Noget om søvn…

Det der med at lægge sig til at sove i egen seng ved egen hjælp i løbet af max 10 minutter, ikk?!

Det er vi lige nået til (kryds fingre og tæer, ben og arme, alt hvad der kan krydses – tak for hjælpen!). Pt tager det de fleste dage omkring 10 minutter at putte Krudtuglen…. Det er vi glade for. For en uge siden tog det 30 minutter. For en måned siden tog det 40 minutter. For to måneder siden, hvor jeg en tilfældig aften blev stædig og indførte nye boller på suppen, tog det halvanden time. Måske var det to – jeg har fortrængt det….

Så er det, at jeg tænker; det er alligevel en ok fremgang det der, det er noget, som andre forældre, der stadig trækker hår ud af hovedbunden hver aften, kan bruge til noget, måske – hey jeg skriver et indlæg! Vil du vide, hvad vi gjorde? Det skal jeg sige dig.

 

“Op og ned metoden” revideret…

Måske du allerede ved hjælp af Google har fundet ud af, at der er noget, der hedder “op og ned metoden”? Jeg har været der. Prøvede. Fejlede. For tidligt tror jeg. Måske. Måske ikke, måske var det mor her, der ikke var klar til at tage kampen. Måske virker “op og ned metoden” bare ikke for alle børn.

“Op og ned metoden” går ud på (for jer der ikke lige ved det), at man gennemfører aftenrutinen som man plejer, hvorefter man siger til barnet, at nu skal det ned og sove, lægger det i vuggen/sengen, og siger godnat. Det er så her, at man går ud af rummet. Så giver man lige barnet x antal minutter med gråd, hvorefter man går ind og tager det op, trøster det til det ikke græder mere, og lægger det ned igen. Igen X antal minutter mere med gråd, osv. gentag til barnet sover.

Jeg syntes faktisk det var en for stressende og voldsom måde, at slutte dagen af på. Men her var Krudtuglen også fuldstændig opløst af gråd nærmest inden jeg nåede dørtærsklen! Det var MEGET op og ned, MEGET gråd og mange lange minutter.

Der er forskellige variationer af denne metode, som udskifter visse elementer, fx om man går ud af rummet, om man tager op når barnet græder eller bare holder i hånden, om man bliver ude i 1 eller 5 minutter osv.

 

Det her virkede for os!

Jeg læste et sted, at man skulle prøve følgende:

Gennemføre rutine og alt det der, så lægge barnet i sengen og sige godnat og sov godt, og så blive i rummet, men ikke tage barnet op. Når først det var kommet ned i sengen, så blev det der. Hvis (øh..NÅR!) barnet rejser sig op, skal man bare lægge det ned igen, og med kærlig, men fast og bestemt stemme sige: “Jeg vil have, at du lægger dig til at sove nu. Godnat min skat”. Og det gentager man så “bare” til barnet forstår det/opgiver/udmattet falder om i sengen, og lægger sig til at sove. Hvis du holder fast, stod der, så skulle det tage omkring 14 dage…

OK! Tænkte jeg, den aften, hvor jeg blev spontant stædig, det gør vi. Jeg tror, jeg har lagt ham ned 50 gange. Det tog i hvert fald halvanden time. Jeg var færdig! Det var Krudtuglen også – men han havde ikke grædt, og han havde til sidst accepteret og lagt sig til at sove.

OK! Tænkte jeg. Det kan vi godt 14 dage endnu!

14 dage senere tog det 40 minutter. 40! Ja, jo, det var da en forbedring, men der var da godt nok langt til de få minutter, der stod beskrevet i artiklen.

Min kæreste og jeg holdt et strategimøde, og blev enige om, at om det så fandme skulle tage et halvt år, så gjorde vi det færdig, som vi nu var begyndt på! Så vi gik på opgaven med krum hals og intens stædighed.

Armene kom højt over hovedet de aftener, hvor det tog under en halv time. De (få) aftener, det tog et kvarter, dansede vi en lille sejrsdans (meget stille, skulle jo nødig vække ungen), og ligeså stille tog det nærmest konsekvent et kvarter og sjældent 40 minutter.

Så pludselig skete der noget i sidste weekend. Jeg puttede ham en aften, hvor han efter at have fået lov til at komme op og få et ekstra, intenst og kærligt og lige-så-længe-du-vil-have-det knus, så bad han selv om at komme op i sengen, og lagde sig til at sove MED DET SAMME!

Fra da af, har det faktisk max taget 10 minutter at putte, og mange aftener har vi kunnet gå ud af rummet med det samme. Ja, det er en uge, vi taler om, men jeg tror på, at ændringen er varig. Jeg synes, jeg kan mærke, at han forstår meningen og ved, at det er nu han skal sove, og at hans forældre mener det. At han ved, at har han brug for os, så er vi der, og har han brug for ekstra kærlighed, så kan han også få det. Og jeg tror, at det er det, der gør, at han tør lægge sig til at sove med det samme.

Hvad der udløste min stædighed?

Det skal jeg sige dig. Jeg opdagede, at Krudtuglen, når han blev puttet af mormor eller farmor, lagde sig til at sove af sig selv, i sengen, uden et kny. Tænkte, at det skulle da være løgn, at det kun kunne lade sig gøre, når det ikke var mor eller far, der puttede!

Stædighed lønner sig!