Facebook-eden og kaosteorien

og ikke eden som i Paradis, nej så havde jeg jo forsynet ordet med et kapital-E, Eden, og så havde posten handlet om noget helt andet. Næ, jeg har en lille historie at fortælle om en af forældreskabets mange omvæltninger, store som små. Denne er en af de mindre, men dog uventet.

Da jeg blev gravid svor jeg, at jeg aldrig ville lade min Facebookkonto flyde over af babyrelaterede statusopdateringer. Hvorfor ikke spørger du så? Jamen fordi jeg synes, at når man er på barsel, kan den slags hurtigt ende i TMI – too much information… Way too much for nogen… Jeg synes selv, at en kommentar om min babys lort kan være enormt morsom, og ja, kæresten og jeg har da grint af den slags også. Det hører med, det er en del af den indforståede humor, som bare ikke kan deles, med mindre man er indviet på den ene eller anden måde. Derudover vil jeg også gerne undgå den situation, hvor en af Facebookvennerne får nok af at se på mit babyflow på Fjæsen, og det hele ender i en eksplosion. Og så også fordi jeg gerne vil være hensynsfuld. Øh og så fordi jeg ikke synes min baby skal have billede ud over hele nettet af sig selv. Derfor også manglen på billeder her på bloggen. Anyways, det var min ed, min Facebook-ed.

Og den har jeg holdt. Jeg har postet lidt om, hvor stor baby nu er, hvad han kan og andre småting, men jeg har forsøgt at holde det på et minimum. Med det resultat at det er blevet noget sjældent at jeg poster noget som helst overhovedet. Jamen det er en kliche, men barselslivet, omend det er fantastisk, givende, sjovt og enestående, handler bare ikke om så meget andet end baby, og af samme grund oplever man (sjovt nok) ikke så meget mere end det. Og da slet ikke når man er så dårlig til at komme ud at gå en tur, som mig…. Så statusopdateringer er en mangelvare… hvis man da mangler den vare 😉

 

Affekthandlingers effekt

Fordelen ved min beslutning er, at mine venner ikke er blevet trætte af mig (på Facebook anyways ;-)), men det har så også resulteret i, at alt det jeg plejer at bruge Facebook til at komme af med, alle de strøtanker, sjove (sys jeg selv) bemærkninger om hint og det, og mange andre ting, man har lyst til at dele, den slags kommer jeg bare ikke af med mere.

Det er der så også fordele ved, opdagede jeg, for eksempel – eller kun… – at jeg i affekt oprettede denne blog, hvor jeg kan fortælle lige præcis, hvad det passer mig (ja, vi har allerede været omkring emnet lort..!). Og opstarten af denne blog førte til, at jeg blev gæstebloggerBabybusiness, mit første indlæg er udkommet, og mit næste er på vej. Og det betyder rigtig meget for mig, fordi jeg elsker at skrive, og at kunne få lov til at skrive noget, som man selv synes er bare marginalt interessant, og være så heldig at andre ligefrem gider læse det, det er stort!

Og således fik vi undersøgt kausaliteten mellem Facebook-eden og Babybusiness, og kan deraf konstatere, at der er en direkte sammenhæng mellem manglen på statusopdateringer og mit kommende indlæg på Babybusiness om positive fødselsberetninger 🙂 Sjovt som tingene hænger sammen. Skæbnens spil eller kaosteori??

Reklamer

Da spætten gik på jagt efter ord

Kender du det at få en sang på hjernen? Det er jeg ret sikker på, at alle gør. Du ved, ikke hele sangen, bare nogle linjer, som kører på repeat? Lige indtil man bliver træt af det – og så lidt længere! Får du det nogle gange på samme måde med ord?

Det gør jeg. Jeg får et eller andet ord på hjernen, det er som regel et dansk ord, men andre gange er det engelsk eller tysk. Det sidder der bare og kører på. Det, der er med det, er, at det her er ét ord – ET. Man får ikke fornøjelsen af en hel sætning og en lille melodi, der følger med, nej, der er ÉT ord, som hakker i hjernen, som en spætte på jagt efter en lille irriterende ordbille! Det kan godt vare en hel dag, og det hjælper ikke at sige det højt. Men jeg har en plan…!

For nu har jeg nemlig min blog, så næste gang så hakker spætten altså her! 🙂

Principopskrifter

Ja, hej, det er mig, sprognørden, igen. Nu skal jeg fortælle dig om et nyt ord jeg har fundet på for nyligt, som dækker over måden mormødre og madnørdvenner videregiver opskrifter på:

Principopskrift
Substantiv

1: <en, -er, -erne>
Principopskrifter er opskrifter, hvori valg af ingredienser, mængde, tilberedningstid, forberedelsestid og alle andre ingredienser i en opskrift kan variere og/eller ikke defineres eller fastsættes præcist. Det er således blot princippet i en opskrift din mormor eller madnørdven videregiver, enten grundet hemmelighedskræmmeri over det hemmelige touch i opskriften, eller fordi den laves på rutine eller opfindes “as they go”.

Principopskrifter kan således være svære at følge i praksis, og hvis man, som barnebarn eller madnørdvennens ven, er ny udi madlavning, bør man derfor give sig i kast med disse med stor varsomhed.

Spred budskabet!

Morskab

Man finder på ord, gør man. Man er jo sprognørd og føler sig berettiget til at lege med sproget. Andre må ikke. Så er det stavefejl. Når jeg til gengæld folder mig ud, er der tale om små genistreger.

Sådan forholder det sig også med det følgende:
Det at være (biologisk) far, bliver stoppet ind i ordet: Faderskab. Der fx bruges i forbindelse med faderskabssager, eller “faderskabets glæder”. Det er utroligt fint, at der findes et ord, der samler det at være far i et substantiv. Men hvorfor findes der ikke et tilsvarende substantiv, der omfatter det at være mor? Hva? Jeg spør bare!?

Nå, lige meget, bare rolig, jeg har fundet på noget, der ikke alene omfatter det at være mor, men også inkluderer det, at det faktisk er voldsomt morsomt at være mor:

Morskab

Og nu tænker du måske, at det ord findes da allerede – og ja, det gør det, men nu findes det altså til en ny anvendelsesmulighed, der er blevet slebet en ny facet på ordet så at sige, så spred budskabet!

Morskab
Substantiv  

1. <en>
Det at more sig

2. <et, -er, erne>
Morskab bruges alternativt om at være mor, og antyder at det er morsomt at være mor. Det feminine modstykke til “faderskab”

God fornøjelse!

Gratis Penge

Ja, du læste rigtigt. Gratis Penge er et koncept, som jeg og en af mine veninder har fundet på. Og de findes! Det har vi måttet diskutere med mange tal- og økonomiglade fyre derude. Gratis Penge er de penge, som på en eller anden måde kommer til dig uden du skal arbejde for dem. Det gælder bl.a.:

– Når du vinder penge, fx i Lotto. Gratis Penge. Du har ikke arbejdet for dem.
– Penge du får forærende, fx i fødselsdagsgave eller arveforskud.
– Penge du sparer på tilbudsvarer, fx tøj og sko på tilbud.

Fælles for alle pengene er, at de står udenfor budgettet, og derfor må bruges på hvadsomhelst og efter forgodtbefindende.

Sidstnævnte punkt appellerer naturligvis ekstra til den kvindelige del af befolkningen, og der gælder da også udvidede regler i forbindelse med netop disse Gratis Penge. Har man fx sparet 1.000 kr på en ny vinterjakke, falder disse penge også ind under det sidste punkt for Gratis Penge på ny, og må derfor bruges efter forgodtbefindende på hvadsomhelst. Det vil sige at du nu har 1.000 kr ekstra at bruge på eksempelvis den bluse du kiggede langt efter, som nu sjovt nok også er på tilbud til 1.000 kr, og som du derfor sparer 500 kr på. Disse 500 kr indgår i en ny pulje af Gratis Penge, som du kan bruge på, hvad du har lyst til. For eksempel en ny taske, som er på tilbud til 400 kr, og som du sparer 200 kr på. Nu har du så de 100 kr tilbage fra de sidste Gratis Penge PLUS de 200 kr, som du sparede, altså i alt 300 kr. Kan du begynde at ane et mønster her??

Nu vil den talglade økonom måske komme med den indvending, at det pludselig er mange penge du reelt har brugt, som egentlig hørte til i budgettet. Det skal du ikke tage dig af, hovedargumentet her for dig ville være, at han ikke forstår konceptet Gratis Penge. Her er det så, du udvider forklaringen på konceptet med:

Gratis Penge er det modsatte af Dyre Penge (et koncept han helt sikkert forstår), nemlig penge, som du har arbejdet for, men som du ikke får noget for. Herunder hører:

– Parkeringsbøder
– Fartbøder
– Alle slags bøder faktisk
– Tabte kontanter
– Reparationer på for eksempel bil eller hus, som man ikke havde regnet med, eksempelvis buler i bilen eller hul i taget efter orkanen.

You get the point, ikke?

Hvis han nu bliver ved, kan du supplere med spørgsmålet: “Hvorfor gælder det adjektiv, du sætter foran substantivet penge, når det adjektiv, jeg sætter foran, ikke gør???”

Jeg ÆLSKER Gratis Penge! Især når de klumper sig sammen på lagersalg. Tag nu i går, hvor jeg var på lagersalg hos Pieszak, jeg sparede sammenlagt 5.000 kr (altså cirka, ikke!) – FEMTUSINDE KRONER, som jeg nu kan bruge på alt muligt sjovt!

Min kæreste kan ikke lide Gratis Penge….

Forfatterskabets udfordringer

Jeg har som skrevet før længe gået med ideen om at skrive en bog. Allerede i mine teenageår mente jeg, jeg havde en meget bedre ide til en vampyrbog end alle andre på markedet. Jeg planlagde at skrive den engang i fremtiden, men det blev ved “engang i fremtiden”. Nu kan jeg ikke huske min geniale ide mere.

Efterfølgende har det snarere været skriveglæden end reelle ideer, der har givet liv til tanken om at skrive noget, der kunne udgives, eventuelt i bogform. Jeg elsker bøger. Har ikke tid til at læse dem mere. Har en baby og et halvt ton serier at tage mig af. Jeg er igang med A Hitchhiker’s Guide to the Galaxy pt – læs den hvis du er til skæv humor! Jeg er ikke færdig endnu, men planlægger at blive det – engang i fremtiden.

Mit “forfatterskab” tog sit første indledende skridt for et par år siden. Startede et Word-dokument og satte mig til at skrive en dyster indledning, som hverken førte nogen steder hen eller førte en genial handling med sig. Utroligt at bøger ikke skriver sig selv. Der har dog aldrig været tvivl om, at jeg skulle skrive fiktion. Min hukommelse holder ikke til at skrive en bog om det føromtalte højaktuelle, utroligt vigtige emne.

Jeg havde glemt den historie, har faktisk ikke tænkt på den længe, i årevis. Til jeg stod i badet i morges og fandt på en genial fortsættelse! Som kan give mindst én side mere! Enten skal jeg slå mig på at skrive short-stories eller very short stories.

Dem har jeg så faktisk også skrevet to af allerede, tog the six-word-story-udfordringen, og endte med to små historier, som jeg synes siger meget om mig og mit forfatterskab:

“Six word story, my very first”

og

“So, today, I shall start writing”

Egentlig sammenfatter de to historier alt hvad jeg lige har skrevet ovenfor. Det er jeg på den ene side lidt stolt af, når alt kommer til alt var det jo selveste Hemingway, der startede “six-word-story”-stafetten… Omvendt er det nok liiiiige lidt overkill at begynde at sammenligne sig selv med en af de helt store, legendariske forfattere…………

Anyways, hvis jeg skal skrive længere romaner, kommer der øjensynligt til at tage mere end et par tiår med det tempo jeg ligger for dagen.

om adjektiver og superlativer

Yep, jeg fik blod på tanden. Så her er mit andet indlæg, og det bare i løbet af en times tid!

Nåmen, jeg vil gerne lige fortælle om mit seneste bud på, hvordan vi forandrer det danske sprog til det bedre! Det gør vi med super-superlativer. Det første super skal siges som når du vil sige “Super!” til noget, der er godt, så har vi det på plads 🙂

Super-superlativer er noget, jeg bruger, når jeg ikke føler at superlativet i sig selv dækker, hvor positivt eller negativt noget er, og jeg ikke gider bruge et bandeord af mit ellers noget omfangsrige vokabularium indenfor det område.

Fx “Du laver den bedsteste mad i hele verden!” eller “Du laver den mest bedste mad i hele verden!”
Superlativet af god =bedst.
Hvis man vil toppe det bedste med noget, der er endnu bedre, må man jo nødvendigvis gøre brug af en gradbøjning af bedst. Det gør man ved at bruge suffikset til gradbøjning af superlativer dobbelt (bedsteste) eller præfikset til gradbøjning af adjektiver i superlativ, nemlig “mest”. See? Det virker, nu kan du fortælle din mor, at hun er den bedsteste i verden, smart, ikk’?

10-4

FØRSTE indlæg o_O

Ok, here goes…
Spontan beslutning i vinterferien, ledsaget af for meget kaffe, Red Bull, højt metal og en utrolig dovenskab! Jeg har endnu ikke fået lettet røven og kommet i gang med noget konstruktivt. Om lidt skal jeg så se film, i mellemtiden har jeg besluttet mig for at lave en blog. Og så slutter cirklen: utrolig dovenskab har inspireret en ny aktivitet fra min side – oh the irony!

Nå, men en af de første ting jeg vil blogge om er opfindelsen af nye ord. Jeg er sprognørd. En af den slags, der mener hun har ret til at lege med sproget OG finde på nye ord og begreber om nødvendigt. Et af mine første nye ord blev opfundet i forbindelse med en heftig omgang tømmermænd på et semester af mit studie – BA International Erhvervskommunikation.

Verbum: at jante.
Vi kender alle Janteloven, den der byder os at være overbeskedne og aldrig tro vi kan noget eller er noget. At jante er den handling der sker, når man på den måde får snoet sig udenom at tage æren for noget vha. Janteloven. Sætningen opstod vist egentlig, fordi jeg havde fået en god karakter for noget, og fik ros af mine medstuderende. Da jeg så forsøgte at bagatalisere min indsats, fik jeg besked på ikke at prøve at jante mig ud af den. Mange kvinder har stået i den situation, hvor, efter i dagevis at have kæmpet en brav kamp for at få huset til at spille og maden planlagt, man så bagataliserer sin indsats når gæsterne giver deres ros. Det er at jante sig ud af noget. Man vil ikke tage æren for sit hårde arbejde. Og det er jo faktisk noget vi danskere bør gøre op med. Så her er mit bidrag i kampen for at få danskerne til at tage æren for deres egen indsats: SIG TIL FOLK, AT DE IKKE SKAL jante SIG UD AF DET.
Jeg tror dette er ligesom med smil – vi skal have skabt en kæde, hvis du smiler til en, så smiler vedkommende tilbage og får måske overskud til at smile til en helt tredje, som ellers ikke ville have kunnet nyde at blive smilt til – som så også smiler til en helt fjerde osv. Skab kæden med at jante!

Jeg har så ikke opfundet udtrykket at jante alene… nu tog jeg så æren for det, det må hedde at over-jante!

Over and out/