide, jeg kender, og som har været inde og kigge på min liste over hvad man skal bruge til baby, at det er svært at få et overblik over, hvor man kan købe de forskellige ting henne, og om der er mærker, der er bedre til noget, end andre.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvilke webshops, der er gode, og derudover komme med mine individuelle ideer om, hvilke mærker, der er gode til hvad.

Tips og tricks

For det første er den helt store fordel ved webshops, at der som regel er en knap, der hedder “outlet”, “udsalg”, “70%”, “tilbud” eller noget i den dur. Den benytter jeg mig flittigt af. Jeg vil gerne have kvali-varer, men jeg vil altså ikke give 550 kr for et par Ecco sko, der holder en sæson. Jeg benytter mig så af ovenstående knapper og finder et tilbud, jeg kan bruge. Til gengæld skal man være forholdsvis ligeglad med designet, fordi der er ikke et bredt og dybt udvalg af Ecco sko med 50% rabat…!

Jeg benytter mig også flittigt af tilbudsknapperne, når jeg køber tøj til Krudtuglen. Hvis man gør det, har jeg lært, rammer prisniveauet nogenlunde lavpriskædernes, men der er et meget større udvalg, mange gange er der tænkt mere over miljø, kemi, osv, og kvaliteten er som regel også bedre.

Lavpriskæderne har dog som regel også en udsalgsknap, og så bliver tøjet jo endnu billigere 🙂

Jeg plejer at købe basistøj hos de billigere butikker, for eksempel hos H&M, Bilka/Føtex og Name It. Her skal du bare være opmærksom på, at H&M’s webshop er utroligt langsom til at levere. Køber du hos Boozt har du det maks 2 dage efter, ved Zalando har du det i løbet af maks en uge – hos H&M kan du vente i ugevis og din ordre vil ofte være delt op, så den kommer klatvis. Ikke tilfredsstillende!

Webshops

De store:

http://www.boozt.com

http://www.zalando.com

http://www.stylepit.dk

De større:

http://www.trendyshop.dk

http://www.kids-world.dk

http://www.kidzshop.dk

http://www.ungerne.dk

http://www.nameit.dk

De dyre:

http://www.luksusbaby.dk – de store mærker til børn, Hilfiger, Levi’s, Petit By Sofie Schnoor osv.

http://www.purebaby.dk – øketøj til de små, virkelig lækkert og enkelt basistøj

De billige:

http://www.danskoutlet.dk – billig i forvejen, men har OGSÅ en udsalgsknap! 🙂

lagersalg.nu – lille udvalg af babytøj, men billigt.

Hvad kan mærkerne:

Gode til undertøj:

Joha, Hust & Claire

Gode til basis:

Bilka/Føtex

H&M

Name It

Gode til udendørs:

Reima – også badetøj med uv-beskyttelse

Mikk-Line

Fodtøj:

Ecco – sorry, jeg er ret ensporet her og har ikke testet andet end deres sko til børn.

Jeg har hverken alle mærker med, eller testet dette særligt dybdegående, så hvis du har lyst til at dele din mening om de forskellige mærker, og hvad de kan, så benyt endelig kommentarsporet herunder 🙂 Mangler jeg kategorier? Hvilke mærker, synes du, er bedst? Og til hvad?

Anti-vaxxers go home, you’re drunk!

Jeg har gennem længere tid prøvet at skrive en artikel omkring MFR-vaccinen og til/fravalg af den. Den volder mig store problemer, fordi jeg gerne vil skrive en saglig og faglig objektiv og informerende artikel, men jeg har utroligt svært ved at lade være med at sende en gedigen sviner afsted til de ignorante idioter af nogle egoister, der vælger at udsætte deres egne og andres børn for en større risiko for at blive smittet med en dødsensfarlig sygdom – eller ligefrem søger på Facebook efter dem!!!

Ahrem…

Derudover er det svært at skabe et kortfattet overblik over emnet. Jeg arbejder ud fra en teori om, at disse mennesker faktisk ikke er dumme (selvom man let kommer til at tænke den tanke), men simpelthen kommer til at træffe forkerte beslutninger, fordi de har adgang til for meget information, og ikke ved hvordan de skal afkode den. På den baggrund er min artikel blevet for lang, for indviklet, for kompliceret, med for mange oplysninger, og jeg er endnu engang slået tilbage til start.

Tæt jungle af information

Den informationsjungle vi lever i i dag, er nemlig fyldt med faldgruber.

Første forhindring består helt enkelt i at finde ud af, om man kan stole på den kilde, man har sin viden fra. Det kan være meget svært, både fordi mange mennersker ikke ved, at ikke alle kilder er lige troværdige, men også fordi det er mennesker, der står bag kilderne.

Mennesker kan vælge at være meget subjektive/farvede i deres argumentation for et emne.

De kan tro, at de har undersøgt sagen til bunds inden de taler for et emne, selvom de i virkeligheden har store huller i deres viden.

De kan vælge eller komme til at gøre brug af snørklede og fejlfyldte argumentationsteknikker, der gør det svært for almindelige dødelige at se, at det de siger, er noget værre vrøvl.

De kan også tale for en sag i bedste mening, fordi de har fejltolket et budskab. For eksempel statistikker.

Det kan også være svært at finde ud af, hvad der er rigtig og forkert på Internettet, fordi kendisser nærmest får ekspertroller i hver eneste sag, de har en mening om. I mange tilfælde uforvarende. Tillige med bliver de mange gange tolket forkert, eller kun halvdelen af deres udtalelse bliver citeret, hvilket i en anden kontekst kan give citatet en helt anden betydning.

Dertil kommer at alt er relativt. Vi kan være overbeviste om, at der kun findes hvide duer i verden, lige indtil vi opdager, at der også findes sorte duer. Bedst som man tror, man er kommet i bunds i en sag, dukker der nye informationer op, som man skal tage stilling til.

Jeg prøver igen i morgen eller en anden dag, men på nuværende tidspunkt tillader jeg mig lige at at sende en sviner ud i verden her over min blog, indtil jeg får forfattet en længere udredning, der giver mening for alle, også dem, der er på det forkerte hold.

GOD WEEKEND DERUDE!

Mandelsmør – love it!

Når jeg køber ind, prøver jeg at gå efter så korte ingredienslister som muligt. Det betyder nemlig færre e-numre og så lidt forarbejdede madvarer som muligt. Bevares, jeg er ikke hellig, der ryger skam også chips og rejeost i kurven, jeg gider ikke være fanatisk, men omvendt vil jeg også gerne begrænse vores indtag af forskellige mere eller mindre obskure ingredienser, som man i hvert fald ikke ville tilføje, hvis man selv skulle lave det fra bunden.

Aaaaaanyways så har jeg fundet et produkt, som har så få ingredienser på listen, at bare én mindre ville gøre produktet til ren luft; mandelsmør!

Ingrediensliste: mandler

Ja og så lidt vand eller olie eller salt alt efter hvilken smag og konsistens du ønsker. 

Mandlerne blender du bare, til de bliver en ensartet, smørbar masse. Den smøragtige konsistens opnås når mandlerne er blevet blendet så længe, at mandelolien er blevet opvarmet og trukket ud af nødderne. Man kan faktisk se den skinne på overfladen, men det tager altså sin tid. Mindst 15 minutter, måske længere. Og du skal huske at skrabe ned fra kanterne med jævne mellemrum. 

Hvis du skal flotte dig, kan du riste mandlerne på en pande inden du blender dem, så bliver smørret lidt mere gyldent og nøddesmagen træder mere frem. Du kan også tilsætte lidt salt, hvis du ønsker et resultat, der læner sig mere op af det amerikanske peanut butter. 

Min første gang; mandelsmør

Hvad jeg så skal bruge det til? Tja, i morgen skal jeg prøve at have det på mit morgenbrød, derefter er det kun fantasien, der sætter grænser! Måske skal jeg lave Madbanditten Janes nøddebarer, de lyder lækre!

Og Krudtuglens kommentar til mit mandelsmør: “MER! Mor” 😊

 

Når man ikke kan smalltalke, må man jo synge…

Jeg er ikke altid så god til at smalltalke. Det er en evne, der ellers er god at have, når man skal møde nye mennesker, når man skal begå sig blandt venner og bekendte, og i det hele taget når man skal deltage i verden. Jeg har efterhånden lært mig selv at spørge ind til forskellige emner, såsom job, bopæl, familie, fritidsbeskæftigelser osv, og det har indtil videre i hvert fald gjort, at jeg så kan snakke med folk i et stykke tid.

Så er det jo bare brandærgerligt, at jeg kommer til at fremstå som en arrogant snob, når jeg efterfølgende ikke kan huske mere end en lillebitte brøkdel af, hvad vi har snakket om. Så når jeg møder vedkommende næste gang, starter jeg forfra, og det samme sker når vi ses gangen efter. Jeg hader min hukommelse for det, og undrer mig over, at jeg ikke kan huske simple oplysninger, når nu jeg kan huske alle mulige ubrugelige facts om film!

Anyways, så havde jeg jo hørt, at man skal snakke med (til..!) sin baby, så han lærer sproget. Så da jeg fik Krudtuglen kunne jeg konstatere, at jeg var nøjagtig ligeså dårlig til at smalltalke med en baby som med en voksen.

Derfor begyndte jeg at synge til ham. Både små søde sange, fagtesange og voksensange. Jeg synger ikke specielt godt, men Krudtuglen elsker det. Han insisterer på, at jeg synger, uanset hvor smadret min stemme så er af forkølelser, halsbetændelser eller andre spændende sygdomme.

På den måde er jeg efterhånden blevet vandt til at bide min stolthed i mig, og synge i al offentlighed, både med og uden velfungerende stemmebånd. Til gengæld kan jeg konstatere, at min hukommelse heldigvis er helt med på at huske sangtekster til børnesange.

For tiden synger vi rigtig meget “Jeg er en lille undulat”, “Hjulene på bussen”, “Boller op, boller ned”, “Oppe i Norge”, “Jens Petersens ko”, “Røversangen” og “Blæksprutten Olsen”. Jeg elsker specielt fagtesangene, fordi en af de sjoveste ting i verden er, når min lille Krudtugle efterligner de fagter, jeg gør i sangen. Han er så helt exceptionelt sød og sjov, at jeg har svært ved at synge for latter og glæde, det er fantastisk!

Synger du med dit barn? Og har du i så fald gode ideer til inspiration til fagtesange, som vi skal have introduceret i det lille hjem?

Stolt mummyblogger

Iiiih hvor bliver man altså bare stolt, som lille bitte blogger, når en af de store mummy-blogs linker til ens egen blog på sin Facebookside 😀 Og når hun så tilmed fortæller at hun engang imellem læser med på min blog, så vokser jeg altså lige et par centimeter! Det synes jeg er sejt 🙂

henkogthverdag.dk tegner og fortæller Sidsel om hverdagen med mand og børn, og selvom det markedsføres som henkogt, får hun det fortalt med humor, hygge og en velvoksen portion selvironi.

Det fede er, at man som mor kan se sig selv i mange af de situationer, som finder vej ud af Sidsels pen. Alt det, jeg beskriver med mange, lange ord, kan hun iscenesætte i en enkel tegning, og på den måde fører hun ugentligt bevis for, at et billede siger mere end tusind ord.

Omvendt viser hun også, at hvis jeg skal følge med på tekstsiden, skal jeg fortsætte med de laaaange indlæg på + 1.000 ord! 😉

God weekend derude!

Børn og grøntsager – en tricky kombination

Som jeg før har fortalt, består Krudtuglens diæt for tiden af havregrød, hvidt brød med smør, rugbrød med leverpostej og spaghetti med kødsovs. 

Nogen der kan se nogen problemer i den kostsammensætning? Ja, også mig… Så det jeg har gjort er at ty til grøntsagsjuice og snyde grøntsager i ovenstående menuer. 

Det kan du læse om her

Nu har jeg fundet et nyt våben i kampen om mængden af grøntsager: avocado!

Mos en avocado og brug den som smør under pålægget. Jeg har ikke afprøvet det endnu, men jeg er sikker på at fremgangsmåden også virker med kogte grøntsager som rodfrugter, blomkål, kikærter og meget andet, ja der åbner sig en verden af muligheder!

Om Krudtuglen lugtede lunten? Ja, selvfølgelig, men af uransagelige årsager fandt han fred med, at der var grønt under hans spegepølse, bare maden blev skåret i ryttere…?!

Har du andre ideer? Hvordan snyder du grøntsager i dine unger?