Hvordan forbereder jeg mit barn på at blive storebror/storesøster?

Jeg tror, at mange andengangsgravide går rundt med nogle af de samme tanker og bekymringer i forhold til deres førstefødte og specielt “Hvordan forbereder jeg bedst muligt guldklumpen på at blive storebror/storesøster?”

Det er der jo selvfølgelig ingen opskrift på, der er et hav af tips og råd, og så kan man forsøge at navigere rundt i dem og skabe sin egen version. Her får du vores, som jo er et produkt af vores barn, hans udvikling og vores opdragelsesmetoder i skøn forening.

Vi har nogle overordnede principper, som vi har fulgt bevidst og ubevidst helt fra jeg var 9 uger henne.

  • snakke med Krudtuglen om at han skal være storebror, og hvad det indebærer
  • planlægge og snakke med ham om, hvordan han kan hjælpe, når lillesøster kommer til verden
  • lade ham udføre rollelege i sin daglige leg
  • læse bøger med ham om emnet

 

Snak med dit barn

Min kæreste og jeg har et helt generelt og overordnet princip om, at vi snakker med Krudtuglen om alt muligt og alle relevante emner. Spørger han, får han svar (naturligvis alderssvarende modificeret, så tunge voksenemner, som sex, død, krig osv., ikke kommer til at fylde på dagsordenen). I praksis betyder det, at Krudtuglen har hørt om emner lige fra skatteret til puslespil og hvordan biler fungerer, og hvor meget af det, han så som 2-3 årig rent faktisk forstår, er jo ikke svært at give svar på: ikke ret meget.

Men når han spørger, hvorfor solen skinner, fortæller jeg ham den videnskabelige forklaring i korte vendinger og demonstrer med bolde, i stedet for at fortælle ham at solen går i seng når det bliver mørkt, ligesom han gør. Det, vi mener, fordelene ved denne fremgangsmåde er, er at give ham et større ordforråd og træne hans evne til at få perspektiv på verden, og jo før han hører de korrekte udlægninger af tingene, jo før forstår han dem, og jo før hænger de fast – tror vi.

Det betød også, at jeg havde været gravid i ret kort tid (omkring 9 uger), da vi fortalte ham, at han skulle være storebror. Krudtuglen lyttede meget opmærksomt, kom hen og mærkede på min mave, var glad og interesseret, men jeg er slet ikke i tvivl om, at han ikke forstod konceptet. Men tingene kommer jo i den rækkefølge, de gør og med den tid det tager, så hen ad vejen og i takt med at nogle af børnene i dagplejen og vennekredsen er blevet storebrødre/-søstre, min mave er blevet større, at han har været med til en scanning og at vi har snakket ret meget om det, har han efterhånden fundet ud af, at der altså kommer en baby ud inden så længe.

 

Hvordan kan førstefødte hjælpe?

Der er nogle emner, vi har vendt en del gange med Krudtuglen.

  • at lillesøster ikke kan tale
  • at hun bruger gråd som kommunikationsmiddel i stedet for
  • at hun ikke kan lege lige med det samme
  • at hun skal lære alting
  • og at storebror kan hjælpe hende med at lære alting

Vi har fortalt ham, at han skal lære hende at smile, tale, synge, kravle, gå og meget andet. Det glæder han sig til, og øver sig allerede på sin “baby” (en slaskedukke, som vi har givet ham – mere om det senere).

Derudover har vi snakket med ham om, hvad han kan hjælpe mor og far med, når lillesøster kommer. At han kan hjælpe med at skifte hende, ved at give mig bleen og holde lillesøster i hånden, at han kan hjælpe med at bade hende ved at vaske hende ganske forsigtigt, at han kan synge for hende når hun er ked af det, give hende sutten osv. Han glæder sig helt vildt til at kunne hjælpe, og vores håb er, at han kommer til at føle sig som en vigtig del af forløbet og familien, når han kan hjælpe os. Filosofien bag dette er også, at han (forhåbentlig) på den måde ikke kommer til at føle, at han er blevet kørt ud på et sidespor, og at der stadig er tid, plads og ikke mindst brug for ham, at det bare ikke nødvendigvis er de samme ting vi laver, som før.

 

Rolleleg – også for drenge

Som skrevet øver Krudtuglen sig (i perioder) rigtig meget på at blive storebror med sin slaskedukke, som han kalder sin baby og har døbt Marie. Det er vildt sødt! Men for nogle også lidt grænseoverskridende at se en lille dreng lege på den måde med en dukke.

De samfundsnormer, der stadig dominerer, siger at små drenge leger med biler, maskiner, traktorer, superhelte osv. Ikke dukker. Vores klare holdning er ikke desto mindre, at der ikke er nogen grund overhovedet til, at drenge helt generelt skal gå glip af den sociale læring, der ligger i at lege med dukker udelukkende i kraft af deres køn. Så da vi opdagede, at Krudtuglen hver dag rendte rundt med sin baby i dagplejen, besluttede vi os for, at han skulle have en herhjemme også.

Som sagt, så gjort. Så da han en dag kom hjem fra dagpleje, lå der en fin lille slaskedukke i entreen, og kiggede på ham. Han var solgt ved første øjekast! “Er det min baby??” spurgte han glad og med stjerner i øjnene, og rendte begejstret af med den. Samme eftermiddag lavede vi hule, og Krudtuglen slæbte SAMTLIGE sine biler/traktorer/andre køretøjer ind i hulen, stillede dem pænt op, hvorpå han satte sig derind med baby og fortalte hende om dem allesammen. Han leger i princippet allerede med sin søster. 🙂

Han synger for hende, putter hende, spørger om der også er mælk i hans bryster, så han kan give hende mad, giver hende sutten og mange andre ting. Jeg spørger, om han har husket at skifte hendes ble, og får svar derefter (fx ja, hun havde skidt i bleen, der lugtede rigtig meget!). Det er simpelthen så sødt og empatisk!

Det giver også nogle få hævede øjenbryn og undrende spørgsmål, når han slæber sin dukke med til for eksempel familiesammenkomster, og har generelt givet nogle interessante samtaler, men det tager vi oppefra og ned – og aldrig foran Krudtuglen.

 

Læse bøger

Vi har faktisk ikke læst særligt meget om emnet for Krudtuglen, og det er nok lidt en fejl, fordi det kan være med til at visualisere konceptet for ham. Det tror jeg er en vigtig del af det at forberede til at blive storebror/-søster, og jeg vil derfor opfordre til, at det indgår som en stor del af forberedelsen for andre.

Grunden til, at vi ikke har gjort så meget i det, er at vi har haft et regulært babyboom over sommeren 2015 (vi kom hjem efter 3 ugers sommerferie og skyldte 6 barselsgaver… yup!), og der har derfor været rigeligt med babyer og storesøskende til at visualisere, hvad det vil sige, at mor er tyk, at man skal være storebror/-søster, og hvad der så sker, når mor ikke er tyk mere og baby er ude af maven.

Vi har dog haft en enkelt bog, som var interessant i et par dage, hvorefter den ikke var det mere…

 

Småtips og generelle råd

Ud over disse overordnede principper er der nogle andre småting, som vi har gjort.

  • Krudtuglen har sunget for lillesøster i maven (Se den lille kattekilling). Vi håber, at han på den måde får fornemmelsen af, at det altså er et rigtigt barn, der ligger inde i maven, og at han på den måde allerede er ved at skabe en eller anden form for relation til hende, som han kan genkende, når hun kommer ud. Jeg supplerer som regel med, at det blev hun glad for, og se hun sparker, det er fordi hun godt kan lide dig.

 

  • Vi har været i Toys ‘r’ Us, hvor Krudtuglen selv har valgt en gave til lillesøster (efter at have været samtlige hylder igennem en efter en for at udpege de ting han ønskede sig – hvilket var det hele!). Han havde egentlig først sagt, at hun skulle have en fin traktor, men da jeg så fortalte, at hun jo ikke vidste, hvordan man leger med sådan en endnu, og sikkert ville være mere glad for noget blødt, konstaterede han, at “så skulle hun have en dukke – imens kunne han lege med sin traktor” 😀 Så efter en times tid med begejstrede udråb over alle de spændende ting på hylderne, valgte han altså en fin slaskedukke, der spiller en sød lille melodi, når man trykker den på maven. Han har selv trykket godkend på dankortterminalen, og været med til at pakke den ind. Tilsvarende har lillesøster købt en fin fjernstyret bil til ham, som han nok først kommer til at bruge rigtig om et par år, men som han forelskede sig hovedkuls i til jul!

 

  • Hver aften siger han godnat til lillesøster og kysser min mave. Nogle aftener supplerer han med “elsker også dig, lillesøster”. Første gang han gjorde det, var uopfordret, og mens mit smørbløde moderhjerte smeltede, spurgte jeg, om hun havde sagt “elsker dig” til ham, da han kyssede min mave, hvortil han konstaterede, at ja, det havde hun, og hun kunne altså godt snakke. Bare kun babysprog, men det kunne han altså godt forstå!

 

  • Jeg har forsøgt at få ham til at mærke min mave, når hun sparker, men det har han ikke rigtig haft tålmodighed til. Kan være du har held med det?

 

  • Vi har involveret ham i at finde et navn til lillesøster. Han havde bestemt sig for Marie, men jeg tror mest det var et produkt af, at et vennepars lille pige skulle hedde det. Af samme grund er det i hvert fald ikke det, hun skal hedde, så vi er stadig på jagt efter et godt navn 🙂

 

Jeg glæder mig til at se, præcis hvor stor en del af vores anstrengelser, der har båret frugt, når lillesøster kommer i løbet af de næste 3-4 dage. Jeg glæder mig også rigtig meget til at se, hvor stor en del af hans empati, han kan bevare, når først lillesøster tage en stor del af den tid og opmærksomhed, der før ellers kun var ham forundt. Nu må vi se – om ikke andet føler vi i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Hvad har du/I gjort? Nogle gode tips, du vil give med på vejen? Brug gerne kommentarfeltet herunder eller Facebook! 🙂

 

Reklamer

Man ved man er højgravid når…

I fredags havde jeg termin… I dag er jeg gået 4 dage over tid. Jeg har haft masser af falske alarmer, tegnblødning, plukveer, slimproppen er gået, og lige lidt hjælper det! Lillepigen vil ikke ud!

Og jeg kan da godt forstå hvorfor: Midt december opdagede min læge, at hun ikke var særligt stor, så jeg er blevet fulgt med scanninger siden. 3 styks for at være helt præcis. Ved første og anden scanning var hun 25% mindre end gennemsnittet, her ved sidste scanning – på min terminsdag – var hun kun 15% mindre end gennemsnittet… Hun er altså vokset temmelig godt til på blot 18 dage! Konlusionen er, at hun simpelthen har det for godt derinde, og derfor ikke vil ud….

Men det skal hun, og hvis ikke hun kommer inden fredag, bliver hun tvunget ud. Og det bliver godt, fordi jeg kan hverken det ene eller det andet mere (føles det som), og min kæreste er ved at gå ud af sit gode skin af den venteposition, han er blevet sat i. For ikke at tale om min kære mor, der har stået klar til at passe Krudtuglen siden jeg nåede uge 38 (hvor vi troede fødslen var nærtforestående, eftersom han blev født i 38+6 og man som andengangsfødende ofter føder lidt før man gjorde første gang…).

Anyways det med at være højgravid er en helt speciel situation at stå i, hvor man får den ære at opleve ting, som kun højgravide får lov til.

Derfor har jeg lavet en lille liste: Man ved man er højgravid og har passeret termin når…

  • Man ikke har set sine fødder og kønsdele i et par måneder eller mere (klassikeren!)
  • Man ikke bøjer sig ned frivilligt – og af den årsag kun går i sko og støvler, der ikke skal bindes eller lynes, fx gummistøvler!
  • Man ikke holder til mere end 5 minutters leg på gulvet med førstefødte, før man bliver nødt til at sætte sig i sofaen og give kroppen en pause
  • At barbere ben bliver en så stor fysisk udfordring, at man liiige skal have sig en lille lur efter badet
  • Ens omgangskreds enten er stoppet med at spørge om man har født af frygt for at forstyrre/få et surt svar – eller starter hver dag med at spørge om der er sket noget nyt
  • Man er godt og grundig højgravidgnaven med fare for overforbrug af sarkasme og ironi
  • Folk bliver overraskede over at se en i det offentlige rum
  • Det med at sidde i mere end 5 minutter af gangen let bliver forpurret af et babyben eller en babymås placeret klods op af et ribben (der så må vige pladsen – AV)
  • Det med at stå op i mere end 5 minutter af gangen bliver hårdt for ryggen, og man derfor må læne sig ind over en stol/et bord i en positur, der minder om en invitation til sex bagfra!
  • Det med at ligge ned for fanden også bliver et større projekt! Fordi maven jo ikke kan hænge ud i luften af sig selv (fuck dig tyngdekraft!), men gravidpuden er for tyk, for SÅ meget plads mellem maven og madrassen er der heller ikke mere. Ryggen kan man ikke ligge på i mere end 5 minutter heller, så føles det som om øjnene er ved at poppe ud af hovedet af presset på organerne.
  • Sove i 7 sammenhængende timer kan man skyde en hvid pil efter – af ovenstående grund, og fordi det også er et større projekt at vende sig i sengen, og derfor vågner, og fordi man også skal op og tisse en lille milliard gange om natten (eller altså to gange, lige omkring kl 1 og lige omkring kl 4, min blære er åbenbart tidsindstillet……)
  • Opfordringer til at knalde kæresten bliver flere og fra uventede kanter…
  • Førstefødte konstaterer at han altså snart ikke kan være der for mors mave mere, når man sidder i sofaen og putter…
  • Man jævnligt vralter andeagtigt rundt og ligner en, der har skidt i bukserne, fordi plukveer bare ikke er sjove at bevæge sig under og går lige i blæren
  • Man begynder at længes efter den RIGTIGE smerte i underlivet….

 

Har du yderligere at tilføje til listen?

Lige nu virker fødslen bare SÅ langt væk, ligeså langt væk, som da jeg opdagede jeg var gravid, selvom jeg ved, at der er under en uge til at jeg står med en lille bitte babypige i favnen. Glæder mig!

Om forberedelser inden fødslen og fastelavnsboller

Nå, så gik der lige en måned… Og jeg har her post-nytår irriteret mig over, at det første mine læsere møder på min blog er billedet af et juletræ. Selvom julen varer lige til påske, er der ikke nogen grund til at skilte med manglen på indlæg her på siden jo!

Der er bare lige det, at jeg har haft rygende travlt. Det er svært at forstå for mange, at man kan have rygende travlt, når man “bare” går hjemme på barsel og baby oven i købet ikke har meldt sin ankomst endnu (grrrr!!).

Men det har jeg altså. Jeg har været ramt af et altoverskyggende og tidsopslugende redebyggersyndrom, som har resulteret i at

  • husets rodebunker stort set ikke eksisterer mere (en stor del takket være min kæreste dog, der er lidt mere mobil en jeg……..)
  • at diverse lifter, autostole osv. er vaskede og rene, klar til at lillesøster vælger at benytte sig af dem (frem for min mavehule)
  • at hospitalstasken er klar (pakket efter min egen liste, som du kan finde her)
  • at være i bund med vasketøjet (HAHAHA så længe DET varer!)
  • at der ikke er nogen hængepartier i forhold til rengøringsopgaverne (sorry edderkopper, ikke flere støvede spindelvæv til jer…)
  • at alt børnetøj er sorteret, både det Krudtuglen har som er for stort og for småt, og ditto til lillepigen. (Af en eller anden grund ligger vi inde med børnetøj til begge køn i størrelserne 50-116…)
  • og at jeg har lige knap 50 færdige retter i fryseren lige til at tage op og spise, x antal retter, der kræver et minimum af indsats at forberede (herunder falafel) samt boller og kage. Jeg er faktisk gået så meget amok med madlavningen, at mine fingre pt lugter permanent af løg og hvidløg… En bivirkning jeg kan leve med. Vi skal trods alt ikke rigtig lave mad i mere end 2 måneder efter leveringen af lillesøster.

Frysermad.jpg

Kort sagt er jeg klar. Både til at føde, til at hun kommer og til at få min krop for mig selv igen.

Det er lillesøster så åbenbart ikke. Hun hygger sig lidt for godt i min mave, og har absolut ingen intentioner om at komme ud lige med det første. Så der er god tid til at slappe af nu, hvor jeg ikke har flere opgaver, jeg bør gå i gang med. Det er super lækkert, men også meget kage-inspirerende. Men hva, jeg er jo så tyk i forvejen, der er sgu ingen der kan se om jeg er kage- eller babytyk! Desuden mener den skønne Cana ovre på Mortilto.dk at lige netop fastalavnsboller og Ben ‘n’ Jerry’s har det med kun at sætte sig på brysterne, så det vælger jeg at leve efter. Godt nok er mine dutter ikke ligefrem små her i sidste fase af graviditeten, meeeen mon ikke det er godt at forebygge lidt?!? 😉

Fastelavnsbolle.jpg

Cheerioh!

PS: Her er min liste over det meste af den færdige mad i fryseren, hvis du skulle få lyst til at forberede noget frysermad til baby kommer, eller bare så du ikke skal lave mad hver aften.

  • Osso Buco (efter opskrift fra en af de kære Gastromænd)
  • Falafel (let at stoppe i pitabrød med noget friskt grønt, eller traditionel arabisk tilbehør)
  • Chili con carne (efter opskrift fra min bedste ven og mest kompetente kok og foodblogger, Johan)
  • flået kylling (som jeg har pillet af en kylling, der efterfølgende har lagt skrog til hjemmekogt fond/suppe – meget let at bruge til en hurtig pastaret)
  • lasagne
  • Gulerodssuppe (min egen opskrift, asiatisk inspireret og vildt lækker. Består af gulerødder, kokosmælk, løg, hvidløg, chili, ingefær, citrongræs, lime og kyllingefond)
  • Græskarsuppe (ditto opskrift som gulerodssuppen)
  • Rodfrugter, skrællede og skårede (og fejlagtigt pakket ned i én stor klump i en 8 liters pose…)
  • Svensk pølseret
  • Kyllingelasagne
  • Blomkålssuppe
  • Kødsovs, der enten kan bruges til at lave mere lasagne eller til Spaghetti Bolognese
  • Gullasch
  • Svinekæber i lakridssovs (efter denne opskrift, smager fantastisk!)
  • Bovsteg i lakridssovs (efter samme opskrift som svinekæberne)
  • Hjemmebagte hvidløgsflutes (efter denne opskrift – PRØV DET, det er så meget bedre og billigere end købeflutes fra supermarkederne, og det er meget let.)
  • Brunsviger
  • Boller (som er formet og frosset ned ubagte, så er der friskbagte boller hver gang!)

 

 

 

Kunsten at flyve med en baby/tumling/børn

Ferien er bestilt, man begynder at tænke på at pakke, man glæder sig til at slappe af med familien, idylen begynder at indfinde sig – og så kommer man i tanke om – SKRIG – for at komme fra A til B, skal man lukke sig ind i et lille rum med sin (hyperaktive) tumling/ (potentielt) skrigende baby og en masse fremmede, dømmende mennesker.

Tanken om at ens lille, søde, charmerende øjesten på et øjeblik kan forvandle sig til Tornadoen Tazz i det lille lukkede område, som man skal dele med +200 andre, der værdsætter ro og fred, kan give koldsved på panden hos de fleste.

Løsningen: Planlægning! Lister! …og bestikkelse!

IMG_0638

Rejsende uden småbørn: forventningens glæde Rejsende med småbørn: iskold frygt

 

FLY MED BØRN – HVORDAN?

Jeg hørte til gruppen med koldsved på panden og tankerne kørende i kaossporet. Når det sker for mig, går jeg umiddelbart efter i planlægningsvanvid, hvilket resulterede i 7 siders  planlægning inklusive pakkeliste, som også svigerfamilien kunne benytte sig af. Det er muligt, at jeg gik en lille smule i selvsving, men i hvert fald har jeg nu udarbejdet en mindre PhD udi emnet “Flyve med baby/børn”, og det syntes jeg ligeså godt kunne komme jer til gode.

 

Godt at vide generelt:

Allerede når I BESTILLER billetterne, kan I begynde at afværge katastrofer og trælse situationer. Bestil krybbepladserne! Det er muligt, at junior er blevet for stor til selve krybben (maks 11 kg – hos Emiraterne i hvert fald), MEN den ekstra benplads er guld værd som legeplads.

Krybben er lidt hård, og det er derfor en god ide at medbringe baby/juniordynen til at ligge på. Den er også rar at have med, da det kan være MEGET koldt i flyet.

Den ekstra benplads er også rar at have, når I får mad (hvilket er den logistiske udgave af helvede, som jeg desværre ingen løsning har på, andet end at de tomme ting kan stables, og at maden kan kastes i maven).

 

Derudover er det en godt at vide at:

  • KOM I GOD TID. Jeg taler af erfaring; det er ikke sjovt at være sent på den med børn på armen….

 

  • Check-in-køen kan være en udfordring, hvis den er lang, og det er derfor en fordel, hvis I tjekker in online inden I tager hjemmefra. Det går hurtigere, når I først er nået frem til skranken så, og så skal I bare af med bagagen. Uanset er det en god ide at have tablet/mobil indenfor rækkevidde, så juniors opmærksomhed kan blive afledt imens I står i køen.

 

  • Security generelt (i de lufthavne jeg har været i hvert fald) ser stort på reglerne for beholdere med væske, når de ser, at du har et barn med. Mine juicebrikker og smoothies fik jeg med igennem samtlige securities. Her er det stadig en god ide at have mobilen fremme som underholdning, men overvej om du gider tage den potentielle kamp, når du skal aflevere den til tjek, og junior pludselig bliver berøvet sin kilde til underholdning…!

 

  • Apropos security skal du huske, at du i øvrigt skal være klar til at pakke dine beholdere med væske (af hver maks 100 ml) i en 1-liters-pose, som skal være den fra lufthavnen (tjek de lokale regler). Du kan gøre det lettere for dig selv ved på forhånd at samle dem i en 1-liters-pose fra fx IKEA.

 

  • Trykudligning af ørerne er vigtigt. De små kan få rigtig ondt i ørerne, og de ved ikke, hvordan de skal afhjælpe det, og det kan være svært at forklare dem det. Løsningen er enten at amme eller sørge for at barnet drikker eller spiser, når trykket ændrer sig. Husk derfor juicebrikkerne eller snacks – jeg går i dybden med dette nedenfor.

 

  • Tag jeres egen klapvogn med. Det kan være hårdt at bære junior igennem hele lufthavnen og/eller holde styr på ham/hende på egne gåben, men I kan faktisk have egen klapvogn med helt frem til gaten. Bare I husker at nævne det ved check-ind, så får I et bagagemærke klistret på klapvognen, og så tager personalet den i gaten ved boarding. Vi havde meget stor glæde af det. Det eneste minus er, at I får ikke klapvognen igen før i lander ved slut-destinationen, så hvis I skal mellemlande et sted, må I krydse fingre for, at der er låne-klapvogne i lufthavnen der.

 

  • Når I boarder, kan I som regel benytte jer af hurtigkøen (fast lane), som ellers er forbeholdt business class. Så snart personalet ser, I har et mindre barn på armen, går alarmklokkerne i gang hos dem, og de lader jer komme ind, så I ikke skal stå i endnu en kø med jeres barn.

 


 

UNDERHOLDNING:

Lege på flyet

  • hvor mange kropsdele kan man få til at bevæge sig
  • se på billeder på telefonen
  • spørge personalet efter papkopper, som man kan stable eller tegne på
  • gå op og ned af gangene og hilse på folk og personalet – husk på, at dit barns ben er meget kortere end voksenben, og at det kan være temmelig hårdt at sidde i den lidt akavede stilling, de gør, i så lang tid, som en flytur tager. Oddsene er for at de trænger til gåturen. Ofte er der også en del, der keder sig, som synes det er skægt at lave løjer med børnene.
  • sanglege

Men vinderen her er; Køb små stykker legetøj og pak dem ind i fint papir. Alt efter barnets alder kan selve papiret og båndet være en kilde til underholdning i et godt stykke tid, og 1 minut vundet er 1 minut mindre det kan gå galt i.

Forslag til gaver:

1: Legetøjsfly. Pak det inde og marker den, så du kan tage den frem som den første gave. Så kan I nemlig sidde og snakke om, at det er sådan en I sidder i, indtil flyet letter.

2: Piberensere i en beholder med hul til at stoppe dem ned i

3: Puslespil

4: Klistermærker (både dem som permanent klistrer, og dem, som kan klistre igen og igen på glatte overflader – de kan også klistres på flyvinduet og det syntes Krudtuglen i hvert fald var skægt!)

5: Farveblyanter/tuscher og en notesbog (i nogle fly gives der farveblyanter og en malerbog til ungerne, men dem vi fik, var alt for hårde, og Krudtuglen havde slet ikke kræfter til at presse nok til at der kom ret meget farve)

6: Fingerdukker eller hånddukker

7: Elektrikertape, kan sættes på alle steder, små klistrede bolde, veje til biler osv.

8: Billedbog (fx Who loves baby med billeder af jeres kære) og/eller pege-følebøger

9: Lille bil

10: Bold (helst rimelig stor, fx en stoffodbold fra IKEA. De små triller ind under sæderne og irriterer de andre passagerer, og den blev hurtigt pakket væk hos os)

11: Modellervoks eller lignende som ikke smitter af på flysæderne

12: Sæbebobler (i 1 l pose) (hvis I sidder på krybbepladserne, kan I på den måde også underholde hele resten af rækken med børn)

13: Lego

14: Små beholdere (fx kinderægspåskeægsbeholderne) med små overraskelser både mad og “hardware”

15: Store runde stykker pasta der kan trækkes på piberenserne, sættes på fingrene osv.

16: Vandfarve (giv en millimeter vand i en papkop og lad barnet sidde hos dig og lege med det på et stykke papir, der dækker hele bakken, eventuelt brug tapen til at tape det fast og en plastpose under, så det ikke farver igennem. Er ikke så stor en udfordring, som det lyder til!)

17: Æggebakke til 4 æg (pak små kugler af farvet elektrikertape i, lad barnet bruge den som lærred, eller opfind en ny leg)

18: Temporary tatoos

19: Lille lommelygte

20: Fjeder

21: Balloner

22: Bamse (enten en velkendt, som barnet glad kan genkende, eller en ny)

23: Små bægre, som barnet kan flytte småting/snacks rundt imellem

24: Malerbog

25: Dukker

26: Magnettegneplade, de der hvor man kan viske det tegnede ud igen

27: Sticks med plade fx den her http://www.eurotoys.dk/main/index.asp?site=76&vn=09-018200

28: Plastikdyr (fx bondegårsdyr eller vilde dyr)

NB: Sørg for at finde gaverne diskret frem, så barnet ikke ser, hvor de kommer fra – så de ikke reagerer negativt på strømmen af gaver. Og lad der gerne gå lidt tid fra de ikke gider det nye legetøj, til du giver det næste. Tænk på at der skal være gaver til både turen ud og hjem.

 


 

PANIK-PAKKEN

Anvendes kun hvis junior går helt amok!

  • chokolade
  • slikkepind
  • ørepropper til de omkringsiddende
  • noget, som du ved fanger barnets opmærksomhed selv i pressede situationer.

Vi fik heldigvis ikke brug for vores – men ellers havde jeg ikke tøvet med at lade Krudtuglen tømme en pose chokolade!

 


 

PRAKTISK

Håndbagagen til barnet:

  • bleer, natbleer til turen faktisk, de holder mere tis inde, og du skal tænke på, at du måske ikke kan få lov til at skifte dit barn i lange perioder pga. turbulens, så better safe than sorry. Hvis dit barn er mindre end den mindste størrelse natble, kan du nøjes med at give en størrelse større ble på.
  • zink-salve
  • vådservietter (er altid handy at have, kan bruges til alt, fx at tørre overflader af, tørre fingre, ansigt osv.)
  • lille sæbe → husk at komme den i 1 l pose og max 100 ml (fx hvis der ikke er mere sæbe i beholderen på toilettet)
  • hånddesinficering → 1 l pose og max 100 ml (er altid rart at have mulighed for at spritte hænderne. Man skulle jo nødig få samlet en virus eller bakterie op, som gør jer syge på turen)
  • 2-3 sæt skiftetøj – hvis I skal et varmt sted hen, så tag t-shirt + shorts med, så barnet kan få temperatursvarende tøj på ved ankomst (du har lettere ved selv at tolerere for meget varme) + et af dem nattøj (så I kan lave soverutine, når det er sengetid)
  • Opladere og batterilagre til tablets og mobiler
  • bamse/sutteklud + dyne + pude – krybberne er hårde
  • skiftetøj til mor og far?
  • Skraldeposer (det gør tingene meget lettere at have et sted at samle alt det skrald, man laver i flyet, og alle gange vi har fløjet, har vi haft en fuld pose at aflevere til personalet ved ankomst)
  • hovedtelefoner til baby (flyselskabet kan kræve, at der ikke spilles højt på tablets osv, og så skal de små have hovedtelefoner på for at få lyden med.)
  • 2-3 sutter
  • skiftemåtte til bleskift (fx Liberos)
  • 2-3 stofbleer
  • tom sutteflaskekopting til at fylde med vand efter check-in
  • en strop til at sætte på klapvognen når den er foldet sammen, så det er lettere at bære i det tilfælde, I ikke har mulighed for at have den klappet ud – I kan også bare ligge den på toppen af bagagebjerget på bagagevognen
  • tandpasta og lille tandbørste (kan være rart at få frisket munden op i løbet af rejsen)

NB: Pak alt væske i poser du kan forsegle – fx dem fra IKEA, så du undgår trælse uheld med væske udover alle dine ting i tasken.

 

Mad og drikke

  • rosiner
  • små kiks
  • dadelkugler
  • hjemmebagt knækbrød brækket i stykker
  • tørret frugt
  • nøddefrugtstænger i mindre stykker
  • ostehapser
  • havrefras
  • Cherios
  • agurkestænger
  • granatæblekerner
  • juicebrikker
  • smoothies  – fx fra Semper
  • husk at fylde vand i den tomme beholder efter security
IMG_0633

Her er mit snack-arsenal – både til turen ud og hjem

 

Bare pas på at du ikke giver for mange snacks af samme slags, barnets mave kan også blive ødelagt af fx for mange frugtstænger eller ostehapser. Jeg taler af erfaring….

 

Mor og fars håndbagage

  • briller og et ekstra sæt linser (hvis du bruger den slags)
  • saltvandspipetter (er rare at have med, og ærgerlige at miste i bagagen, hvis den bliver væk)
  • pas
  • pung med $$$$
  • mobil
  • læsestof
  • spil
  • sandaler (hvis destinationen er varm)
  • oppustelig nakkepude (kan også være sjov at lege med)
  • håndcreme
  • læbepomade (virkelig rar at have i den tørre flyluft!)
  • mascara

 

 

Rejsetøj

Jeg klædte os på efter følgende regler:

  • man skal kunne holde varmen i det både i DK og på flyet
  • man skal kunne holde ud at have det på længe – blødt og behageligt
  • det skal være muligt at tilpasse til temperaturen

Lag er nøglen. Hvis det er for varmt, kan man tage noget af, hvis det er for koldt, kan man tage mere på. Fx en kjole med leggins og cardigan, så kan man altid smide leggins og cardigan ved ankomst til varm destination, mens man kan putte sig i sine varme cardigang, hvis der er koldt på flyet. Eller bukser med top og cardigan. Igen, du kan åbne eller lukke cardiganen eller tage den helt af, du kan smide strømperne, du kan folde bukserne op.



PLANEN NÅR DU HAR FUNDET DINE SÆDER ER: 

  • Tæpper, høretelefoner og puder flytter du fra sædet og ned under sædet.
  • Sæt barnet i sædet (eventuelt med mobil, men her var Krudtuglens opmærksomhed fanget af det nye sted og alle menneskerne, og tablet/mobil var ikke nødvendig)
  • i håndbagagen tager du nu: tablet, første gave, juicebrikker, en slags snack og en skraldepose, samt en ble, vådservietter og eventuelt skifteunderlag frem.
  • Tablet, gave og juicebrikker og/eller snacks placeres i lommerne foran sædet. Ellers bliver du bedt om det, når personalet tjekker om alt er som det skal være.
  • Alle tablets og mobiler sættes på flytilstand.
  • Derpå placeres håndbagagen i de dertil indrettede rum.
  • Du skynder dig ud at skifte den lille. Det er nemlig potentielt din sidste chance i et stykke tid (tænk turbulens).
  • Når I kommer tilbage, kan du selv vælge om junior skal have gaven eller tabletten.
  • Juicebrikken/snacks tager du først frem, når du selv mærker trykændring i ørerne. Hvis du giver dem inden, er det spildt i forhold til trykudligning.
  • brug vådservietter og hånddesinfection til at tørre bakken foran dig af, hvis den bliver beskidt

NB: Husk at bede flypersonalet om et børnesikkerhedsbælte, hvis ikke de selv kommer med det. Det skal kobles på dit sikkerhedsbælte. Spændet på dit sikkerhedsbælte kan være træls for barnet at have i sin ryg, i det tilfælde kan du bruge puden eller tæppet eller noget helt tredje til at sikre at spændet ikke borer sig ind i barnets ryg, bare placer noget mellem dig og barnet – men pas på at det ikke resulterer i at enten dit eller barnets bælte er for løst.

 

Har du det bedre nu?

Hvis ikke, så bare husk på, at støjen i flyet er rimelig høj, og overdøver langt det meste af dit barns støj – det er kun de nærmeste stolerækker frem og tilbage, der kan høre jer. Desuden er de fleste faktisk ret overbærende, så længe de kan se, at du gør, hvad du kan, for at skabe optimale forhold for din lille skat. Derudover må du bare væbne dig med tålmodighed og overbærenhed, og tænke på, at alle normale regler for opdragelsen er hævet indtil I er af flyet igen – her er al bestikkelse for eksempel i form af skærmtid helt i orden!

Sidste råd: Vær proaktiv, kan du se på dit barn, at det er ved at være utålmodig, så tag næste skridt; sangleg, gave, snack, gåtur eller hvad det nu måtte være inden det går galt. Og hvis det går galt, og junior stikker i et øresønderivende hyl, så husk din panik-pakke 🙂

 

Vi havde en fantastisk ferie, og se lige solopgang i Dubai fra 30. etage 🙂

IMG_0763

Der er visse fordele ved at have et barn med jetlag – ellers havde jeg aldrig set denne solopgang!

 

Skriv listen ud, sorter i den alt efter hvad du synes er relevant, del den meget gerne, og lad mig endelig høre, hvis jeg mangler noget på listen! 🙂

Aldrig mere lort op af nakken!

Jeg tror alle forældre har prøvet det; baby har gjort en aktiv indsats for at undgå forstoppelse, til stor tilfredsstillelse for såvel sig selv som forældrene. Man smutter lige ud og skifter ble, og så er det, at gruen går op for en – bleen har ikke begrænset skaden, og det er tydeligt, at både tøj og baby skal have en grundigere afvaskning end man forventede…..

Crap… bogstaveligt talt. Op og ned af ryggen, ud af siderne på benene, en veritabel bæ-eksplosion. Så er det, at man står og tager tilløb til at klæde baby af. Fordi man ved bare, at uanset indsatsen, uanset hvilken rulleteknik man bruger, uanset hvor umage man gør sig, så vil baby få lort hele vejen op i nakken, op i håret, og hvis uheldet er ude, på arme og ben, og hvis det går helt galt – alt i de nære omgivelser inklusive en selv.

Suk… SUK!

Frygt ej! Jeg har på snedig vis fundet løsningen ved hjælp af Internettet! Se bare her – ifør blot din baby i den rette body, den med den kuvertagtige halsudskæring, ikke knapper, og så skal du ikke mere frygte babylort ud over det hele. Man ruller simpelthen bare bodyen ned om babys krop i stedet for at trække den over hovedet. Det er genialt!

 

Noget om søvn…

Det der med at lægge sig til at sove i egen seng ved egen hjælp i løbet af max 10 minutter, ikk?!

Det er vi lige nået til (kryds fingre og tæer, ben og arme, alt hvad der kan krydses – tak for hjælpen!). Pt tager det de fleste dage omkring 10 minutter at putte Krudtuglen…. Det er vi glade for. For en uge siden tog det 30 minutter. For en måned siden tog det 40 minutter. For to måneder siden, hvor jeg en tilfældig aften blev stædig og indførte nye boller på suppen, tog det halvanden time. Måske var det to – jeg har fortrængt det….

Så er det, at jeg tænker; det er alligevel en ok fremgang det der, det er noget, som andre forældre, der stadig trækker hår ud af hovedbunden hver aften, kan bruge til noget, måske – hey jeg skriver et indlæg! Vil du vide, hvad vi gjorde? Det skal jeg sige dig.

 

“Op og ned metoden” revideret…

Måske du allerede ved hjælp af Google har fundet ud af, at der er noget, der hedder “op og ned metoden”? Jeg har været der. Prøvede. Fejlede. For tidligt tror jeg. Måske. Måske ikke, måske var det mor her, der ikke var klar til at tage kampen. Måske virker “op og ned metoden” bare ikke for alle børn.

“Op og ned metoden” går ud på (for jer der ikke lige ved det), at man gennemfører aftenrutinen som man plejer, hvorefter man siger til barnet, at nu skal det ned og sove, lægger det i vuggen/sengen, og siger godnat. Det er så her, at man går ud af rummet. Så giver man lige barnet x antal minutter med gråd, hvorefter man går ind og tager det op, trøster det til det ikke græder mere, og lægger det ned igen. Igen X antal minutter mere med gråd, osv. gentag til barnet sover.

Jeg syntes faktisk det var en for stressende og voldsom måde, at slutte dagen af på. Men her var Krudtuglen også fuldstændig opløst af gråd nærmest inden jeg nåede dørtærsklen! Det var MEGET op og ned, MEGET gråd og mange lange minutter.

Der er forskellige variationer af denne metode, som udskifter visse elementer, fx om man går ud af rummet, om man tager op når barnet græder eller bare holder i hånden, om man bliver ude i 1 eller 5 minutter osv.

 

Det her virkede for os!

Jeg læste et sted, at man skulle prøve følgende:

Gennemføre rutine og alt det der, så lægge barnet i sengen og sige godnat og sov godt, og så blive i rummet, men ikke tage barnet op. Når først det var kommet ned i sengen, så blev det der. Hvis (øh..NÅR!) barnet rejser sig op, skal man bare lægge det ned igen, og med kærlig, men fast og bestemt stemme sige: “Jeg vil have, at du lægger dig til at sove nu. Godnat min skat”. Og det gentager man så “bare” til barnet forstår det/opgiver/udmattet falder om i sengen, og lægger sig til at sove. Hvis du holder fast, stod der, så skulle det tage omkring 14 dage…

OK! Tænkte jeg, den aften, hvor jeg blev spontant stædig, det gør vi. Jeg tror, jeg har lagt ham ned 50 gange. Det tog i hvert fald halvanden time. Jeg var færdig! Det var Krudtuglen også – men han havde ikke grædt, og han havde til sidst accepteret og lagt sig til at sove.

OK! Tænkte jeg. Det kan vi godt 14 dage endnu!

14 dage senere tog det 40 minutter. 40! Ja, jo, det var da en forbedring, men der var da godt nok langt til de få minutter, der stod beskrevet i artiklen.

Min kæreste og jeg holdt et strategimøde, og blev enige om, at om det så fandme skulle tage et halvt år, så gjorde vi det færdig, som vi nu var begyndt på! Så vi gik på opgaven med krum hals og intens stædighed.

Armene kom højt over hovedet de aftener, hvor det tog under en halv time. De (få) aftener, det tog et kvarter, dansede vi en lille sejrsdans (meget stille, skulle jo nødig vække ungen), og ligeså stille tog det nærmest konsekvent et kvarter og sjældent 40 minutter.

Så pludselig skete der noget i sidste weekend. Jeg puttede ham en aften, hvor han efter at have fået lov til at komme op og få et ekstra, intenst og kærligt og lige-så-længe-du-vil-have-det knus, så bad han selv om at komme op i sengen, og lagde sig til at sove MED DET SAMME!

Fra da af, har det faktisk max taget 10 minutter at putte, og mange aftener har vi kunnet gå ud af rummet med det samme. Ja, det er en uge, vi taler om, men jeg tror på, at ændringen er varig. Jeg synes, jeg kan mærke, at han forstår meningen og ved, at det er nu han skal sove, og at hans forældre mener det. At han ved, at har han brug for os, så er vi der, og har han brug for ekstra kærlighed, så kan han også få det. Og jeg tror, at det er det, der gør, at han tør lægge sig til at sove med det samme.

Hvad der udløste min stædighed?

Det skal jeg sige dig. Jeg opdagede, at Krudtuglen, når han blev puttet af mormor eller farmor, lagde sig til at sove af sig selv, i sengen, uden et kny. Tænkte, at det skulle da være løgn, at det kun kunne lade sig gøre, når det ikke var mor eller far, der puttede!

Stædighed lønner sig!

Kunsten at lokke grøntsager i tumlinger

For tiden har Krudtuglen droppet at spise grøntsager. Han har også droppet at være medgørlig, når mor alligevel forsøger at lokke dem i ham.

Derfor har mor droppet at forsøge med alle de pædagogisk korrekte teorier fra den kære Lola Jensen om, hvordan unger bør indtage grøntsager (som jeg ellers er meget enig i), og har snydt.

 

Den ideelle verden…

Lola siger, at mange børn i dag slet ikke når at se hvilke ingredienser, der havner i maden, før de er hakket og stegt til ukendelighed, og at det er en skam, fordi det både er lærerigt og en god ting at samles om.

“Samles om”-delen er et hit herhjemme, Krudtuglen elsker at deltage i madlavningen! Så meget faktisk, at vi har spenderet et splintrenes nyt legekøkken i julegave til ham her 2 måneder før juleaften, hvilket er et kæmpe hit! Super! Så er vi lykkedes med den ene del af missionen.

Den anden del gik også forrygende, Krudtuglen åd med velbehag ALT hvad jeg tilbød ham! Indtil for et par måneder siden. Der gennemgik han er gennemgribende forvandling fra den ene dag til den anden, hvor han besluttede sig for at alt, som ikke er brød, smør, leverpostej eller pasta er nej, Nej, NEJ!!

 

Mor går nye veje…

Så var det, at jeg begyndte at overveje nye strategier. Den ene har I hørt om, det er min morgengrøntsagsjuice, som jeg efter nøje omplanlægning af for høje standarter nu laver til en uge af gangen og fryser ned i små bægre. Krudtuglen ved ikke at han bliver snydt, heldigvis, han skal bare have sin juice om morgenen, og det skal være NU!

Næste udfordring bestod i at få grøntsager i ham resten af dagen. Jeg har prøvet at tilbyde alle mulige grøntsager, rå som kogte, stegte, snittede, hele, halve, moste – you name it, I’ve tried it. Lola siger, at det er en god ting, at ungerne kan forbinde en grøntsags udseende med dens smag. Det har jeg forsøgt at sikre, det er lykkedes et godt stykke hen ad vejen, men nu har det altså fået en brat afslutning.

 

Om at vinde ved at snyde

Derfor har jeg her til aften SNYDT så vandet driver af mig, og nu skal I høre hvordan, fordi det virkede! 😀

Man tager udgangspunkt i at spaghetti og kødsovs er et absolut tophit. Så udskifter man oksefarsen med kyllingefars, tomaterne med et hoved broccoli, og laver ellers kødsovsen, som man plejer. Så har man en kødsovs, som er sund, nærende og smækfyldt med grøntsager, faktisk mere end 50 % gnæg gnæg gnæg!

 

At snyde – how to:

Blend et løg, et fed hvidløg og et broccolihoved i en minihakker (ikke det hele på en gang), til det er meget findelt.

Steg denne blanding i en smule olie, tag det fra og brug samme gryde til at stege kyllingefarsen i. Når den er brunet, kommes grøntsagsblandingen, salt, peber, og andre krydderier, samt noget væske. Jeg brugte Maizenas 7 % madlavningsfløde. Så stod det og hyggede sig i et bads tid til det var dejligt sammenkogt. Jeg kogte noget fuldkornspasta til og tadaaaaa sønnike åd det med velbehag! Yderste velbehag faktisk, faktisk har jeg ikke set ham spise den mængde aftensmad i månedsvis 😀

Jeg har udspekulerede planer om at gentage successen – eventuelt med andre grøntsager, fx grønkål eller blomkål, uh eller spinat eller andre super foods! Eventuelt kan jeg finde på at variere kødet også.

Samme fremgangsmåde har jeg i øvrigt tænkt mig at benytte mig af, når jeg næste gang skal have noget fisk i Krudtuglen og hans far. De kommer aldrig til at vide, hvad der ramte dem muhaHAHAHAHAAAAA 🙂

 

Ingrediensliste:

1 stort løg

1 fed hvidløg

1 stort broccolihoved

3 bakker kyllingefars (i alt ca 1 kg kød)

salt, peber, boullion, krydderier

væske – jeg brugte 1/2 l Maizena 7% madlavningsfløde

 

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: aktiv – 5 minutter, passiv en halv times tid

 

Har du brugt lignende tricks?

One of those days….

Kender du det….

 

Man kommer for sent op. Aaaalt for sent. Fordi det er mørkt og koldt udenfor dynen, og de “bare lige 5 minutter mere…..” bliver til “F***!! Klokken er 5 minutter i afgang!!”.

Så man starter dagen med hjulspin på vej ud af sengen, Krudtuglen bliver kastet i tøjet, lynbad, lynmad til junior, og så giver man den bundgas ud af døren!

Efter 5 minutters kørsel slår det lille benzintank-ikon i instrumentbrættet til – ovennævnte bandeord bliver igen taget i brug, mens man skæver til uret, der nu viser, at man kommer minimum 5 minutter for sent.

Under stadig heftig anvendelse af ens udvidede vokabularium af bandeord svinger man ind på nærmeste tankstationen, holder med hvinende bremser ud for nærmeste frie stander, slukker bilen og griber i sin taske efter sin pung.

Pungen er pist væk. Fordi den ligger nemlig ikke i tasken, den ligger hjemme i sofaen, hvor punge jo i al almindelighed bør ligge. Så derfor kan man nu skyde en hvid pil efter at komme på arbejde indenfor de 5 minutter efter mødetidspunkt, som man havde sigtet efter på vej ud af døren.

Det er her den opgivende attitude overtager. Man sukker dybt, sætter bilen i gear og vender snuden mod hjemmet.

Efter at have fået fingrene i pungen med det altafgørende Dankort, sætter man sulten og slukøret igen kurs mod arbejdspladsen. Men nu begynder maven på insisterende vis at sende signaler, som faretruende vidner om, at man går sukkerkold indenfor de næste 5 minutter.

Det første, man bruger Dankortet til, er derfor et smurt rundstykke fra bageren – en sund og nærende morgenmad, der bliver skyllet ned med en københavnerbirkes! Derefter følger en optankning til den dieselsultne bil, og SÅ kan man endelig lade DAS Auto strække ud på de lange lige landeveje til arbejdspladsen.

Dog varer det ikke mere end 5 minutter, før man når den første lastbil… Der ligger og kører abnormt langsomt bag en anden lastbil, der kører ligeså abnormt langsomt. Turen til arbejdet tager således ikke 5 minutter længere, end normalt, men 15! Udover de minutter, man i forvejen er blevet forsinket denne morgen forstås.

Overhalinger kommer ikke på tale, for selvom man ikke kører i myldretiden mere, fordi man jo er sent på den, så er der lige præcis biler nok, der kører med lige præcis den afstand til hinanden i modsatte spor, der umuliggør eventuelle overhalinger af bare den ene af lastbilerne.

Mange opgivende suk senere ankommer man til destinationen – 5 minutter i 9, i stedet for de 5 minutter over 8, som man havde regnet med og håbet på, at man kunne nå, da man startede med hjulspin ud af sengen.

Kender du det?????

Foran venter en laaaaaang arbejdsdag, der heldigvis krydres af gode kolleger, og når turen går hjemad, vil jeg glæde mig til at hente min søn, til at lave mad, og til at min store skat kan give mig et kæmpe knus og kys 😀

PS: Har i øvrigt oprettet en ny kategori at arkivere mine indlæg under her på bloggen – kaos, hedder den. En kategori, som jeg regner med at komme til at bruge ganske aktivt fremover…….

Kom, lad os lege!

Modellen ser ens ud næsten hver dag: Jeg henter Krudtuglen, vi tager hjem, jeg smider hvad jeg har i hænderne, og så går den næste lille times tid med at lege. Vi leger med puslespil, biler og Dublodyr, vi leger fangeleg og kildeleg, vi hopper i en gammel seng, og vi synger og læser bøger. Lige det, som Krudtuglen har lyst til den dag. Han peger, mor følger. Simon Says for børn.

Om fredagen får han lov til at grave dybt ned i Havrefras-boksen, og fylde ligeså mange puder i en skål, som han har lyst til. Dem spiser vi (han er god til at dele!) foran fjerneren til hans yndlingsprogram: reklamer!

Et godt fredagsritual, der også viser ham, at nu er det weekend, så må man gerne hygge sig på andre måder end til hverdag.

Efterhånden som han bliver ældre, synes jeg det er svært at afkode, hvad han nu kan. I forrige weekend besøgte vi farmor og farfar, og efter at Krudtuglen havde været alene med farmor en times tid, kom hun pludselig med en fin tegning, som han havde lavet. Det var da aldrig faldet mig ind, at han kunne tegne nu. Sidst jeg prøvede det, er flere måneder siden, og der var det sjovere at rive papiret i stykker, end at tegne på det. Fair nok, han er for lille, tænkte jeg, og så afskrev jeg aktiviteten til engang i fremtiden.

Er det så også nu, vi skal have fat i trylledejen??? Kan han være sådan rigtigt kreativ nu? Og hvad suser ellers over hovedet på mig, mens jeg stift kigger frem mod hverdagen, der venter, og planlægger de samme tid som altid??

Nu har jeg lige købt en stor kasse Dublo til ham, og så tror jeg, vi skal øve os i at stable dem. Men hvad leger du med din halvandenårige? Nogen gode forslag?

 

Aldrig mere røde numser!

Krudtuglen har faktisk storts set ikke haft rød numse, og aldrig med kødsår-agtig rød numse. Nu ved jeg jo godt, at de der unger aldrig kommer med en how-to bog, eller en Baby for Dummies, men jeg tror, vi har fundet et trick, som næsten altid virker.

Igennem samtlige 16 måneder vi har haft vores lille guldklump, har vi, efter at have vasket ham grundigt med skumvaskeklude og vand, føntørret den lille numse med svag varme til den var helt tør og glat.

Jeg tror at det, kombineret med at være meget obs på, om junior trænger til at få en ny numse (AKA bleskift), har gjort, at vi faktisk ikke har haft de problemer. Heller ikke i forbindelse med tandfrembrud faktisk. De gange han så har haft en anelse rød, har vi suppleret med et tyndt lag zinksalve (det skal helst være tyndt, så det ikke bidrager med mere fugt fremfor at beskytte huden mod bakterier, så den kan få lov at hele).

Det er lidt af en øvelse, og hurtige bleskift er ikke noget vi bruger herhjemme, til gengæld får man jo både hyggetid, pludretid og en dejlig numse ud af det, og hvem kunne ikke godt tænke sig det???

Nu hvor han er kommet i dagpleje, kan vi jo så ikke styre, hvordan bleskift bliver gjort der, så nu er vi bare endnu mere opmærksom på at få tørret numsen grundigt herhjemme.

Om vi er blevet grinet af, når vi står der med føntørreren rettet mod Krudtuglens numse? JA! Det kan du tro – men grinene er forstummet, når folk har set, at det virker – prøv selv 😉