Gravid – hvad man må og ikke må

Ja hej, så er jeg lige hoppet på et emne, der sætter sindene i kog igen – også mit. Fordi dagens Danmark er et informationssamfund, og et resultat heraf er, at informationer deles hurtigt, både de sande, og dem der ikke har hold i forskning, virkeligheden eller sandheden.

Os, der har været gravide, kender til følelsen af at være usikker på, hvad man må og ikke må, og for at være på den sikre side, er der mange, der bare vælger alt det fra, de er usikre på, om er godt eller skidt – efter princippet better safe than sorry og mit barn er vigtigere end mig.

Er man i tvivl, kan man bare gå ind på Sundhedstyrelsens hjemmeside og tjekke facitlisten. Det er der mange, der gør, men Sundhedsstyrelsen ændrer jo også deres facitliste alt efter hvilke nye forskningsresultater, der efterhånden ser dagens lys. Hvilket igen sætter gang i usikkerheden og fanatismen, og mange sætter spørgsmålstegn til forskningsresultater generelt.

Disse valg lader til at provokere den del af den danske befolkning, der enten ikke har prøvet at være gravid, eller som er over 40 og som derfor var gravid i en tid, hvor man “måtte” en masse, som nu er bandlyst. Ofte hører man bemærkninger som:

“Det gjorde vi altså dengang, og det er mine børn da ikke døde af”

“Det halve af Danmarks befolkning burde være døde nu, med alle de ting vi gjorde dengang, som man ikke må nu”

“Det er jo næsten en sygdom at være gravid i dag”

“Det er jo en hel videnskab at være gravid i dag”

Og jeg kan egentlig godt forstå de bemærkninger, fordi det må enten føles som om hele verden er gået fuldstændig op i limningen over småting, eller som et angreb på ens egen måde at gøre tingene på – og dermed en fordømmelse af de ting, man selv gjorde.

Sådan tror jeg nu, der er meget få gravide, der tænker. Vi ved jo godt tiderne var anderledes dengang. Det er ok, fordi de ting vi gør nu, finder vi måske ud af, er forkerte allerede næste gang vi skal være gravide. Vi ved godt tiderne ændrer sig, og vi synes også selv det er svært at følge med og endnu sværere at finde hoved og hale i det hele.

Som kvinde med barn kan jeg kun sige, at når man står i situationen, vil man bare gerne gøre det så godt som muligt. Så godt som muligt indebærer i dag, at man forsøger at følge med, og tager stilling til alle de ting, man er blevet klogere på over årene. Som jeg ser det, er der ingen grund til at bevæge os bagud i vores mentale og intelligente udvikling. Hvis vi lærer nye ting, skal vi så ikke bare forholde os til dem?

Jo, man røg ganske vist dengang og drak, og ja, vi er her i dag. Men undersøgelser har også vist, at en del – altså ikke alle – af fostrene har taget skade af det eller er blevet påvirket af det. Undersøgelser har også vist at danske mænds sædkvalitet er så ringe i dag, fordi man dengang ikke vidste de ting om tilsætningsstoffer, som man gør i dag.

Det betyder jo ikke, at man dengang gjorde alting forkert, det, det betyder er, at vi ved mere i dag, og at det er en god ide at forholde sig til disse ting, når man bærer på et lille liv inde i ens mave, som man har ansvaret for, får et godt liv. At man skal være opmærksom på nogle ting i 9 måneder – eller den tid ekstra, som man ammer i – er derfor en ringe pris at betale for den gravide. Som i øvrigt skal stå med tanken om, om det er fordi hun drak for meget, smurte for meget creme på eller noget helt andet, hvis baby fejler et eller andet, når den kommer ud.

Man føler altså, at man står med et stort ansvar, det gør man, og det har man også. Forældres vaner og handlinger har kæmpe indflydelse på børns liv, både i maven og udenfor maven. Det er der slet ikke tvivl om.

Men derfor behøver vi ikke blive fanatiske. Problemet her er bare, at begrebet fanatisme er bredt defineret, og hvad der synes fanatisk for nogle, er måske bare en almindelig logik for andre.

Så min pointe er – så længe det ikke skader nogen, og så længe vi bevæger os fremad i vores udvikling, hvorfor så ikke bare lade folk gøre, som de finder det bedst, så de kan stå ved deres handlinger, og så vi kan blive ved med at bryste os af et af verdens mest rummelige, tolerante og favnende samfund?

Peace, people – peace, love and harmony!

Hvad synes du?

Reklamer

Hvad skal man bruge til baby?

Efter jeg skrev listen til, hvad man skal have med på hospitalet, når man skal føde, har jeg fået forespørgsler på at følge op med en liste over, hvad man skal købe til baby inden fødslen. Her har jeg skrevet alt, hvad jeg kunne komme i tanke om, plus at jeg har gennemtrawlet nettet for lister, og skrevet alt det ind, som jeg havde glemt. Jeg har skrevet, hvad vi har været gladest for, hvad man kan undvære og hvad man kan overveje at købe brugt. Jeg tror ikke – i al beskedenhed – at du finder bedre liste over, hvad man skal købe til baby. Så del gerne link til min liste 😉

Jeg har med vilje undladt at skrive priser på produkterne – det er umuligt at sætte pris på, da der er mange variabler i form af valg af kvalitet, brugt/nyt, og hvad man vælger at købe/undlade at købe. Vi brugte omkring 10.000 kr i alt, men det kan sagtens gøres meget dyrere – hele listen i dyreste kvalitet og dyreste butik ville nok løbe op i 50-60.000 kr…. Hvis det kan gøre det. Måske man også kan gøre det lidt billigere, end vi gjorde, men jeg tror at minimumsprisen er 7.000 kr.

De ting, vi har været gladest for vi købte inden babys ankomst, var: rigeligt med tøj (en stor del af babys bæ ender op af ryggen og ud i bodyen), kombibarnevognssæt fra Römer/Britax (omfattende autostol, autosleeper, barnevogn og klapvogn, alle dele kan sættes i et undervognsstel, så vi var mobile helt fra starten), ammepude, strækvikle, puslebord og badekar.

De ting vi har været gladest for at købe brugt var: sættet fra Römer/Britax, vugge og puslebordet. Jeg skriver et særskilt indlæg om sættet fra Römer/Britax, det kræver en længere forklaring og er sin egen post værdig. Derudover er næsten alt krudtuglens tøj brugt,  hans legetøj er købt eller fået brugt, og hans rejseseng er brugt.

De ting jeg har været gladest for at købe nyt er bæresele/vikle og dyne.

On to the list!

Liste over babyudstyr:

Tekstil:

Stofbleer, mange! De kan bruges til alt. ALT. Under baby på puslepuden i starten, hvor tis og bæ står om ørerne på både dig og baby med bar numse, under baby når man skifter udenfor hjemmet, til at ligge på i vuggen og i barnevognen som gylpebarriere, som solskærm i bilen og i barnevognen (husk at du ikke må dække hele barnevognskalechen, da det kan skabe iltmangel og skabe for meget varme i barnevognen, der skal være luftcirkulation), som gylpeklud, ammeklud, sutteklud, hagesmæk og støvklud – kort sagt gå aldrig ud af huset uden en stofble eller to, og hav altid en indenfor rækkevidde hjemme!

Babyhåndklæder. Du behøver ikke investere i en masse fine håndklæder med hat, vi har bare brugt et almindeligt håndklæde, det blødeste vi kunne finde, og svøbt ham i det.

Et babytæppe. Hos os har mormor og olden hæklet/strikket flotte, flotte tæpper, men man kan også købe supersøde tæpper! Uanset er de rare at have med til fx at dække baby med i autostolen.

Bæresele eller strækvikle. Jeg har begge dele, og de er begge to gode at have. Jeg har brugt dem til to formål: Bæreselen når vi har været ude, og jeg ikke lige gad pakke barnevogn med. Strækviklen når han har været hys, har haft ondt i mavsen eller bare trængte til nærhed når jeg skulle lave noget. Strækviklen er rigtig god til det formål, fordi den binder barnet helt ind til dig, og den er ergonomisk korrekt. Til gengæld er den enormt uhandy når man er ude, fordi den skal bindes, og man ikke bare kan klikke baby i den. Omvendt igen kan man amme ubemærket i den, hvis den bindes korrekt. Der er fordele og ulemper ved begge, og jeg har haft stor glæde af at have begge to.

Voksipose/drømmepose/sleepebag. De er gode til at bruge i barnevognen, fx når barnet er vokset ud af liften og skal pakkes ind. Eller når man er ude. Eller når baby skal lære at sove i tremmeseng, eller i klapvognen. Eller noget helt andet, der er et utal af anvendelsesmuligheder – omvendt kan man sagtens leve uden. Vi har Bilkas, den er udmærket, men der er visse fordele i den originale Voksipose, hvor man fx let kan skifte mellem sommer og vinterdyne i posen.

Puslepude: Med aftageligt betræk i et materiale, der let kan tørres af.

Babysvøb. Men du kan også bare svøbe dynen stramt om baby til at starte med, når han er lille, eller bruge et baby- eller juniordynebetræk. Vi har aldrig brugt andet og det virker fremragende. NB: Hvis du bruger dyne og i det hele taget når du svøber, så pas meget på at baby ikke bliver for varm! Hold godt øje med at babys nakke ikke bliver svedig, hvis den gør det, så har du svøbt i et for varmt materiale. Om sommeren kan du svøbe i dynebetræk, og generelt gælder det, at du med fordel kan løsne svøbet lidt, når baby er faldet til ro eller helt i søvn.

For alt tekstil gælder, at du kan kigge efter Oeko-Tex-mærket (Tiltro til Tekstiler), hvis du vil have ekstra sikkerhed for, at der ikke er farlige kemikalier, og at det er produceret forsvarligt.

Sengen:

Vugge: Du kan tænke over, om du vil have en slyngevugge, en ophængt vugge, en co-sleeper, eller en almindelig vugge. Du kan også købe en lille seng til jeres seng, hvori baby kan sove de første par månder. Her sov baby ved siden af mig i sengen afskærmet af ammepuden de første par måneder, men havde jeg kendt til den her, havde jeg købt den! Desuden har Normii babyreder, der syes på bestilling, de ser enormt lækre ud, og jeg overvejer stærkt at købe en til mit næste barn!

Babydyne: Helst med højt dunindhold i fyldet, da det er mest allergivenligt og regulerer varmen bedst. Derudover skal du være opmærksom på at Jysk har babydyner med samme tekniske data, som Babysam, men noget billigere. Du kan vælge at købe to – en til vuggen og en til barnevognen, men du kan også vælge at bruge den samme eller at bruge en Voksipose i barnevognen.

Madras til vuggen, med mindre du bruger slyngevugge.

Sengetøj, det er godt at have 2 sæt, på den måde behøver du ikke vaske og tørre med det samme, hvis der sker uheld.

Lagen, helst 2-3 stykker så du er sikret i tilfælde af uheld med bleen. 

Sengerand. Alt afhængig af hvilken vugge du vælger, ellers får du først brug for den når baby skal over i tremmeseng. Bare sørg for at baby ikke kan få sine små lemmer i klemme eller i spænd så det gør ondt. Desuden føler babyer og små børn sig mere trygge, når man gør deres verden mindre. Hvis du vil spare lidt, kan du folde et vattæppe på den lange led, men bind det fast til sengen et par steder, så baby ikke forvilder sig ind i det – og pas på med at gøre det med for lange snore, så baby ikke får viklet sig ind i dem!

Fik vi IKKE brug for:

Pude: Baby skal helst ikke have pude det første års tid. Han kan komme under den og få problemer med at få luft – især under forkølelse, og derudover er det ikke godt for ryg og nakke, da rygsøjlen skal rettes ud over tid efter at have ligget krummet sammen i maven.

Tøj:

Alt afhængig af om du har en sommer- eller vinterbaby, og om det er en varm eller kold sommer og alle mulige andre ting. Hellere for meget tøj end for lidt tøj. Fordi så skal du vaske endnu mere. Og det afhænger også af om du helst vil iklæde baby heldragter eller bodyer med bukser, eventuelt med trøje.

Du kan købe tøj i størrelse 50 eller 56, eventuelt i størrelse 62, hvis baby er skønnet stor. Vi havde regnet med, at baby kun kunne passe størrelse 50 i få uger, og havde derfor købt alt i størrelse 56, fordi vi regnede med at vi kunne smøge ærmer og ben op osv. Det kunne vi ikke. Baby var fra fødslen 49 cm lang og vejede 2890 g, så han var ret lille og vi blev derfor nødt til at købe hele garderoben i størrelse 50 efter fødslen. Der gik alligevel en måneds til – halvanden før han kunne passe størrelse 56. Det er en vurderingssag, men mit råd er at købe i hvert fald 1 natdragt, 1-2 bodyer og 1 par bukser i størrelse 50, så man er på den sikre side. Overtøj kan man godt nøjes med at købe i 56. Det gør ikke så meget, at baby “drukner” i overtøj, fordi det er i et begrænset tidsrum, han skal have det på (transporttiden).

Bodyer:

> Hvis du vil give baby body på med bukser til:

– Sommer: 3-4 kortærmede og 3-4 langærmede, men det kan godt være, du slet ikke får brug for enten de kortærmede eller de langærmede.

– Vinter: 3-4 langærmede, samt 3-4 kortærmede uldbodyer til undertøj, så baby kan holde varmen (dem med bomuld på indersiden og uld på ydersiden er allerbedst. Johas er rigtig gode, men Bilkas er også ganske udmærkede, og en del billigere.)

> Hvis du vil give baby heldragter på:

– Sommer: 1-2 kortærmede heldragter, 1-2 langærmede heldragter og 3-4 undertøjsbodyer, som du eventuelt ikke får brug for alt efter hvor varm en sommer det er.

– Vinter: 3-4 langærmede heldragter og 3-4 kortærmede uldbodyer.

Antallet af bodyer er beregnet til, at du kan komme igennem en dag med dem, hvor baby skider det hele til et par gange, og du skal nå at vaske dem, og de skal nå at tørre. Det er et absolut minimum og flere ville gøre tingene lettere for dig, 10 styks i alt ville være rart. Desuden kan det til de nyfødte være rart med den slags bodyer, der kan knappes på maven, i stedet for at man skal trække den over hovedet.

Bukser: kvaliteten afhænger selvfølgelig af årstiden, løse, tynde bukser til sommer, tykkere, varmere bukser til vinter. Uanset årstid er der brug for 2-3 par, og derudover 1-2 eller 3-4 par strømpebusker alt efter om du har en pige eller en dreng og om du vælger at bruge dem som undertøj eller som bukser under kjole eller noget helt tredje.

Natdragter: 2-3 styks. Med fødder hvis det er vinter, uden hvis det er sommer, så kan du altid give baby strømper på, hvis det bliver lidt koldt.

Badetøj, hvis du regner med at gå til babysvømning.

Strømper, 2-3 par men vælg gerne et par størrelser for stort, så strømpen går længere op af benet, for ellers sparker den lille dem af.

Sparkedragter. 2-3 styks. Eventuelt med fødder. Helt sikkert med fødder når det er et vinterbarn.

Hovedbeklædning:

> Sommer: 1 solhat og en tynd hjelm med bindebånd.

> Vinter: 1 hue/tyk hjelm og/eller en elefanthue.

Overtøj: Køb en køredragt: Rigtig god når man er på farten, og er faktisk det eneste der rigtig er brug for, da baby jo ofte er pakket ind i lift eller andet, så det er mest bare i autostolen, man har brug for overtøj. Tænk på årstiden og på at du altid kan dække baby med et ekstra tæppe.

Luffer. Godt til både efterår, vinter og forår, da baby let får kolde hænder.

Hagesmække.

Futter. 1-2 par. Babys fødder er kolde, og selv om sommeren kan der være brug for at varme de små tæer.

Det fik vi IKKE brug for:

Trøjer/bluser: De er simpelthen super irriterende, når man skal løfte baby, og de krøller helt op under armhulerne på ham. Jeg fik ikke brugt nogen bluser til ham, fordi det var meget mere rart for alle parter, at han havde bodyer på, der sad fast i begge ender, så de ikke krøb op og var trælse og ikke varmede om mavsen og ryggen. Det samme gælder for t-shirts, cardigans, sweatshirts og jakker. Vi begyndte først med bluser og den slags fra størrelse 74/80 stykker.

Kjoler uden bodyunderdel: Jeg tror det samme gælder for kjoler, som for bluser, med mindre der er syet en bodyunderdel, der kan knappes i babys skridt, så den ikke glider op under armene. Men har ikke erfaring med det, da jeg kun har min søn 🙂

Små sko: De er super søde, men gør ingenting for baby. Bløde futter, der kan varme babys kolde fødder er godt, men små sko giver kun mening for at vi forældre skal se på nuttetheden.

Transport/på farten:

Barnevogn: Nogen sværger til Emmaljunga, andre synes at Bilkas det bedste er fint. Nogen køber brugt, andre vil have det spritnyt, så det kan bruges til alle de børn, man regner med at få, og så der ikke er andre, der har ligget i det. Uanset kan du kigge på liggemål (så stort som muligt), vægt, farve, og på alternativer – fx kombivogne, der er mere handy i byen, i bus og i lejligheder på +1. sal. Bor du på landet, er det knap så vigtigt at barnevognen kan komme rundt smalle steder, men mere vigtigt at den kan komme i bagagerummet på bilen og at den er terrængående, så man let kan komme frem på grusveje og stier.

> Tilbehør til barnevogn, som er mere eller mindre vigtigt:

– Regnslag

– Myggenet

– Kopholder

– Parasol

– Regnslagsholder

– Søskendebræt (hvis baby har søskende)

– Barenvognssele (behøver man ikke anskaffe sig, før barnet er 4-6 måneder gammelt)

– Lift (hvis den ikke er inkluderet til barnevognen)

– Hjulovertræk – hvis du har brug for at få barnevognen med ind i huset/lejligheden.

– Solskærm

– Net til styret, til ting du ikke vil ligge i kurven under vognen.

– En Pack’n Bag. Jeg har ikke selv en – endnu – men den ser enormt god ude, især til hvis man bor i byen og går meget rundt med vognen.

– Barnevognssiddepude – men undlad at have den liggende i barnevognen mens baby ligger i den og sover, da han kan få møvet sig op under den og blive kvalt!

Autostol: Hvis du køber brugt, er det vigtigt at sikre dig, at den ikke har været med i uheld, at den stadig lever op til sikkerhedskravene (brugte kan være forældede), og at den kan vaskes grundigt inden brug. Hvis du køber nyt, skal du kigge på hvilke sikkerhedskrav, den skal leve op til. Du kan få et overblik her og her.

Legetøj til autostolen, især når den endnu er bagudvendt kan baby blive meget utålmodig, fordi han keder sig.

Spejl til at sætte på hovedstøtten på bagsædet, så man kan følge med i, hvad der sker fra førersædet. Eller til at sætte foran baby til underholdning 🙂

Solskærme til bilens vinduer. Babys øjne er meget lysfølsomme, så pas på med sommersol, der kommer og går pludseligt i en bil.

Pusletaske: Du kan købe en dyr designerpusletaske til 1000 kr +, du kan købe en billig plastikpusletaske til 300 kr, eller du kan slå to fluer med et smæk og købe en dyr/halvdyr almindelig taske med mange rum, og som er lang i stedet for dyb, som du kan bruge til dig selv, når baby ikke har brug for pusleting mere. Mange, der køber pusletaske, gider alligevel ikke slæbe rundt på den, når det kommer til stykket, så de tager et par bleer og andre småting med i deres egen taske. Så du kan ligesågodt opgradere den du har i forvejen. Eventuelt kan du spørge din mand/kæreste/partner/barnets anden/tredje forælder om ikke din barselsgave skal være en Mulberrytaske, som du kan bruge til formålet og til dig selv 😉 Jeg købte selv en taske til 300 kr i Pieces, som jeg er rigtig glad for. Den er lang, ikke særlig dyb, den har et par sidelommer og en stor midterlomme, som er voksenlommen til min pung, nøgler, creme osv., og resten af pladsen bliver optaget af bleer, stofbleer, vådservietter, en lille tube zinksalve, desinfektionsgel, et ekstra sæt tøj, et tissesikkert underlag fra Libero, og lidt legetøj.

Pleje:

Babybadekar. Overvej om du skal købe et, der kan foldes sammen, et med understel eller om du har andre behov, der skal opfyldes.

Neglesaks: Den nyfødte babys negle er så bløde, at de ikke må klippes, men der går ikke længe før baby begynder at rive sig med de skarpe og flossede negle, og så må man klippe, hvis ikke man kan nuldre dem af.

Termometer til babys numse eller ører: Er et must. Man famler lidt i blinde, hvis man ikke har termometer, og hvis du ringer til vagtlægen, spørger de altid til temperatur.

Sikkerhedsvatpinde.

Tættekam (til hvis baby får arp).

Skumvaskeklude.

Næsesuger til hvis baby bliver forkølet (den kan du spare væk, og selv suge snottet ud fra næsen. Ja, med din mund. Nej, du skal ikke synke. Ja, det kan man (de fleste) godt få sig selv til, når det er ens eget barn, der ikke har det godt. Du kan også købe en næsesuger, som du suger i med munden, og hvori der er monteret et engangsfilter, som fanger snottet… Ja den løsning er nok bedre..!) 😉

Saltvandsdråber til hvis baby bliver forkølet.

Solcreme. Fx fra Derma eller Neutral. Den skal være godt fed og en meget høj faktor, gerne 30, hellere 50. Babys hud er sart.

D-dråber. Fra baby er 2 uger gammel, skal han have d-vitamintilskud. Køb en af de flasker med pipette, så er det lettere at dosere.

Dette har vi IKKE brugt:

Sæbe: Krudtuglen er kun blevet vasket en gang hver 14. dag med sæbe. Ellers har han været i bad ca. en gang i ugen i starten og senere hver anden dag. Bare i rent vand, hvor han bliver skrubbet med skumvaskeklud. Det er rigeligt til sådan en størrelse, og hudens balance kan let ødelægges mens de stadig er så små. Nogle gange bliver han vasket oftere i skridtet med sæbe, der kan trods alt være lige rigelig bakterier, som almindeligt vand ikke får has på. Så skylder jeg bare med bruser og tager ham op med det samme derefter.

Creme og olie: Der er som udgangspunkt ingen grund til at fugte, med mindre baby har fået tørre vinterkinder, når man bare bruger rent vand til at vaske i.

Indsats til badekarret. Jeg kan godt lide, at jeg selv holder baby, når jeg bader ham. Det giver en god føling og dejlig nærhed, men for nogle kan det være lidt angstprovokerende at holde baby, og for andre kan det virke besværligt at have en arm låst i samme stilling. Bare husk at det varer et stykke tid inden baby vrider sig så meget, at han kan vriste sig ud af dit greb, og at til den tid er det muligt at sætte ham op og støtte ham i stedet. Uanset har det fungeret perfekt hos os uden babyindsatsen.

Termometer til badekarret. Stik albuen i, hvis det er for koldt til din albue er det også for koldt til baby, og det samme gælder varme.

Shampoo. Af samme grund som creme og olie.

Amning/fodring:

Ammepude: Uanset om du ammer eller har flaskebarn er en god ammepude guld værd! Find ud af om du vil have en med kugle- eller fiberfyld. Jeg synes at fiberfyldet er bedst, fordi det ikke flyder så meget ud at puden bliver for flad. Min fra Sebra har opfyldt alle mine behov til UG, og den bliver IKKE pakket væk, når jeg er færdig med at amme, men får et nyt liv som sofapude 😉

Suttebrikker: Helst af blød silikone, så der ikke kommer for meget luft i tutten, som baby kan sluge og få ondt i mavsen af. Jeg har været rigtig glad for sygehusets, men jeg fandt ud af at en investering i 10 suttebrikker i stedet for de to, man får udleveret, er alle pengene værd! Det er meget lettere, og meget mindre stressende, når baby græder af sult, at man altid har rene suttebrikker parat. Fordi de skal vaskes og skoldes, og de 2-5 minutter det tager føles som et kvarter, når baby skal have mad NU! Desuden bliver de væk for et godt ord, de små, gennemsigtige sataner.

Flasker og sterilisator: Jeg har selv fuldammet hele vejen igennem, og har derfor ikke den store erfaring i, hvad der skal til, når baby er flaskebarn. Så hvis jeg mangler noget, så giv endelig lyd! Men masser af flasker og en sutteflaskesterilisator er et absolut must. Igen er det er spørgsmål om altid at have rene flasker, for når baby er sulten føles tiden meget lang, hvis du skal rengøre og skolde og blande og ryste og varme modermælkserstatning mens baby skriger af lungers fulde kraft!

Sutteflasker. Hvis baby ikke er flaskebarn, er det alligevel en god ide at købe et par sutteflasker. Det giver dig frihed, hvis du kan få baby til at tage flaske med dit mælk i, så du kan komme ud engang imellem og far/partner kan give flaske. Også hvis baby insisterer på ikke at sove, så kan du godt få brug for at få lov at sove, og så må far/partner give flaske imens.

Ammeindlæg: Både engangs (de tynde fra Pigeon er bedst) og stof med uld på ydersiden og silke på indersiden. Hvis du får sår på brystvorterne, hænger det ikke fast i materialet, og ulden regulerer varmen i brysterne, så risikoen for brystbetændelse mindskes. Selv om sommeren kan man med fordel bruge dem, da man sjældent kommer til at svede, fordi ulden regulerer varmen (ikke holder varmen), og hvis du sidder i træk kan det godt udløse det, selvom du har det dejligt varmt.

Amme-BH (2 vil gøre livet lettere for dig)

Sut. Den står under amning, fordi den jo simulerer moderens bryst i babys mund, men den bruges i alle mulige situationer. Det vi har haft glæde af er, at vi ikke har “overforbrugt” sutten, så baby kan falde i søvn med og uden sut, han kan falde til ro med og uden sut, og han er i det hele taget ikke afhængig, men det hele går selvfølgelig stærkere med sut end uden. Du kan tænke over, om du vil vælge en natursut (fx fra Hevia), eller om det skal være en klassisk sut. Vi havde masser af gode intentioner med natursutter, men baby ville under ingen omstændigheder tage dem, så det blev til dem fra MAM.

Fik vi IKKE brug for:

Brystvortecreme. Jeg er generelt imod at brug kemi, før det er højst nødvendigt, og derfor har jeg ikke haft lyst til at smøre det på, men det kan gøre meget ondt at amme, og jeg har heller ikke haft ret mange problemer med ømme brystvorter eller sår, så gør hvad du synes er bedst.

Til puslebordet/skiftetid:

Puslebord.

Bleer: Lad være med at købe et stort lager af en slags ble, inden baby kommer. Det kan være de ikke passer i størrelsen, men det kan også være, at netop disse bleer er dumme til din babys sarte numse, og du skal have fat i nogle andre. Vi er meget glade for Libero. Har været inde over Pampers, Änglemarks, Rema 1000’s, og nogle andre som jeg ikke kan huske navnet på. Ingen var så gode som Liberos til krudtuglens mås, men mange jeg kender er meget glade for Remas og Pampers’. Og Remas er mærket med både FSC, Varefakta, Svane og Astma- og Allergimærket, så de er faktisk ret godt med.

Zinksalve: Til når baby får rød mås. Vi har i meget stor udstrækning undgået det, fordi vi har blæst numsen helt tør med en hårtørrer på lav varme, inden vi kom bleen på, og ikke har brugt vådservietter (det duer af en eller anden grund bare slet ikke til krudtuglen). Men når han alligevel har fået det, har vi brugt Neutral’s zinksalve, og har en lille prøvetube af Matas’ zinksalve, som også har været god.

Skumvaskeklude

Vådservietter (vi har kun brugt vådservietter, når vi har været på farten. Krudtuglen fik rød numse af dem, hvis vi brugte dem hele tiden). Til ansigt og hænder har vi brugt en våd vaskeklud i en plastikbøtte. Hvis du gerne vil undgå vådservietter, kan du fugte en vaskeklud og tage den med i en pose/plastbeholder.

Fik vi IKKE brug for:

Blespand: I starten (syntes vi) ikke babys bæ lugtede, jeg fuldammede og det bar bæen præg af. Så vi brugte bare en pose, der hang på puslebordet. Nu, hvor baby får almindelig kost, går vi ud med bæ-bleer med det samme. Det er det selvfølgelig ikke alle, der har mulighed for, men lugten af lorteble – og især gammel lorteble – er bare SÅ ubehagelig, især for andre end forældrene, så sørg for at få en god blespand, der kan holde lugten inde.

Uro til at holde babys opmærksomhed fanget på bordet. Jeg kan godt lide, at pusletiden bliver en intim tid, hvor baby og den der skifter kan hygge sig med hinanden med lidt sang eller snak fx om det der foregår (nu giver jeg dig ble på, nej hvor har du tisset meget, jeg kildrer din bløde mavse, hvor stor er du osv.). Det har fungeret perfekt hos os, men det kan være det fungerer bedre med en uro hos jer, det er forskelligt fra hjem til hjem.

Vaskefad. Jeg kan godt lide at have rindende vand ved siden af puslebordet, så jeg er helt sikker på det er frisk vand, jeg bruger, hver gang. Det er både individuelt om man har mulighed for det, og om man synes det er bedre med rindende vand, men hos os har det fungeret rigtig godt med bordet lige ved siden af hanen.

Legetøj:

Barnevognsophæng så baby er underholdt i barnevognen.

Legetæppe: Mine kriterier for køb af legetæppe var: Rimelig tykt, så baby ligger godt, ikke alt for meget legetøj (forvirrer mere end det gavner), rimelig stort, så baby kan rulle uden at komme udenfor tæppet, af et materiale, der let kan aftørres, hvis baby gylper eller det der er værre, og så skulle der være noget for baby, når han ligger på maven på det, fx et spejl. Egentlig har baby ikke brug for et legetæppe den første måned, men det kan være et sted du lægger den vågne baby fra dig. Det er bare ikke så tit spædbørn både er vågne og mætte med tør ble, men det er også et godt sted at have ligge-på-maven-tid.

Legetøj: Generelt er der ikke brug for så meget legetøj, men helt i starten er det godt med bløde bamser, enkle ting i sort og hvidt eller med høje kontraster (baby ser ikke så meget i starten og kan bedst se store kontraster), ting med lys og lyd. Derudover er babys bedste legetøj mor, far og andre nære relationer. Syng, snak, pludder og leg alt hvad du kan med baby. Køb eventuelt denne bog, så kan du få lidt inspiration.

Diverse:

Babyalarm. Find ud af hvad der er vigtigt for dig. Skal den være billig, skal den kunne vise live feed af din baby, skal den kunne række langt, skal den have forstyrrelsessikre kanaler, skal den have en lav stråling, skal den kunne måle temperatur osv. Jeg har hørt meget godt om den fra Nabby, men har selv en halvbillig, halvtilfældig en, som jeg drømmer om at udskifte.

Brystpumpe. Det kan være du får brug for den, hvis du skal ud, og far skal give flaske. Det kan også være du har lyst til at opbygge et lager af modermælk, som du kan give på et andet tidspunkt, eller som du kan putte i babygrød. Jeg har været glad for den manuelle fra Avent.

Liggeunderlag: Hvis du har et koldt gulv, er det en god ide at købe skumpuslespilsbrikker, som baby kan ligge på, når han ligger på gulvet på sit legetæppe.

Ting som er rare at have, men ikke nødvendige:

Sangbog – man tror, man kan alle sangene, og når man så har sunget tre linjer af første vers, så er man lost. Sådan var det i hvert fald her 🙂

Tisunderlag til vugge og barnevogn – der kan let ske uheld, både i den ene og den anden ende. Vi har ikke haft det, og det har gået ud over madrasserne. Er ikke så smart, hvis man regner med, at de skal genbruges, og man ikke er god til at få dem luftet med jævne mellemrum.

Lampe med svagt, blødt lys til når du skal op og skifte/amme om natten, så du og baby ikke bliver alt for vågne af det skarpe lys.

Barnets bog. Hvis du vil dokumentere stort og småt. Jeg har været glad for vores, jeg har brugt den flittigt, men det er individuelt, hvor meget man gider/husker at notere og gemme. Vi har gemt så meget som muligt, fordi jeg har en enormt dårlig hukommelse, så fx navlestumpen, barnedåbsinvitationer, søvnmønster, spisevaner, amning og alt muligt andet har fundet plads i den. Det er jeg meget glad for!

En god stol at amme i der hvor baby skal sove. Er ikke et must, fordi man kan bruge sofa, eller amme i sengen om natten – men en god pude som støtte for ryggen kan være guld værd.

Sengehimmel. Igen for at begrænse babys verden.

Får du brug for senere:

Jerndråber fra baby er et halvt år

Babyservice, herunder tallerkener, bestik, kopper – eventuelt med drypsikker tud. Overvej om det du køber er uden farlig kemi og er miljøvenligt. Det kan du fx få her.

Klapvogn.

Højstol: Med mulighed for babyindsats, så den kan bruges allerede, når baby kan sidde selv.

Tremmeseng.

Juniordyne + pude.

Skråstol. En skråstol er guld værd, så kan du fx komme i bad, rydde op, gøre rent og alle mulige andre ting, mens baby hygger sig i stolen. Men HUSK at baby ikke må sidde i den før han kan støtte hovedet selv, og at han ikke må sidde der længe af gangen. Du kan læse om hvornår og hvor længe her og her. Husk eventuelt legetøj til at hænge på den.

Kravlegård. Er reelt først nødvendigt, når baby kan bevæge sig nogen steder hen. Sørg for at få en, hvor bunden kan hæves af hensyn til din ryg.

Rejseseng: Indtil baby ikke kan ligge i lift, eller møver sig ud af den, eller kan komme op af den, har du ikke brug for en rejseseng. Undlad at købe den for billigt, vær sikker på at barnet ikke kan vælte den, når det begynder at kunne stå op, og vær sikker på at han ikke kan kravle ud af den. Jeg har set nogen købe en telt-agtigt seng, hvor baby kan lynes inde, den kommer de i hvert fald ikke ud af! Vi har selv en fra BabyBjörn, hvor benene står skråt ud fra sengen, så den ikke kan væltes. Den er let at folde sammen, den fylder ikke meget, og kommer i en fin rejsetaske med håndtag. Men jeg ville vildt gerne have en af disse.

Puuuh det var en lang liste! Altså… Sorter i den og køb det du synes, I skal have. Mange af tingene er “need to have” herhjemme, men hos andre er det en “nice to have”.

Hvis der er noget, der mangler på listen, så sig endelig til! Den skal være så komplet som muligt. Hvis du har nogle gode råd til et af punkterne, så sig frem! Og del gerne listen, men brug linket til min side 😉

Tinas babyhåndbog

Dette indlæg skal ses som ligedele huskeliste til mig selv til næste baby, som et indlæg hvori jeg på det nærmeste påstår at have opfundet den dybe babytallerken. Jeg ved godt der er mange måder at gøre tingene på, det her har fungeret perfekt for os, måske virker det hos jer, måske ikke. Har du tips eller tricks, du synes bør finde vej til en liste, som denne, må du endelig sige til. Det er ikke sikkert den kommer på, netop fordi det også er en huskeseddel til mig selv, men jeg er som sagt åben for input 😉

Første tip:

Find din sang. Inden baby kommer ud af maven kan du synge en bestemt sang, som du gerne vil have som godnatsang fremover. Jeg har valgt Sebastians “Den lille malkeko”. Da baby kom ud af maven, sang jeg i de første mange måneder både når han blev ammet og når han skulle sove. På den måde kom sangen til at repræsentere ro og tryghed. Med tiden sang jeg den mest når han skulle sove. På den måde kom sangen med tiden til at repræsentere godnattid. Nu er det udelukkende en godnatsang, når han får den sunget ved han, hvad der skal ske. Det er en kæmpe fordel. Uanset om han vil sove eller ej. Derudover begyndte jeg tidligt også at synge “Lille Blob nu skal du sove”-sangen, den fra de gamle Min Søsters Børn film. Den synger vi, når vi går fra stuen mod hans sovested (hhv. vugge i soveværelset, tremmeseng og hans værelse). Men kun om aftenen. Så ved han at nu er det tid til at tage et stort sovenap, det er natsovningstiden så at sige. Det har været voldsomt værdifuldt at gøre det sådan.

 

Andet tip:

Hvor sover baby?

De første to måneder sov baby ved siden af mig i vores dobbeltseng om natten. Afskærmet af ammepuden, så jeg ikke rullede ovenpå ham. Om dagen sov han i sin vugge nedenunder. Han vænnede sig på den måde til at vuggen var et godt sted at sove. Forbundet med tryghed. At han ikke lå der i en stor vugge alene i mørket.

De næste 3 måneders tid sov baby i barnevogn ovenpå i vores soveværelse. Han var så dejlig tryg i liften. Og vi brugte ikke barnevognen. Vi havde en anden en, som jeg vil komme ind på senere. Stadig sov han så i vuggen indenfor om dagen. Det skal lige siges, at baby er en sommerbaby, og der var alt for varmt til at han kunne sove udenfor. Han sov meget bedre indenfor bare med en stofble over sig.

Så blev det efterår og baby kom til at sove i barnevognen udenfor. Han var vandt til barnevognen, så det var ikke noget større problem at vænne ham til at han bare skulle lægge sig til at sove, når han kom i den. Jeg har ikke brugt mange timer på at vugge ham i søvn. Vuggen kom så ovenpå. Den sov han i en måneds tid ved siden af vores seng. Så begyndte han at kunne vende sig om, og springet fra at vende sig om til at kunne tage fat i kanten og hive sig ud over virkede ikke langt væk. Så han kom i sin tremmeseng. Stadig inde hos os.

Da han blev 8 måneder kom ham og hans tremmeseng ind på eget værelse. Tremmesengen var ret stor til ham og han følte sig vist lidt alene i den, så vi svøbte ham i den. Det virkede rigtig godt.

 

Tredje tip:

Vi har haft et sæt fra Britax Römer, som inkluderede understel med hjul, autostol, autosleeper, lift og klapvogndel. Alle dele kan klikkes i understellet. Det har fungeret perfekt. Autosleeperen har fungeret som rejseseng, når vi alligevel har haft den med i bilen, og ellers har den fungeret som barnevogn de første 6 måneder. Så kunne han alligevel heller ikke være deri mere. Så kom han i barnevognsdelen til den, og efter 9 mdr i sele i den. Autostolen har fungeret som klapvogn nogle få gange i en snæver vending (baby må jo ikke sidde ret længe i en autostol af gangen). Klapvognsdelen er lige blevet et hit her ved de 10 mdr. Nu sidder han behageligt i den og elsker at kunne se alting. Derfor brugte vi ikke barnevognen, og kunne sagtens have den stående i soveværelset. Det har fungeret utroligt godt for os med det sæt. Især fordi vi kunne køre længere med baby pga. autosleeperen og fordi vi ikke behøvede at bekymre os om, at han vågnede når vi stoppede bilen – det gjorde han ikke, han kunne jo bare sove videre, han blev ikke spændt op og flyttet rundt på, han forblev uberørt i autosleeperen og blev klikket i stellet og stillet udenfor. SMART! Derudover er stellet mindre end en barnevogn og derfor meget lettere at komme rundt med.

 

Fjerde tip:

Mad… Jeg har fuldammet i 6 mdr og pumpet ud i de 2 af dem, så baby kunne få sit aftensmåltid når mor skulle til yoga. Har pumpet rigtig meget ud. Efterfølgende har jeg pumpet ud til han var 9 mdr. Overskudsmælken har jeg frosset ned, og efterfølgende brugt til at lave grød til baby med. Jeg har kogt diverse grøntsager (efter 1-slags-grøntsagsprinicippet, så baby kunne lære smagen af de enkelte grøntsager at kende), og blendet dem sammen med 1-3 terninger modermælk, alt efter mængde af grøntsager. Efterhånden begyndte jeg også at koge kød og blende med modermælk. Når baby så skulle have grød (først til middagsmad, sidenhen også til aftensmad), tog jeg simpelthen x antal terninger op (først 3-4, sidenhen 5-6) og tøede dem i microovnen. Det tager ikke lang tid før man finder ud af hvor lang tid, de skal have for at være tøet op og varmet, men ikke kogt! Da baby ikke mere blev mæt udelukkende af grøntsager, kom jeg kød i. Da baby begyndte at skulle have havregrød og øllebrød til morgenmad, kogte jeg grøden og blendede den så med modermælk og frøs den ned i terninger, ligesom med grøntsagsgrøden. Hældte det over i isterningebakker, og når grøden så var frosset, prikkede jeg terningerne ud af bakkerne og i en frysepose, hvorpå der var skrevet hvilken slags grød den indeholdt, og så lukket med en poseklemme.

Jeg har gjort det samme med diverse frugt – alt fra æble til mango – til dessert til baby eller til mellemmåltid til eftermiddagen. Har været rigtig godt.

Den slags mad er meget let at tage med alle steder hen. Pakket korrekt kan man have det med i tasken og så kan det være tøet op når man har brug for det. Ellers er der næsten alle steder en microovn. Eller man kan tage med til en hel weekend hos (sviger)forældrene og putter det i fryseren der, eller i køleskabet. Med mindre man skal meget langt, er overfladetemperatur ikke noget problem. Jeg har endnu ikke haft brug for at købe færdiggrød til baby.

 

Femte tip:

Når baby begynder at spise rigtig mad, men kun det helt bløde, begyndte jeg at lave en masse grøntsager; skylde, skrælde, skære ud og fryse ned. På den måde kan man smide de frosne grøntsager direkte i gryden med kogende vand, og dermed slippe for at stå og finde på og skylde og skrælde og skære og og og hver aften. Det giver desuden mindre madspild. Det er kun kød, man så skal tænke på. Og der plejer jeg at have nogle kyllingeinderfilletter liggende, de er nemlig så smalle/tynde at de hurtigt bliver kogt fra frost. Så kan man flå dem med en gaffel og blande i mosen. Hvis ikke jeg lige har tid eller gider eller det er på tide med noget fisk, blander jeg bare noget torskerogn eller tun i mosen. Dejligt sundt! Hvis bare vi alle spiste sådan…..

 

Sjette tip:

Når baby begynder at få tænder og viser tegn på at gummerne klør, kan du sætte ham i hans højstol, klæder ham i passende tøj, og give ham frossen frugt i en Mesh feeder. Jeg skærer fx bananer i skiver og fryser dem ned enkeltvis. I fad på bagepapir, og så over i en frysepose. Er et kæmpe hit her!

 

Er der noget, du mangler tip til, eller som du synes, jeg skal have med på listen, så sig endelig til! Jeg vil meget gerne høre, hvordan andre har gjort det 🙂

ListeN over hvad der skal pakkes i hospitalstasken når du skal føde

På nettet kan man finde et utal af lister over, hvad man skal købe til baby, hvad man skal have med på hospitalet og hvad man skal have til sig selv. Her på bloggen vil jeg prøve at sammenfatte alle de lister, og tilligemed tilføje en liste over ting, som der står på de lister man skal have, men som jeg mener, at man godt kan undvære eller vente længe med at købe.

Bare husk på, når du læser mine lister, at det er det, de er – mine lister, det vil sige at de afspejler min mening om, hvad man skal have, og ikke have.

Første liste er en oversigt over, hvordan du skal pakke tasken til hospitalet når du skal føde:

 

Til før fødslen (taske til hospitalet, til mor, far og baby, samt taske til større søskende)

(tager udgangspunkt i at det kan være, I skal være på hospitalet eller hospitalhotel et par dage efter fødslen)

 

Til mor:

– VANDREJOURNAL! og sygesikringsbevis

– Din ønskeliste til fødslen (fx hvilke smertestillende du vil/ikke vil gøre brug af, er meget handy ved eventuelt vagtskifte, så den nye jordemoder kan orientere sig – og så du ikke glemmer, hvad du gerne vil, når veerne er slemme)

– Løse bukser (tænk løse i skridtet og om maven… haremsbukser er gode!)

– Morgenkåbe eller joggingtøj

– Nattøj (ammevenligt)

– Futsko, erhm… Sutsko… Klip-klapper eller andre hæleløse sko, som du let kan få af og på, så du ikke render rundt i bare fusser og slæber skidt og møg med op i sengen.

– Sokker

– Trusser (NB! G-streng er NO-GO!!)

– Et sæt tøj til at forlade hospitalet i (amme-, skridt-, og mavevenligt!)

– Ammeindlæg (fx uld på ydersiden, silke på indersiden + engangs)

– Amme-BH (størrelsen kan være svær at finde før fødslen, da mælken først løber til efter, så allier dig med din mor/mand/veninde, som du kan sende mål til (husk målebånd) og som så kan købe en og tage med til dig ved første besøg. Jeg købte endnu en, da jeg var kommet hjem, som passede bedre i størrelsen alligevel, så jeg anbefaler faktisk at du køber H&M’s den billigste i den størrelse, du tror du skal have, og så går ud og køber en eller to, når du er kommet hjem igen.)

– Lanolin til ømme brystvorter

– Shampoo og balsam

– Læbepomade (efter fødslen føler man sig tørret ind som en rosin!)

– Spænder, hårnåle og elastikker, så håret ikke kommer i vejen under fødslen, og børste

– Tandbørste og tandpasta

– Bind – gerne de store natbind, du bløder meget efter at have født. Også efter kejsersnit…!

– Kamera + oplader

– Telefon + oplader

– Blad, bog, iPad eller anden underholdning. Det er ikke sikkert der er TV på din stue, så det kan blive småkedeligt når baby sover, hvis du ikke selv sover…

– Tørret frugt, energibarer, juice, æble, banan, chokolade, druesukker og/eller knækbrød til at give dig og far (eller hvem du nu har med) energi under fødslen

 

Til baby

– Et sæt tøj eller to til baby, både i str. 50 og str. 56. Husk overtøj. Og husk at vaske tøjet inden brug!

Forslag:

– Body (kortærmet + langærmet eventuelt i uld på ydersiden og bomuld på indersiden)

– Bukser/strømpebukser

– Heldragt eller sparkedragt

– Hjelm

– Fleecekøredragt eller flyverdragt

– Strømper

– Vanter

– Pak i det hele taget efter årstiden.

– I øvrigt siger min erfaring mig at små bluser er træls for baby, de kravler op under armene, især når man sætter dem i autostolen.

– Næste gang vil jeg selv bruge en kortærmet uld/bomuld-body (fra Joha) som undertøj og en heldragt (fx øko fra VillerValla) udenpå.

– Et par stofbleer (som I eventuelt har sovet med i en uges tid inden, så de dufter af jer)

– Autostol eller Autosleeper

– Babytæppe

 

Til far

– Madpakke til efter fødslen (er ikke sikkert der vil være mad tilgængeligt til ham)

– Skiftetøj, inkl. boksershorts og sokker

– Toilettaske med deo, barbergrej, tandbørste

– Klip-klapper

 

Til større søskende (der skal passes)

– Skiftetøj

– Tandbørste

– Bamse/sutteklud

–  Bleer

– Legetøj

– Nattøj

– Sko

– Hjemmesko

– Overtøj

– Dyne, rejseseng, alt til søvn som dem, der passer ikke har

 

Eventuelt:

– Ammepude, hvis du har planlagt kejsersnit eller har en anden grund til du ved du skal være på hospitalet et stykke tid.

– Make-up

– Undersøg om du skal have babydyne med. På nogle hospitalshoteller skal man selv have med. Hvis du skal have dynen med, så hav den eventuelt liggende i jeres seng en uges tid før, så den dufter af jer.

– Medicin, hvis du tager noget

– ekstra kontaktlinser + væske, eller briller

– Vandflaske med drikketud til under fødslen, så du selv kan tage når du har brug for det. Eller knæksugerør.

– En bamse til baby

– Mønter til automater på hospitalet

– Badebukser til far, hvis du føder i vand, og han skal med i karret.

– Blødt toiletpapir (det på barselsgangen er tyndt og hårdt…)

– Bleer til baby. Nogle hospitaler har ikke ekstra til jer.

 

Ting du ikke har behov for at pakke

– stofbleer en masse (brug hospitalets)

– En masse skiftetøj (brug hospitalets, det er for stort og grimt, men komfortabelt, og du skal ikke selv vaske det)

– Håndklæder (brug hospitalets – men hvis du gider have mere med, er du måske en af dem, der synes at det er mega lækkert at have et stort blødt håndklæde med)

– Bleer til baby (der ligger en masse Libero, du kan tage af)

– Sut… Det anbefales at amningen er oppe at køre inden sutten bruges, så hvis du ikke tager en med, falder du ikke for fristelsen med at give den. Omvendt kan netop din lille ny være en af dem, der har svært ved at stoppe med at sutte igen og derfor har brug for sutten for at kunne sove.)

– Undgå at pakke smykker og for mange kontanter, hvis de bliver stjålet hæfter hospitalet ikke.

– Liften

NOTE: Nu har jeg jo inkluderet ALT, jeg kunne finde på. Det er muligt, du mener, du ikke har brug for det hele, gå listen igennem og pak hvad du synes er nødvendigt.

NB: Du kan downloade en app, hvori du kan registrere dine veer. Jeg havde downloaded en, hvor jeg bare skulle trykke på knappen, når veen startede og trykke igen, når den sluttede. Så producerede den selv en listen over varighed, antal i timen, diverse gennemsnit osv. Det var ret rart ikke at skulle tænke på at huske, og jordemødrene var rigtig glade for at kunne se  listen da vi ankom. Min hed “Full Term – Labor Contraction Timer”.

Er der noget jeg har glemt? Brug endelig kommentarfeltet!

Husmor 2.0, hvad er nu det?

Når man går hjemme med sin førstefødte, følger hans udvikling og får sin daglige dosis søn/datter, så er det ikke altid, man lige tænker frem mod barslens afslutning med glæde og forventning. Tanker sniger sig ind på sit bytte, den uskyldige og derom uvidende mor…

…fremmede skal til at tage sig af mit barn…

…jeg kommer til at savne ham hele dagen…

…får han nu det at spise, vi gerne vil have…

…går han for længe med bleen…

…hvordan skal vi få en hverdag til at fungere, når mor ikke er hjemme til at ordne vasketøj, aftensmad og andre daglige, trivielle, hverdagsagtige gøremål, der får hjulene til at dreje problemfrit…

…savner han også mig hele dagen…

Der er selvfølgelig mange positive ting ved at barnet skal til at i dagpleje/vuggestue og senere hen børnehave. Han lærer at være sammen med mange børn, han bliver gjort skoleklar, han lærer at han ikke er centrum i alles verden, og mor kommer ud og får taget temperaturen på den virkelige verden, og får plejet sin karriere. Får strukket sin hjerne efter den har siddet i samme stilling, foldet rundt om babytanker, siden barslen startede – og det trænger den sikkert til!

Men det ændrer ikke på at mange har lyst til bare at blive hjemme. Og som et genopfundet fænomen også gør det. Husmor 2.0 er det nu blevet døbt. Det er sikkert hovedsageligt kvinderne, der gør det, men lad os for kønsdebatørernes skyld fastslå, at husmor 2.0 fra nu af er et kønsløst koncept, ligesom jordemor også hedder jordemor uanset om det er en mand, der udfører jobbet.

Husmor 2.0… smag på det. Jeg synes det smager af speltmor 1.0 videreudviklet, omformuleret og gjort klar til den af finanskrisen følgende trang til det nære, det hjemlige og det afslappede forhold til at eje de rigtige ting. Dermed kan der argumenteres for at den nyeste norm for, hvad vi som mødre skal stile efter for at være bedst mulige mødre i andres øjne, har set dagens lys. Hvis du kan være hjemme ved dit barn, signalerer det overskud både på bankkontoen og i forhold til at identificere sig med morrollen.

 

Er 2.0 bedst for dit barn? 

Altså det er jo tilbage til den gamle forholdskonstellation, hvor far tjente penge og mor gik hjemme og sørgede for hus og børn – bortset fra at kønnene er sat ude af spillet i denne sammenhæng, nu kan det ligeså godt være mor, der tjener pengene, og far, der passer hus og børn. Er det så et skridt tilbage? Det kan jo altid diskuteres, og nu vil jeg jo helst ikke stikke hånden i en hvepserede… Man kan altid se ting fra flere sider af. Barnet kommer måske ikke ud blandt andre børn dagligt i vuggestuen, men hvis mor finder ligesindede og mødes med dem ugentligt, kan det så kompensere for det? Er det godt for ungen, at mor/far er der 24/7? Man siger jo at mor ved bedst, kender sit barn bedst osv. Der vil jo uværgeligt være ting, der kommer barnet til gode, ved at det er den, der er hjemme ved det, der styrer den daglige kurs. Omvendt kunne det måske være helt fint, at mor tvinges til at slippe tøjlerne lidt og ser, at tingene også fungerer, når der ikke er fuld kontrol og styring på alt fra mad til lure…

Tag nu stilling, Tina, tænker du måske, hvad synes du egentlig, hvad er din pointe med at skrive om det, hvorfor nævner du overhovedet det her, tænker du måske…? Am I right? Altså min kæreste får jo at vide, at jeg altid har ret, så lad os gå ud fra, at det var det du tænkte. 😉

Praktiske ulemper og fordele…

Inden jeg går videre, vil jeg lige slå fast, at planen er, at jeg skal tilbage på arbejde, når barsel er slut. Når det så er sagt, så synes jeg, at det kunne være mega fedt at gå hjemme hos min guldklump hver dag, i hvert fald indtil han skal i børnehave. Jeg synes det ville være dejligt at kunne fortsætte den opfattelse, jeg har af min tid herhjemme, som en arbejdsdag på lige fod med den, min kæreste har (i hvert fald på mange punkter). Jeg rydder op, vasker op, vasker tøj, gør rent og sørger generelt for alle de ting, der gør at hverdagen bliver let og dejligt at leve i, i stedet for et kaotisk sted, hvor det er ren overlevelser, der driver værket. (altså jo jo det bliver da til en enkelt serie eller to, og jeg har da dovnere dage end andre, men det hører til sjældenhederne, at jeg ikke får lavet noget som helst). Jeg føler det ikke som et skridt tilbage, at det er mig, der står for de ting. Jeg “tjener” mine penge på den måde. Foreløbig sparer vi transport og dagplejeplads, det er alligevel adskillige tusinde kroner hver måned, som jeg skulle tjene næsten dobbelt for at få udbetalt. Det kan godt være det er lige lovligt simplificerende at se på det, det er jeg klar over. Uanset er jeg overbevist om, at det ville fungere godt for os, måske primært de voksne. Jeg har endnu ikke taget stilling til, hvad der ville være bedst for barnet…

Hvad synes du? Styrer husmor 2.0, eller er det et skridt tilbage? Skal vi hele tiden bevæge os fremad? Er nyt altid bedre, eller kan der være mening i at genopfinde visse koncepter, der ellers hørte fortiden til? Ville du kunne holde ud at gå hjemme? Og hvad er bedst for barnet? Brug endelig kommentarfeltet!

You want the truth!!??

Well you can’t handle the truth!

….Jo selvfølgelig kan du det. Jeg læste et sted på nettet i går, at der var en vordende mor, der var lettet over, at en anden blogger havde skrevet en hel masse om, hvor hårdt det var at blive mor, at hun syntes det var dejligt, at der var en, der turde give masserne hele sandheden om morskabet, og ikke kun skrive om alt det lyserøde.

Det fik mig til at tænke, fordi jeg har jo sådan set mest skrevet om alt det gode. Og det er for mit vedkommende fordi der overvejende er gode ting at skrive om. Men jeg har jo heller ikke været igennem en voldsom og/eller hård fødsel. Jeg har ikke haft en baby med kolik (andet end den første måned, men det kunne vi heldigvis løse med zoneterapi). Jeg har for det meste haft en glad baby, der blev født sund og rask. Jeg har med andre ord nok haft det lettere, end så mange andre, og det giver sig naturligvis udslag i det jeg skriver.

Men det betyder ikke, at alt er lyserødt. Selvom det at blive mor er det største, der er sket i mit liv, den mest fantastiske oplevelse, og at det er svært at forestille sig inden, hvor opfyldt af kærlighed, man egentlig kan blive, så er der også dage, hvor kaffen er blevet en affekthandling, og serierne har fået overtaget, når baby endelig sover, fordi jeg har været udmattet, og så har der også været dage, hvor jeg har ringet til kæresten på arbejde i desperation over at være magtesløs. De dage er jeg ikke stolt af, fordi det ofte hovedsageligt er mig, der gør dem værre, fordi jeg ikke har haft overskud til at holde den gode stemning når baby har været i skidt humør, fordi ingen af os har sovet ordentligt om natten. Så jeg prøver at gemme dem væk i mit hoved, og fokuserer på at jeg er en god mor 95% af tiden.

Med andre ord synes jeg ikke, der er nogen grund til at stemme i koret af blogs, der beskriver alle de trælse sider af forældreskabet. Jeg er i nogen grad enig med dem, men mange af de ting, de skriver om, har jeg ikke været udsat for, og derfor er det for mit vedkommende altså oftest de positive ting, der præger dagen. Og det er jo fantastisk dejligt!

Men jeg skal love dig, at når jeg føler det er nødvendigt, skal jeg nok fortælle den skinbarlige sandhed! For selvfølgelig er det ikke sjovt, når baby bliver hidsig, eller når huset ligner lort og overskuddet til at gøre noget ved det, har gemt sig i rodet. Jeg har desuden i længere tid haft et indlæg i hovedet om, at man faktisk ret hurtigt vænner sig til ikke at få sin nattesøvn. Men jeg har været for træt. Fordi når man er oppe mellem 4 og 6 gange mellem midnat og stå-op-tid, så vænner man sig ikke til det. 1-3 gange kan gå, men når jeg ikke får 2,5-3 timers sammenhængende søvn, så går min hjerne på standby.

Anyways…. der er mere end en nuance af lyserød – nogen gange bliver min mere rødlig grundet hidsighed, andre gange  går den mere over i pink af varm lykke! Farvebarometeret tager en forskellig temperatur hver dag, og heldigvis for det da, for ellers ville alle dage være ens og så ville det hele da blive lidt små-kedeligt, ikke? 😉

Nogen spørgsmål? Hvad synes du? Benyt endelig kommentarfeltet 🙂

Hva? Hvem er hys???

Jeg tror vi hurtigt kan blive enige om, at når man er gravid, er der ting, der irriterer en, som ellers ikke ville have gjort nogen forskel…. Da jeg var gravid fandt jeg et forum på nettet, hvor folk diskuterede, hvilke af folks handlinger, der havde irriteret mest under graviditeten. Herunder var opført:

– at folk kommenterede på deres størrelse

– spurgte om var barnet planlagt

– at maven lynhurtigt bliver allemandseje

– spørger til hvad navnet skal være, hvorpå valg af navn negativiseres

– generelt uopfordrede forslag til navne

– omkring termin: ringer og spørger om man har født (nej, hvis jeg er midt i at føde, tog jeg ikke telefonen, og hvis jeg havde født, havde du fået det at vide – spørg hvordan det går i stedet for)

Alle sammen ting, som jeg ikke rigtig har kunnet relatere mig til. Jamen ja, jeg er tyk, det bliver man sjovt nok, når man skal have et barn inde i sig. Hvorfor folk så skal kommentere på at man bliver tyk, tror jeg hænger sammen med, at mange ikke helt ved, hvordan de skal henvende sig til den gravide og samtidig anerkende, at hun er gravid, og at de kan se en forskel fra sidst. Så tyr de til den mindre elegante løsning, ikke morsomt for den gravide, som har hørt samme sang 40 gange, men det er ikke noget folk tænker over, tror jeg.

Om barnet er planlagt er en uheldig bemærkning, ja, men det irriterer mig ikke. Ja eller nej, eller undlad at svare. At folk har en mening om navnet, kan ikke komme som nogen overraskelse, hvis du ikke gider tage diskussionen, så lad være…

Nej, der var to ting, som i særlig grad kunne få mig op i det røde felt:

1: Bemærkningen: “Det er ikke en sygdom at være gravid”

2: Mødres iver efter at fortælle om deres egen meget smertefulde og dramatiske fødsel

Første punkt kan stadig få mit hjerte til at banke hurtigere i arrigskab. For det første fordi, nej, det er ikke en sygdom at være gravid, det ved jeg sgu da godt! Men ved at sige det, antyder du, at jeg er svag, spiller på det, overdramatiserer eller bruger det til at få opmærksomhed… Du er ikke inde i mig, så du ved ikke, hvordan jeg har det. Hvis jeg vælger at dele med dig, at jeg har kvalme 24/7, og din reaktion er, at fortælle mig, at det er da synd for mig, men nu skal jeg jo huske, at det ikke er nogen sygdom at være gravid, så er du ærlig talt ret ufølsom. Nej, det kan godt være, jeg ikke er syg, men havde jeg haft kvalme døgnet rundt uden at være gravid, kan vi så blive enige om, at jeg med god ret kunne melde mig syg fra arbejde? Det er aldeles ikke, fordi jeg har tænkt mig at gøre det nu, men det er f****** ingen dans på roser at have kvalme hver dag, hele dagen (hele graviditeten igennem for mit vedkommende) og at være styret af mad på den måde. Så hvorfor skal du ugyldiggøre og bagatalisere, at jeg har det skidt?

Dette er ikke nogen klagesang, min pointe er blot:

No uterus, no opinion!!!

Kort sagt, hvis ikke du selv har haft det på samme måde, så skal du ikke dømme andre så hårdt.

Punkt nummer to kan jeg simpelthen bare ikke få til at give mening…. Kan du se på min kæmpe store mave, at det er lige ved at være oppe over?? Kan du forestille dig, hvad det gør for mig lige nu at høre, at du sprækkede helt om til “sport i toeren”??? At du ville ønske, du havde taget den epidural (når nu jeg lige har fortalt dig, at jeg håber på at føde uden brug af smertestillende)?? At du, første gang du skulle føde, var igennem halvandet døgns smertehelvede inden ungen ville ud (når nu jeg lige har fortalt dig, at dette er mit første barn)??? Er du dum, selvcentreret eller bare ubetænksom??? Jeg spiller på ubetænksom i langt de fleste tilfælde. Det at føde er en kæmpestor ting for kvinder, vi husker det, som var det i går, og vi vil meget gerne dele – alt..! Til alle der gider høre. Det er også ok, men skal vi ikke lige huske vores gravide medkvinder, der har brug for at få at vide, at du sprækker ikke, og hvis du gør, så mærker du det ikke (uden at følge op med: “fordi det gør SÅ ondt i forvejen”) – og at det i øvrigt gror hurtigt sammen nede i det område, så no worries. Det kunne jeg i hvert fald godt have brugt at få at vide….!

Derfor har jeg SVORET, at jeg ALDRIG nogensinde vil fortælle nogen kvinder, som endnu ikke har fået de børn, de skal have, nogensomhelst skrækhistorier!!! Tværtimod vil jeg forsøge at få gang i en sværm af POSITIVE fødselsberetninger, for dem har jeg ærligt talt savnet under min graviditet!

Min egen fødsel var fantastisk, jeg kom igennem uden brug af kemiske smertestillende og jeg sprak ikke fra ende til anden. Jeg gør det GERNE igen, jeg synes faktisk det var lidt fedt, og at jeg var super sej 🙂

Det vil jeg gerne dele, og du kan derfor læse min fødselsberetning på babybusiness.dk, hvor jeg lige er blevet gæsteblogger.

Og husk så: Ser du en gravid kvinde, så pas på med faldgruberne – vi kan godt være lidt hys! 😉

Baby vs. oprydning – den episke kamp mod rodet

Kom sig efter mig:

Baby før oprydning, baby før oprydning.

Og prøv så nu at kigge ud i rummet, er der rod – nej vel? Fordi nu ignorerer du rodet helt og aldeles, så længe du har en vågen baby, der fortjener din opmærksomhed. Baby bliver barn før du ved af det, oprydning er en evig kamp, der kan vente til baby sover.

Jamen det mener jeg, og endnu vigtigere; jeg praktiserer det. Jo jeg gør! Ikke hver dag, men jeg kan mærke, at de dage, hvor jeg ikke tager det alvorligt at oprydning kan vente til Lukas er gået i seng, de dage bliver bare ikke ligeså gode. Og jeg tror jeg ved hvorfor; Når jeg er afslappet omkring at det roder, så bliver jeg ikke sammenbidt, mens baby er vågen, så kan jeg bedre lege med ham, det vil sige udmatte ham – hæ hæ hæ – og så kan jeg sende ham i seng til normal tid, hvor han så sover som en baby (aaahrhahahaha dårlig joke!), nej seriøst, han sover da meget bedre når han har været fysisk aktiv med mor, har oplevet noget og er blevet trænet i næste skridt i udviklingen (lige nu øver vi at kravle, eller jeg placerer ting udenfor hans rækkevidde, baby prøver hidsigt at nå dem mens han spræller med benene, som om han var i vand – til babysvømning har han jo lært, at han kommer fremad hvis han spræller med benene…!).

Når så baby sover tager jeg et valg: Skal jeg sætte mig med en kop kaffe og blive opdateret på serier, og samle overskud til næste babyetape, eller skal jeg rydde op???

Serier it is then… 😉

I skrivende stund overvejer jeg dog, hvornår jeg skal skifte rod ud med julepynt, så mon ikke det kun bliver til en serie i dag, eller to, Supernatural og The Mentalist har jo lige udsendt nye afsnit 🙂 Og julen varer jo lige til påske! 😀

Fra baby til barn – en forældres bekymringer

Det der sker er, at i det øjeblik babys eksistens i maven bliver opdaget, starter bekymringerne.

Første bekymring:
Bliver baby i maven de første 3 måneder, eller skal jeg være en af dem, der bliver udsat for en spontan abort??

Efter de 3 måneder:
Hvad siger nakkefoldsscanningen??

Når nakkefoldsscanningen er gået godt:
Hvad siger gennemscanningen af barnet??????

Når gennemscanningen af barnet er gået godt:
– Bliver min baby i maven til det er tid til at komme ud, eller sker der det forfærdelige at baby (*skriiiig!!) dør inden??? (Man hører så meget!!)
– Hvor ondt gør det at føde???
– Mon baby er velskabt, eller mangler der næse/gane/fingre/noget helt andet???

Når baby er kommet velskabt ud af maven og fødslen er veloverstået:
UH! Kan der være en skjult sygdom?????? :-O

Når der er gået så lang tid, at hæleprøvens resultat er overstået og der ikke er konstateret skjult sygdom:
FÅÅÅÅRK jeg er MOR, jeg har ansvaret for et barn, jeg skal sørge for at NAVNGIVE det og ALT MULIGT ANDET!!! MAD, OPVÆKST, det rette tøj på kroppen osv. osv. osv.

STOOOOOOOP!!!

Her er det så man må tage sig selv i nakken, inden man drukner i sine egne bekymringer og tanker eller bliver decideret skør af dem. Forankre sig selv i nuet og sørge for at nyde sin baby, inden baby bliver til barn og snart teenager, for når folk siger, at man skal nyde det, fordi det går stærkt, så er det fordi det går FUCKING stærkt og at babys babytid er overstået på hvad der føles som en uge, han vokser ud af en størrelse tøj hurtigere end du kan få købt nyt ind, og bliver barn før du ved af det.

Så pointen er – helt kort fortalt – slip bekymringerne, jo prøv nu, fordi det stopper aldrig med de der bekymringer alligevel, og vi vil helst skabe plads i hjernen til at huske alle de gode ting, ikke 😉