Hjemmelavet hasselnøddesirup

For et par uger siden fik jeg en craving for hasselnøddesirup til min kaffe. Jeg var ude at købe ind, men fandt aldrig en flaske, fordi baby….

Efter et par dage var min lyst til hasselnøddesirup stadig ikke forsvundet, til gengæld havde jeg heller ikke kunnet finde nogen opskrifter på nettet, så jeg selv kunne lave det.

Nuvel, tænkte jeg, det er vel ikke en sag, man ikke selv lige kan bikse sammen. Sirup er trods alt ikke andet end indkogt sukker med en eller flere smagsgivere. Og jeg var tilfældigvis den heldige indehaver af en pose hasselnødder, som straks blev ørermærket projektet.

Således opfyldt af virkelyst gik jeg igang med projektet.

I en 3-liters gryde kom sukker og vand i forholdet 1:1, jeg kogte op under omrøring, så sukker blev opløst og der kom varme nok på, hvorefter jeg lod det simre stille og rolig på laveste varme.

Hasselnødderne blendede jeg i min minihakker og ristede på panden til de var mørkebrune, men ikke brændte.

Derefter kom jeg dem op i min sirup, kogte det kort op igen og lod det derefter simre resten af dagen, så al smag blev suget ud af nødderne.

Hen under aften siede jeg nødderne fra (og gemte dem i fryseren), og lod siruppen koge yderligere ind. Den må gerne blive lidt tyk i det jo.

Det du skal gøre anderledes end mig, er at have en patentflaske i passende størrelse samt en tragt klar, så du ikke skal:

1: Omhælde siruppen flere gange (fx til isterningeposer)

2: Fryse den (den størkner ikke alligevel, og hvis der af vandvare bliver prikket hul på posen, har du sirup i hele fryseren..!)

3: Gøre fryser ren for sirup

4: Hælde om igen til nyindkøbt patentflaske i passende størrelse

5: Gøre det halve køkken rent for sirup – uden tragt ender det nemlig de mærkværdigste steder…

 

Tadaaaaaa hjemmelavet hasselnøddesirup i al dets vælde


 

 

Opskrift på hasselnøddesirup

1 l vand

1 l sukker

500 g hasselnødder (eller hvad du nu har eller synes er passende)

 

Kog vand og sukker op til sukker er smeltet ud i vandet

Blend hasselnødder i minihakker el.lign.

Rist hasselnødder til de får en god brun farve ( i ovn eller på pande)

Lad hasselnødderne simre med i blandingen indtil de har afgivet tilpas meget smag

Si hasselnødderne fra væsken (og gem dem i fryseren)

Hæl på skoldet patentflaske via tragt

Husk at smage til undervejs, put fx en knivspids salt i, eller kog yderligere ind, hvis smagen ikke er stærk nok endnu. Og husk at den skal være temmelig stærk for at kunne brage igennem kaffesmagen.

Nyd i varm kvalitetskaffe som en treat når baby har været vågen den halve nat (eller du trænger til forkælelse af en eller anden anden grund).

 

Stop spild af mad

Nødderne, som du gemte i fryseren, kan du bruge i forskelligt bagværk, hvor de ikke skal fungere som den primære ingrediens. For eksempel brugte jeg mine i en omgang lækre chokolademuffins med topping af smør/flormelis/chokolade/hasselnøddesirup. De blev mega lækre!! 🙂

 

 

Reklamer

Kunsten at lokke grøntsager i tumlinger

For tiden har Krudtuglen droppet at spise grøntsager. Han har også droppet at være medgørlig, når mor alligevel forsøger at lokke dem i ham.

Derfor har mor droppet at forsøge med alle de pædagogisk korrekte teorier fra den kære Lola Jensen om, hvordan unger bør indtage grøntsager (som jeg ellers er meget enig i), og har snydt.

 

Den ideelle verden…

Lola siger, at mange børn i dag slet ikke når at se hvilke ingredienser, der havner i maden, før de er hakket og stegt til ukendelighed, og at det er en skam, fordi det både er lærerigt og en god ting at samles om.

“Samles om”-delen er et hit herhjemme, Krudtuglen elsker at deltage i madlavningen! Så meget faktisk, at vi har spenderet et splintrenes nyt legekøkken i julegave til ham her 2 måneder før juleaften, hvilket er et kæmpe hit! Super! Så er vi lykkedes med den ene del af missionen.

Den anden del gik også forrygende, Krudtuglen åd med velbehag ALT hvad jeg tilbød ham! Indtil for et par måneder siden. Der gennemgik han er gennemgribende forvandling fra den ene dag til den anden, hvor han besluttede sig for at alt, som ikke er brød, smør, leverpostej eller pasta er nej, Nej, NEJ!!

 

Mor går nye veje…

Så var det, at jeg begyndte at overveje nye strategier. Den ene har I hørt om, det er min morgengrøntsagsjuice, som jeg efter nøje omplanlægning af for høje standarter nu laver til en uge af gangen og fryser ned i små bægre. Krudtuglen ved ikke at han bliver snydt, heldigvis, han skal bare have sin juice om morgenen, og det skal være NU!

Næste udfordring bestod i at få grøntsager i ham resten af dagen. Jeg har prøvet at tilbyde alle mulige grøntsager, rå som kogte, stegte, snittede, hele, halve, moste – you name it, I’ve tried it. Lola siger, at det er en god ting, at ungerne kan forbinde en grøntsags udseende med dens smag. Det har jeg forsøgt at sikre, det er lykkedes et godt stykke hen ad vejen, men nu har det altså fået en brat afslutning.

 

Om at vinde ved at snyde

Derfor har jeg her til aften SNYDT så vandet driver af mig, og nu skal I høre hvordan, fordi det virkede! 😀

Man tager udgangspunkt i at spaghetti og kødsovs er et absolut tophit. Så udskifter man oksefarsen med kyllingefars, tomaterne med et hoved broccoli, og laver ellers kødsovsen, som man plejer. Så har man en kødsovs, som er sund, nærende og smækfyldt med grøntsager, faktisk mere end 50 % gnæg gnæg gnæg!

 

At snyde – how to:

Blend et løg, et fed hvidløg og et broccolihoved i en minihakker (ikke det hele på en gang), til det er meget findelt.

Steg denne blanding i en smule olie, tag det fra og brug samme gryde til at stege kyllingefarsen i. Når den er brunet, kommes grøntsagsblandingen, salt, peber, og andre krydderier, samt noget væske. Jeg brugte Maizenas 7 % madlavningsfløde. Så stod det og hyggede sig i et bads tid til det var dejligt sammenkogt. Jeg kogte noget fuldkornspasta til og tadaaaaa sønnike åd det med velbehag! Yderste velbehag faktisk, faktisk har jeg ikke set ham spise den mængde aftensmad i månedsvis 😀

Jeg har udspekulerede planer om at gentage successen – eventuelt med andre grøntsager, fx grønkål eller blomkål, uh eller spinat eller andre super foods! Eventuelt kan jeg finde på at variere kødet også.

Samme fremgangsmåde har jeg i øvrigt tænkt mig at benytte mig af, når jeg næste gang skal have noget fisk i Krudtuglen og hans far. De kommer aldrig til at vide, hvad der ramte dem muhaHAHAHAHAAAAA 🙂

 

Ingrediensliste:

1 stort løg

1 fed hvidløg

1 stort broccolihoved

3 bakker kyllingefars (i alt ca 1 kg kød)

salt, peber, boullion, krydderier

væske – jeg brugte 1/2 l Maizena 7% madlavningsfløde

 

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: aktiv – 5 minutter, passiv en halv times tid

 

Har du brugt lignende tricks?

“Urban Gardening” i landlige omgivelser

Konceptet Urban Gardening er ved at blive temmelig udbredt og populært. I takt med at finanskrisen har skubbet til vores værdier, og gjort os mere tilbøjelige til at hylde det nære, det hjemlige, det genbrugte og det hjemmelavede, har disse byhaver fundet vej til altaner, vindueskarme og andre vandrette eller lodrette flader i alle større byer.

Det der med at have adgang til hjemmedyrkede afgrøder, det er jo altså noget helt særligt, og det giver en speciel tilfredsstillelse at kunne bruge tomater fra egen have i salaten. Samtidig er Urban Gardens ikke så tidskrævende at holde, fordi alle planterne er i potter, og der derfor ikke vokser så meget ukrudt sammen med. Dejligt. Rigtig dejligt!

 

Urban Gardens til de travle mødre – også dem på landet med haver

Sådan en størrelse passer også godt ind her. For travle mødre, som mig, der ikke gider har tid til at pille ukrudt op af en køkkenhave, men savner fordelene i at kunne gå ud i haven og pille/plukke hjemmedyrkede ingredienser til madlavningen, er byhaver et rigtig godt alternativ. Her kan det så bare ikke kaldes en byhave, konceptet er nogenlunde det samme, men byen mangler i ligningen. Jeg har alle fordelene, og ingen af ulemperne; jeg har pladsen, men undgår den traditionelle køkkenhaves pasningskrav.

Så for et par uger siden besluttede jeg, at det skulle være nu, og tog ud til min venindes forældres planteskole, Nygaards Planteskole, som har konceptet Growing Home: Krydderurter, salater og andre spiselige planter, som bliver dyrket i store potter, og får den tid til at vokse sig store, som de skal have. Resultatet er kraftige, flotte og smagsfulde planter, der er meget større og har meget mere kapacitet, end supermarkedernes krydderurter – som jeg i øvrigt giver et håndligt fnys med på vejen nu, når jeg går forbi dem i grøntafdelingen…

Derude fik jeg mine små grådige hænder i 10+ krydderurter, som nu er installeret i min have, på en dejlig solfyldt plet, hvor jeg kan gå ud og nippe af dem efter behov. Og det er det eneste jeg skal, altså udover at vande dem, når det danske vejr velsigner os med sol og varme. De skal have en lille smule vand hver dag, eller lidt mere hver anden dag, men de kan ikke klare sig længe uden vand, og det kan altså godt give problemer for en plante-spasser som mig!

 

 

Min “Urban Garden”

20140518-232413-84253146.jpg

Min lille byhave består indtil videre kun af krydderurter, men jeg har planer om visse udvidelser. Indtil videre omfatter listen:

– 3 forskellige mynter – man skal aldrig gå ned på mynte! Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig længere nede…

– citronmelisse

– basilikum

– oregano

– timian

– citrontimian

– peberurt/vintersar

– fransk estragon

– Rosmarin

 

Derudover har jeg en fennikel og en koriander, der står i et drivhus og venter på at bliver 8 uger gammel store nok til at kunne komme hjem til mig og stå udenfor.

 

Sindssygt let at bruge!

Hvad skal man så med alle de urter?? Nu er det jo kun fantasien, der sætter grænser – for at bruge en gennemtærsket og gammelkendt kliche – men derudover så er brugen af friske krydderurter noget, der bare gør det super let og hurtigt at lave noget interessant spiseligt og/eller drikkeligt hurtigt. Der skal nemlig ikke så meget andet til end nogle få basisingredienser i retten og så en eller flere krydderurter. Der er jo så meget smag i urterne, at selv den kedeligste ingrediens kan danne fint grundlag for en spændende hverdagsret.

I det følgende vil jeg lige kort remse nogle af de lækre ting op, som jeg allerede har prøvet med mine krydderurter – og her har jeg bare lige rystet min hjerne, og sorteret det groft.

 

Drikkevarer

Te og vand. Man plukker simpelthen nogle blade af de urter, man gerne vil have smag af, og så hælder man vand over – kogende eller ej. Jeg fik både vand og te med citronmelisse, citrontimian og ananasmynte – dejligt friskt!

Man skal ikke gå ned på mynte. Det skrev jeg tidligere, og nu skal jeg fortælle hvorfor: Den vigtigste årsag er mojitoer! Opskriften på den perfekte Mojito finder du her. Det er den Mojito jeg har drukket lidt for mange af med største velbehag de sidste 10 år sammen med min ven Johan. Mynte er vigtig. Meget. Vigtig.

Mynte er også en super god ingrediens i smoothies. Fx med jordbær, banan og mandelmælk.

Er du lidt sofistikeret, kan du lave kandiseret mynte som pynt på en dessert.

 

Let og hurtigt aftensmad

Nye (små) kartofler med salt, olivenolie og timian. Kog en bakke små kartofler, og når du har hældt vandet fra, og kartoflerne stadig er dampende varme, drysses lidt groft salt udover, et skvæt godt olivenolie, en lille håndfuld timianblade, og så skal det bare blandes. Det er en himmerigsmundfuld – og det gode er, at når den samme opskrift bliver kedelig, fordi du har lavet den 17 gange i streg, så varierer du den bare med andre krydderurter eller kombinationer heraf. Jeg har allerede testet citrontimian, med samme fantastiske resultat, og jeg er sikker på at både estragon, rosmarin og peberurt vil gøre sig godt her. Jeg forestiller mig at frisk pasta, kogt og vendt med olivenolie, hvidløg og en krydderurt, fx persille, også vil være vildt lækkert, og jeg har tænkt mig at teste det snarest!

Derudover er et par friske blade/stængler krydderurter også godt på panden, når du steger bøffer eller kyllingebryster. Du skal bare putte urterne på panden, når du steger og så sørge for løbende at øse fedtstoffet op på kødet, så der hele tiden kommer smag på begge sider. Det er let og gør en verden til forskel. Er du til den mere lette version af denne ret, kan du putte urter og kød i et ovnfast fad med væde i, og bage de i ovnen.

Spaghetti Carbonara med vintersar i stedet for peber er også let, hurtigt – dog knap så sundt, men måske så også en let og lækker ret til en fredag aften… Du kan finde en fantastisk opskrift på det her, netop med urten som ingrediens.

 

Krydderurter i salater

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der ikke lige havde overvejet at urter i salater kunne være godt. Det var lige indtil  jeg stødte på en fantastisk opskrift på salat med edamamebønner. Man skal bruge 400 g bønner, skallen af en økocitron, feta/salatost i tern og frisk mynte. Når bønnerne er kogt (kort!), blandes hele molevitten. Det er vigtigt at gøre mens bønnerne stadig er varme, så osten smelter lidt og fordeler sig bedre. Det er ikke bare enkelt og hurtigt og sundt og let, det er også mega lækkert! Aherm… øhm… sundt skal nok gradbøjes i forhold til hvor meget ost du vælger at komme i, men som jeg fik besked på: “…og så kommer du bare ost i til du skammer dig!” – der skal som regel rimeligt store mængder til her…

Du kan også genopfinde den grønne salat og komme fx citronmelisse i. Det giver en dejlig overraskende smagsoplevelser blandt de kendte kombinationer, og pifter en enkel salat op. Faktisk er de fleste urter gode i salater af alle mulige slags.

 

Dessert

Citronmelisse til jordbærsorbet, vanilleis og alt muligt andet. Eller mynte i mojitosorbet – den bedste dessert EVER!

Jeg fik middag på en kro for et par år siden, der forsøgte de sig med pastinakis med krydderurteskum. Dårlig kombi, dårlig is, men GOD skum. Jeg forestiller mig at krydderurteskummet havde været godt til en enkel vanilleis eller en anden rimelig smagsneutral is. Nu er det jo lidt svært for os almindelige dødelige at lave skum, men måske en sirup kogt på krydderurter kunne være interessant? Hvem melder sig frivilligt som tester??

 

Mastodonterne og de små sjove

Når du har krydderurter som estragon lige ved hånden, er det jo oplagt at gå i krig med en hjemmelavet Bearnaise. Det er svært, men godt og det hele værd. Du kan finde en rigtig god opskrift her.

En anden mastodont er hjemmelavet pesto. Du har ikke smagt pesto, før du har prøvet selv at hakke alle urterne og osten med en skarp kniv, blande det og smage frugten af dit arbejde. Hvorfor Johan (ham vis hjemmeside alle mad-linksene i dette indlæg henviser til) endnu ikke har skrevet en post om det, er mig en gåde, men mon ikke det snart kommer…….. Hint, Hint…. 😉

Når vinteren nærmer sig kan man hygge sig med at tørre urterne, så man har hjemmelavede tørrede krydderurter hele vinteren – hvis altså der er flere tilbage efter den intensive brug over sommeren! Selv i tørret tilstand smager de hjemmegroede meget bedre end dem, man køber i supermarkedet.

 

Og børnene!

Det der med at det er let, det tiltrækker især de mennesker, der ikke har tid – herunder os med små børn! Og jeg skal da lige love for, at jeg får lavet mad nu, hvor jeg har krydderurter til at pifte maden op med. Det giver lyst til at lave mad, når man har sådanne friske ingredienser stående, men derudover kan de større børn (fra 3 års alderen og op kunne jeg forestille mig) også få en hel del ud af at hjælpe med at passe planterne, og se at når man passer dem ordentligt, kan man høste af dem i lang tid.

Det er vildt hyggeligt for både forældre og børnene. Og mon ikke der er mange forældre, der får et personligt kick ud af at være lykkedes med at lære sit barn glæden ved at passe nytteplanter og høste frugten, og glæden ved at være sammen om at lave mad? Jeg er i hvert fald en af dem, især hvis det lykkedes mig at lære Krudtuglen, der efterlader fartstriber bag sig konstant, at koncentrere sig om noget i længere tid af gangen – fx madlavning!

 

Jeg er hooked – er du?

En del af de ovenstående er daglige opskrifter i dette lille hjem, en del af dem finder sjældent vej til mit køkken, simpelthen fordi de er for tidskrævende eller tilhører weekendkøkkenet, og de dage, hvor man har tid til at eksperimentere. Hvis du er blevet inspireret, så vil jeg klart anbefale dig, selv at starte en lille urtehave, hvor pladsen nu tillader det. Jeg vil til gengæld ikke anbefale dig at finde nærmeste supermarked og gå i gang derfra. Det er lykkedes mig én gang ud af 1000 at få et af de der langstænglede djævleyngel til at gro i mere end en uge uden at den visnede eller blev invaderet af bananfluer (jeg er sikker på de følger med i købet!!!). Derfor, og fordi jeg ved de er bedre, er her linket til Growing Home‘s forhandlerliste. God fornøjelse!

Har du erfaringer med Urban Gardening? Eller har du noget andet på hjertet? Du skal endelig ikke brænde inde med noget, bare brug kommentarfeltet! 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse af MASH – med børn

I går var en stor dag, fordi da kom Krudtuglens kusine til verden. Så vi pakkede den lille familie og kørte straks til København for at se og beundre det nyeste skud på stamtræet. Åh så sød, så sød er hun, et lille bundt blødhed, køn, og meget let! Sjovt som man pludseligt bliver rykket ud af sin forfejlede opfattelse af sin 1-årige som lille, let og baby. Men hun kan rigtig godt lide sin tante, det kunne jeg se allerede, fordi hun puttede sig ind til mig, og jeg er sikker på, at vi nok skal blive bedste venner 🙂

Anyways, en fødsel fordrer fejring, så vi tog ind og fik en øl på Langelinje i højt solskind, hvorefter vi tog på MASH. Det var faktisk Krudtuglens første restaurantbesøg, så jeg var noget spændt på hvordan det gik.

Det gik over al forventning, ikke mindst takket være betjeningen på MASH. Jeg var bange for, at et sted som det, der er lidt up-class, ville være lidt skeptiske over at have børn til bords. Det var det absolut ikke! Da vi kom, blev vi vist hen til et bord, hvor der allerede var stillet en højstol frem til os, pinligt ren vel at mærke (nogle restauranter kan ikke rigtig finde ud af at gøre den slags rent…klamt!), og der gik ikke 2 minutter fra vi kom til der stod et glas med grøntsagsstænger til Krudtuglen på bordet – uden beregning. 5 minutter senere havde vi også fået et glas mælk til ham. Så var han ligesom beskæftiget.

Krudtuglen bliver ikke kaldt Krudtuglen uden grund. Han har krudt i måsen, hele tiden! Det var måske et held for MASH, de øvrige gæster og os, at vi blev placeret lige ved køkkenet. Kan godt være der er mere uro der, men hold nu op hvor var junior bare interesseret i at følge med i, hvad der skete der. Det vrimlede jo med tjenere, han kunne kigge ind til kokkene, og tilmed dingede de regelmæssigt med en lille tjenerklokke, når noget var klart. Op-ti-malt!

Nu kunne diverse tjenere og kokke jo vælge fuldstændig at ignorere, at der sidder en 1-årig og vinker til dem hele tiden, og peger i deres retning med alting – det gjorde de ikke. De vinkede ivrigt igen, og ikke kun tøvende og en enkelt gang, nej de storsmilede og vinkede jævnligt når de så ham – ikke bare et par, men mange forskellige. Det var en fryd for forældrene og far-forældrene at se, og jeg synes faktisk, det siger en hel del om stedet, at der ikke render tjenere rundt, der er for fornemme til at smelte over en charmerende baby.

Derudover var børnemenuen ganske interessant, varieret og af god kvalitet. Der var ingen sure miner over de småting, der røg på gulvet, og der blev ikke kigget skævt til de (få) høje udbrud Krudtuglen utålmodigt kom med, når han ikke fik serveret næste bid i et passende tempo. Alt sammen noget, der gør forældrene mere afslappede, og dermed baby afslappet, og når baby er glad, er alle jo glade.

 

Hvordan var det så for de voksne?

MASH… Stedet der er kendt for sit kød. Var det så så godt?? Ja! Altså nu fik jeg også Waygu, som ikke var blevet besudlet med alt for store mængder hvidløg, ramsløg eller andre stærke krydderier eller lignende. Det kan man nææææsten ikke komme galt afsted med, hvis altså bare man kan finde ud af at stege bøffen efter kundens ønsker. Det kunne de godt, og Waygu er og bliver mit yndlingskød – ingen grund til at nøjes jo… 😉 Den der intense, dybe smag af kød, sådan lidt røget uden rigtig at være det, kombineret med en tekstur så silkeblød, som du bare ikke finder i den møreste mørbrad fra andre bøfdyr, den kan man altså godt blive forfalden til. Jeg fik en halv Rib Eye også, og sammenlignet med Wayguen smagte den vandet, havde en sådan lidt bitter eftersmag, og var alt for grov og sej i teksturen. Lidt som forskellen på en grov Hummer og en flot Ferrari, kan godt være Hummeren er fed, men den er ikke ligeså gennemført og elegant, som Ferrarien. Det er utroligt, havde jeg ikke haft Wayguen på samme tallerken til sammenligning, havde det med stor sandsynlighed været en Rib Eye ud over det sædvanlige. Men Waygu kan altså bare noget, som andre bøfdyr ikke kan.

Kødet kunne man sætte sammen med 5-6 slags kartofler og 5-6 slags grøntsagstilbehør, herunder cremet spinat, tomatsalat og sauterede svampe. Jeg valgte sidstnævnte, og jeg skal da lige love for, at det var et hit! Meget, meget lækre svampe, let sauterede med et strejf af hvidløg og smør – uMMMMMMami!

Dertil fik jeg tykke pommes frites, der ikke som sådan var noget specielt, men de var gode, sprøde udenpå og dejligt bløde indeni, ikke en plet, ikke en blød, og ikke en overstegt fritte imellem, alle stegt perfekt.

Mit eneste klagepunkt er deres Bearnaise Sauce. I stedet for den hjemmelavede, gulligt-gyldne, flydende, estragon-ladede emulsion, jeg havde håbet på, fik jeg en (stor) skål fyldt med en tyk, sammenhængende, mayonnaiseagtig, brændtbrun-gul substans, der ganske vist smagte syrligt, men hvor estragonsmagen druknede, og som i hvert fald ikke tilsvarer de andre hjemmelavede Bearnaise Sauce jeg har fået, hverken på restaurant eller hos Johan.

Betjeningen af de voksne var også rigtig god. En meget høflig, meget kompetent ung herre var tilknyttet vores bord, og han var i rigtig godt humør, opmærksom, vittig og meget betjeningsvilligt. Til gengæld tog en ung pige over for en kort bemærkning, og hun virkede lidt til at hun troede hun arbejde på Noma eller noget derover, i hvert fald var der ingen smil at hente der, kun en arrogance, der formentlig kom sig af at føle sig vigtig. Ved ikke om det var tilfældet, men god betjening var i hvert fald ikke noget hun gjorde sig i den aften.

Alt i alt er min oplevelse af stedet i top. Og jeg er imponeret over, hvor imødekommende de var overfor småbørn, det havde jeg altså ikke regnet med. Kvaliteten af maden tilsvarede rygterne, og vi forlod stedet glade og mætte.

7 ud af 10 stjerner til MASH fra mig.

PS. jeg tog desværre ingen fotos til jer, jeg ville gerne, men jeg havde altså for travlt med at nyde oplevelsen 🙂

Fredagssund hverdagsmorgenmad og grøn juice

Nå, men som blogger går jeg også op i at læse andre menneskers blogs, det er spændende, og man får et særligt indblik i andre folks hverdag. I går fandt jeg en sundhedsjunkies blog, en hjemmegående mor, som ikke bare har overskud til at få ryddet op og gjort rent og til at involvere afkommet i opgaverne (i modsætning til os andre dødelige – eller bare mig?!?!), hun har også overskud til at sørge for sund, meget sund, mad til hele familien! Jeg er imponeret! Og inspireret!

Faktisk så inspireret, at krudtuglen på 11 måneder hjalp mor med at tømme opvasker samme eftermiddag. Han tog meget koncentreret ét stykke bestik af gangen, jeg løftede ham op til skuffen, pegede hvor det skulle ligge, og så kastede lagde han det mere eller mindre præcist ned i rette rum. Derefter hjalp han med at støvsuge – han skubbede støvsugeren efter mig, mens jeg førte mundstykket. Det var faktisk mega hyggeligt, og jeg er sikker på han følte sig meget vigtig. Selvom han også gik på opdagelse imens, og undersøgte steder, han normalt ikke må udforske, fx i avisholderen og potteplanten.

Noget andet jeg også blev inspireret til var, at bruge min juicer om morgenen… Tiden om morgenen fra jeg står ud af sengen til første kop kaffe har i mange år været ren overlevelse for mig. Det har ombygning og baby til dels gjort kål på, men selvom jeg er mere vågen nu, så er det ligesom om mine hjerneceller stadig ikke helt har fundet ud af, hvordan de skal håndtere at tænke på den tid af døgnet. Så da jeg læste, at sundhedsjunkien lavede juice til familien om morgenen, en specifik grøn en, bestemte jeg mig til, at det ville jeg også prøve!

Så her er min og krudtuglens morgenmad i dag:

20140321-110806.jpg

Krudtuglen fik sin sædvanlige havregrød med en lille klat smør og et lille glas af den grønne, supersunde juice.

Jeg fik en kop kaffe, et glas juice og skyr med müsli, blåbær, mandler og ahornsirup.

Nøørrrj det smagte godt! Og som I kan se, var krudtuglen enig – han slubrede det i sig med største velbehag! Det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det. Faktisk har jeg tænkt mig at have et lager af agurk, fennikel, æble, broccoli og lime, så jeg kan lave juice et par gange om ugen! Limen har jeg i øvrigt selv fundet på skal i juicen. Æææælsker citrusfrugter, og bruger især lime i alt. Næsten. Ikke i kaffe. Men ellers, og ja, også i aftensmaden.

Og udover at maven har godt, så har samvittigheden det også 😉

I øvrigt en god salat, jeg fik lavet i går aftes i anledning af at jeg havde fennikel hjemme: Icebergsalat, radiser, fennikel og fetaost, no more. Der skal et halvt hoved salat til et bundt radiser og en halv fennikel. Osten? Du bliver bare ved, til din samvittighed ikke holder til mere 😉

Hvad spiser du om morgenen? Kunne du finde på at bruge tid på at lave juice på den tid af døgnet?

 

Bearnaise – en karakterfast og lidt krukket sovs

Nå, men man kan jo ikke bare prædike for at folk skal holde op med at synde, uden selv at følge det, man prædiker for. Så for en uges tid siden, da vi fik besøg af Stefan, som skriver her om forskellige ting vedrørende den digitale verden, besluttede jeg mig for, at jeg skulle forestå min egen ilddåb.

Stefan er en mand, der godt kan lide sin bøf og sovs. Han er til burger, steak og sovs, og der er ikke det store behov for alt det grønne, med mindre det indgår som en integreret smagsgiver i retten. Således kunne estragon godkendes til aftenens måltid, men ellers blev der altså ikke plads til det sunde tilbehør – so sue me! 😉

Jeg gik ud fra Johans opskrift på Bearnaise, I ved, den der indgik som en hovedingrediens i min prædiken for bedre tider. Her får I en visuel bevisførelse gennemgang af mit møde af første grad med den mytiske sovs over dem alle.

20140312-090202.jpg

Herover kan I se de indledende øvelser. Jeg har taget hul på bylden og er begyndt at lave bearnaiseessens.

20140312-090211.jpg

Bearnaiseessens in the making. Diverse godter ligger og hygger sig, blander sig med hinanden og indgår interessante og velsmagende alliancer.

20140312-090220.jpg

Klaret smør skal der også til. Jeg har hverken det ene eller det andet rigtige udstyr til den slags, så det gik ud over en almindelig si og et almindeligt, rent viskestykke, som røg direkte i vaskemaskinen. Og kom ud pletløst.

20140312-090229.jpg

Og se, det virkede. Klaret smør. Her begik jeg min første fejl (ja der var flere…), jeg gik ud fra (blondinedum som jeg er) at ud af 250 gram smør ville jeg få – hold nu fast – 250 gram klaret smør…. Øh… NEJ! Der var 162 gram her. Så på den igen. Forfra med hele processen, så jeg kunne få tilstrækkeligt smør. Johan foreslog, at jeg skulle blande det op med vand. Jeg er lige knap kommet mig over chokket… Nooooo, good Sir, den slags går ikke i Tinas køkken. Vælger man at prøve kræfter med en ret, hvori der indgår smør, fløde eller andre fede ingredienser, så går man hele vejen og bruger den mængde, der skal til for at det er rigtigt. Bastabum. Og så går man en ekstra lang tur dagen efter, spiser mindre og sundere en måned et par dage efter, og gentager for sig selv “smør gør min røv sexet, ikke stor”. Når det så er sagt, så er jeg sikker på, at når Johan siger, at det kunne have været en løsning, så ville det sagtens have kunnet fungere.

20140312-090239.jpg

Den færdige bearnaiseessens. Der skal ikke meget til, da det er en meget kraftig blanding. Advarsel: Stik ikke næsen ind over gryden og snus til, når essensen står og simrer…

 

20140312-090253.jpg

Her er det færdige resultat. Jeg serverede hovedretten i selskab med en god Rib Eye, nogle meget lette og lækre kartofler, jeg lige har lært at lave, og hjemmelavet hvidløgsbrød – altså kun så hjemmelavet, at jeg har smurt hjemmelavet hvidløgssmør på et flækket baguette, og ladet det riste i ovnen til det var sprødt og lækkert. Man kunne have valgt at servere en grøn salat til, det havde nok i virkeligheden givet prikken over i’et med et friskt input til det lidt tungere, men som du kan se, er der jo ikke plads på tallerkenen… 😉

Jeg fik ikke taget billeder af sammenpiskningsprocessen. Det er fordi det var her, det gik rigtig galt. Jeg havde ellers en god sammenpiskningsassistent i Stefan, som meget disciplineret hældte én teskefuld smør i af gangen, som foreskrevet af Johan. Men lige lidt hjalp det; problemet var, at jeg valgte en for stor gryde at piske i, og jeg kunne derfor ikke piske blandingen kraftigt nok sammen, da piskeriset slet ikke kunne få fat i den bundslat æggeblomme, der ellers lå og gjorde sig umage for at kunne dække bunden af gryden. Det resulterede i at den skilte. Hvorfor jeg ikke bare valgte at skifte gryde? Det skal jeg sige dig; det ved jeg ikke.

Man kan lige knap se det på billedet, heldigt nok, men jeg vælger altså at tilstå alle mine synder og dele med jer, at min ilddåb fejlede på netop dét kritiske punkt, der afholder de fleste fra at prøve.

Men der er lige noget I skal have med her, inden I bliver skræmt væk endnu engang; Ja, sovsen skilte, MEN min kæreste, som ellers ikke kan lide Bearnaisesovs, synes at den smagte rigtig godt, og Stefan var begejstret (ja, ok, indrømmet, jeg har ingen ide om, hvor meget af hans begejstring, jeg kan tilskrive høflighed, men begge drenge spiste altså temmelig meget sovs…!).

Hvad kan vi så udlede?

Det skal jeg diktere dig… Det vi kan lære er, at uanset om du har eller ikke har nok klaret smør, om du vælger at klare smørret, om du bruger friske eller pasteuriserede æggeblommer eller ej, og uanset om du får pisket sovsen sammen eller ej, så smager den bedre end samtlige syntetiske Bearnaise-attrapper, der findes derude.

Så selvom Bearnaise er en karakterfast, lidt krukket  og fornem prinsesse, der skal behandles varsomt og med stor respekt for traditioner og processer, så er det altså det hele værd. Pisk din egen Bearnaise. JO! Prøv nu bare, første gang er svær, men fremover bliver det bedre, I promise 🙂

Har du prøvet? Og hvordan gik det? Brug endelig kommentarfeltet!

Meget let aftensmad… Og meget lækkert!

Lige nu har jeg 3-4 indlæg på bedding, inklusive lister over mit basismadlager, liste over ting man skal have til baby og have pakket i hospitalstasken, og derudover har jeg også en lille produkttest i ærmet, som jeg publisherer, når jeg har prøvet produktet 🙂

Men lige nu skal det handle om mad. Aftensmad vel at mærke. Let aftensmad. Til alle involverede parter. I går brugte jeg en tre kvarters tid på at skrælle, skylde og skære diverse grøntsager (fx kartoffel, gulerod, blomkål og porre), putte dem i poser og derefter i fryser, så jeg har let adgang til grøntsager, der kan koges til lillemanden, uden først at skulle bruge tid på at gøre det klart. Direkte fra posen i det kogende vand – det er det nye sorte! Det er da let… Og jeg kan godt lide let!

Noget andet, der også blev gjort let i går aftes, var de voksnes aftensmad. Pasta kan gøres svært, det kan også gøres umanerligt let. Og stadig smage som om man har gjort en unik indsats og stået i køkkenet i timevis. Det her smagte 100 gange bedre end det ser ud til, og kræver lige så lille en indsats, som det er farveløst og anonymt at se på:

20140303-102053.jpg

Det jeg brugte var:

Pasta

En rest kyllingefillet fra i går, revet

Persille fra frost

4-5 fed hvidløg, skivet

Olivenolie

Ost

Det jeg gjorde var:

Sæt pasten over at koge (mit skulle have 9 minutter)

På de 9 minutter når man snildt at:

– Pille hvidløgsfeddene og skive dem, putte dem over i en stor gryde med olie der dækker bunden, putte persille ved, tænde for blusset på andensvageste trin (så olien lige så stille står og tager smag af hvidløget og persille), rive osten og flå kyllingen. Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra, MEN gem et par deciliter kogevand.

– Nu skrues op for blusset med den store gryde, min skala går til 9 og den blev skruet op på 7. Kyllingen tilsættes og det hele vendes rundt et par gange. Derefter tilsættes pastaen, og så skal det hele vendes rundt igen, bare kort så det er blandet. Nu skal du jævnligt tilsætte en lille smule kogevand. Du skal vende blandingen rundt jævnligt i 5-7 minutter, til du er sikker på, at det hele er helt varmet igennem. Og du bliver ved med jævnligt at tilsatte kogevand, så der hele tiden ligger lidt og småkoger i bunden. På den måde dampes hvidløgene (i stedet for at blive stegt), hvilket giver dem en mere blid smag, mere koncentreret hvidløg og mindre besk. Derudover sikrer det at pastaen bliver mere cremet og retten hænger bedre sammen.

Anret på et par tallerkener og drys revet ost over. Jeg brugte en blanding af Remas bedste lagrede cheddar og lidt parmesan.

MMMMMM! OG sørg for at drikke et godt glas hvidvin til. Det er fantastisk, det smager af så meget, og den samlede tid i køkkenet begrænser sig til et kvarters tid. Ja, jeg spiste alt for meget, nej retten strutter ikke af sundhed, og ja, der blev serveret salat til, og ja den står i køleskabet i dag (erhm fordi salaten fik vi ikke spist alverden af…!)

Ligger du inde med en vandvittig let pastaret, der bare smager himmelsk?

At det er praktisk er ingen undskyldning…!

Jeg taler selvfølgelig om vores madvaner… Kæft vi danskere er nogle dovne hunde hvad angår mad! Jamen hvad sker der for at vi hellere vil stoppe os med E-numre, kemi og andre tilsætningsstoffer, som ikke burde findes i fødevarer, end at bruge lidt ekstra tid og/eller energi på et ordentlig hjemmelavet måltid?

Min kæreste brokker sig nogle gange over, at det ikke bare kan være let. Jamen jeg GIDER altså ikke have lasagne, hvis det skal være Knorrs syntetiske købebras! Så hellere æde en ostemad – eller havregrød for den sags skyld! Det gider min kæreste ikke, kedeligt siger han. Ja, det kan der da være noget om, faktisk er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Problemet er bare, at halv- og helfabrikata bare ikke smager som originalen. Jamen det synes jeg faktisk ikke. Og når man så ser på ingredienslisten…

Tag nu fx Bearnaisesovs. Ægte Bearnaise består af Bearnaiseessens lavet på skalotteløg, estragon, hvidvin og sherryvineddike. Derudover æggeblommer og smør. Slut. Nå ja og salt og peber… Prøv så lige at sammenligne det med ingredienslisten på Knorrs Bearnaisesovs – kan du finde andet end løg og estragon, der sammenfalder med opskriften på den ægte vare?? Det tager Knorr 17 ingredienser at opnå en syntetisk bearnaiselignende smag…. Der er 6 ingredienser i den ægte vare… 8 med salt og peber…

Knorrs er sundere uden alt det smør, siger du? Nja…. nej, nej det tror jeg faktisk ikke. Kan godt være fedtindholdet er højere i den ægte, men til gengæld får du ikke selvlysende børn, når du spiser smør i stedet for emulgatorer og andet kemi. Desuden er kulhydratindholdet i den syntetiske sovs skyhøjt.

Nu ved jeg jo godt, at vi mødre/forældre undskylder os med tidsfaktoren, når maden bliver en tur forbi hylden med færdiglavet… Men jeg vil faktisk rigtige gerne lige slå et slag for, at vi prøver at involvere børnene i madlavningen, og så får lavet noget hjemmelavet lidt oftere. Nej, jeg prøver ikke at sætte baren endnu højere end samfundet/gruppepres/you name it, i forvejen sætter for os, men vi kunne vel godt have lidt højere ambitioner for os selv lige netop på dette punkt? Jeg siger heller ikke, at jeg selv fuldstændig undgår den slags hoppen over gærdet, hvor det er lavest, men jeg prøver at lade være.

Aaaaanyways… Jeg har i lang tid bare undværet Bearnaisesovs for at undgå den, synes jeg, syntetiske og ret ulækre smag, man får når man køber det færdiglavede. Derfor blev jeg mega glad, da Johan lavede ægte Bearnaise til mig for et par weekender siden!

Se 🙂

20140220-151609.jpg

Og han har tilmed været så galant at lægge opskriften på let, hjemmelavet, ægte Bearnaisesovs ud på sin blog, så alle kan lære at lave det. Og det lyder faktisk overraskende let. Og man kan tilmed fryse Bearnaiseessensen, så man ikke behøver at gøre andet end at tø den op, piske den sammen med æggeblommer og smør, tilføje estragon, og servere den! Du kan finde den her. Om ikke andet så for at prøve kræfter med den til den gode bøf i weekenden! Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsøge mig snarest muligt 🙂

Og forpillede, kogte æg…???? STOP nu! Bare stop!

De voksne kan også være bange…

Hvorfor, spørger jeg bare, hvorfor kan sønnike ikke bare blive ved med at spise flydende føde??? Skal han virkelig lære at spise fast fodder? Kan det ikke være ligemeget, om han har kæbekræfter til at tygge, når han får tænder?

Øerh… Ok, nej måske ikke, men jeg er godt nok bare bange for, at han får maden galt i halsen og bliver kvalt til døde… Man hører så meget. Forestiller sig ting. Uforvarende. Når han sidder der med sin rugbrødsrytter i munden med et smil på sine søde små læber, sidder jeg og gennemgår den førstehjælp, jeg har læst mig til, i tankerne, mens jeg prøver at skubbe tanker om små kister væk.

Den slags bliver man skør af, tænker du måske, og ja, det kan du tro man gør! Og derudover føler man sig også som en alt for bekymret, uvidende og uerfaren førstegangsmor. Et fjollehoved. Hvilken størrelse skal bidderne have? Hvad er for stort? Hvad er for småt? Hvad er for hårdt? Blødt er godt. Jeg kan godt lide blødt. Bananer. Udkogte kartofler. Det er for ensidig en kost, siger du? Hm nå, ja, jeg må jo bide i det hårde æble og sørge for at drengen får trænet tyggemusklerne, så han kan nå at få rigtig mad inden han bliver teenager..!

Men er jeg den eneste, der sidder med den her frygt?

For du for lækker, lækker, lækkerlækker…!

Nej, jeg snakker ikke om Nik og Jay, jeg snakker om min salat. Se selv, ser den ikke lækker ud?

 

20140130-140841.jpg

Jeg har skrevet om det før, men super lette og super sunde salater er ikke nødvendigvis super dyre eller raketvidenskab at sætte sammen. I dette tilfælde købte jeg grønkålen med intentionen om at gøre den til en ærbar salat, men de andre ingredienser lå ligesom bare og ventede, stirrede fordømmende på mig, hver gang jeg åbnede skabet…

Det, du ser på billedet, udover den skønbarlige grønkål, er:

– Et par håndfulde granatæblekerner

– En håndfuld hakkede paranødder

– Et par strøg revet parmesanost

– En dressing lavet på olivenolie, chili, honning og limesaft.

Parmesanosten er fra fryseren, hvor jeg gemmer et lager direkte importeret fra det skønne Italien fra ferien sidste år, hvor jeg også købte et lager olivenolie. Nødderne har jeg købt på tilbud i Helsen i Koldingstorcenter. Der ligger ALTID lime i mit køleskab. Og jeg har ALTID Sriracha chilisovs i mit køleskab. Den bedste chilisovs, man kan finde (hrm, med mindre man har en Johan, der laver hjemmelavet Srirachasovs, så er det den bedste…!).

Anyways, det jeg prøver at sige er, at med et godt basislager og lidt grove grøntsager købt på tilbud, vil du kunne lave en interessant salat på ingen tid med meget få anstrengelser. Og så smager den fantastisk! Altså ikke ligeså godt som en god hjemmelavet burger med hjemmelavet aoli, lidt for meget god cheddarost, og et par striber bacon, men du vil ikke savne burgeren med denne salat… Eller jo… Men burgeneren er ikke ligeså smuk, som salaten…. Hrm… Host… Ok, det er salat, det er sundt, det vil gøre dig og din krop godt ovenpå julen/nytår/weekenden/hvornår du nu sidst har syndet, men burger slår altid salat, det er et faktum, som du må navigere udenom, hvis du vil tabe et par kilo, leve lidt sundere, følger Go’-kuren, har et kedeligt nytårsfortsæt, eller noget helt andet.

Mit basislager indeholder også altid en god chokolade, lidt is, lidt bacon, og lidt pasteuriserede æggeblommer til en nødmayo, men dem bruger vi lige af en anden dag. De stirrer ikke så længe, og knap så insisterende. 😉