Skriveblokering eller hverdagstravl?

Haaalløjsa og gohej!

Her sidder jeg så adskillige måneder efter sidste indlæg og har ingen gode ideer til, hvad jeg skal dele med jer læsere. Eller tid til at skrive de ikke-eksisterende ideer. 

Jeg er nemlig trådt ind i hamsterhjulet. I ved det med morgenrutiner, aflevering af børn, arbejde, afhentning af børn, madlavning, putning og oprydning. 

Sådan er det, og jeg elsker mit hamsterhjul. Mit hjul er nemlig fyldt med kærlighed og glæde, og selvom jeg ikke er den store fan af oprydning, så er hverdagen altså bare det bedste!

Jeg elsker at komme hjem til min mand og mine børn. Jeg elsker at se dem trives. At putte med dem og hygge med dem. Så det er altså det, tiden går med nu. 

Jeg regner med at spændende indlæg om mad, opdragelse og alt muligt andet sprøjter ud af fingerspidserne i en ikke så fjern fremtid! Indtil da håber jeg, I vil benytte jer af muligheden for at udforske bloggens øvrige indlæg 👍😊

Reklamer

Kim Larsen som børnepasser

Sidder her i vores børnehjørne i stuen og iagttager mine to børn lege helt fredeligt sammen. Vi har lige spist en kage og lidt frugt efter at have hentet Krudtuglen fra børnehaven, ren afslapning med hyggelig samtale med min snart 4-årige, imens min snart 1-årige ivrigt pludrede med. Ren idyl. 

Prøvede det samme i går. Det var ikke andet en skrig og skrål og råb, trods det jeg stod med hjemmebagte, duftende boller, og et mere og mere anstrengt smil på læberne. 

Hvad er forskellen? Kim Larsen. Han giver altså bare ro på settet med hans afslappende musik. Jeg har testet det over en periode nu, og den er ligeså sikker hver gang. Hvis vi ikke hører noget, er der stor chance for konflikter. Hvis vi hører andet end Kim Larsen, er der fart over feltet, men sjældent konflikter. Hvis vi bare hører Kim Larsen kan mine unger åbenbart overkomme alt, selv at dele legetøjet…!

Så bare lidt et lille tip her fra: Kim Larsen i ulvetimen, det virker 😉

NOPA

Jeg følger NOPA på Facebook. En side der skriver om Nordic Parenting (som åbenbart er en ting…), deraf navnet. Jeg synes, den giver en rigtig god håndsrækning ift mange hverdagssituationer med småbørn, der hurtigt eskalerer, men også til de store spørgsmål omkring børneopdragelse. 

Det at være forælder er en læringskurve, der både er stejl, belagt med forhindringer, tilbageslag og heldigvis også store oplevelser og kærlighed så stor, den kan være svær at rumme. 

Anyways med tips, tricks og overordnede opdragelsesprincipper tager NOPA os forældre i hånden og guider os til en hverdag med færre problemer og konflikter. Selvfølgelig er metoderne ikke fejlsikret, og vi er jo blot mennesker, men det er netop et af de princippet, der hyldes – at man som forælder også kan begå fejl, hvilket også er en læringskilde for barnet, nemlig at man så erkender sine fejl og siger undskyld, hvis man har såret nogen. 

Jeg lærer hele tiden, også om mig selv. Mine egne reaktioner, som mine børn jo gerne skal kunne spejle sig i. Og jeg vil gerne kunne lide det spejlbillede de viser mig af mig, så jeg gør mit bedste for at blive bedre. 

Hvad bruger du som inspirationskilde?

En pinlig shorts-affære

Jeg må efter følgende små-pinlige oplevelse konstatere, at hovmod virkelig står for fald.

Det var en dejlig, solrig torsdag aften, og slænget var kommet til den lille by, for at fejre absolut ingenting i venskabelig atmosfære. Jeg havde lige opdaget, at jeg efter graviditeten med lillepigen havde tabt mig en del, så jeg havde iført mig mine mindste shorts. Dem jeg havde købt for årtier siden 4-5 år siden, før jeg blev gravid første gang. Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle i dem igen, ikke mindst fordi jeg skød skylden for den ekstra hoftebredde på graviditeten og deraf permanent udvidede hofteled.

Da vennerne var samlet over maden, og jeg svansede over til grillen for at tjekke kødet, fortalte jeg stolt, at jeg havde tabt mig en del, og at jeg altså ikke havde haft det par shorts på i årevis. Følgende samtale udspillede sig:

Samtykkende småbemærkninger om at det var flot, og så:

Veninde: “Det er også fedt og alting, men du ved godt, at man kan se dine baller under shortskanten, ikke??”

Mig: “…..”

Ven: “Men du er da i hvert fald kommet i dem!”

Mig: “….!”

Veninde til ven: “Nu behøver du jo ikke glo uhæmmet om det passer…!”

Mig: “…øh…”

(forestiller mig, at min ansigtskulør enten var hvid, fordi al blod havde forladt mit ansigt, eller rødt i skam)

Ved ikke om det var ballerne eller shortsene, men ballerne er under genoptræning og “The shorts of shame” er blevet vasket og sat til salg – nogen købere??

 

Syltede blommer

Jeg fandt et blommetræ i min have for en måneds tid siden, og mens jeg ventede på at de mange! blommer skulle modne, overvejede jeg, hvad jeg skulle lave. 

Blommemarmelade er jo et sikkert hit, og blommesaft også. 

Begge dele kom på tegnebrættet, og mens jeg overvejede småjusteringer til diverse opskrifter, kom jeg i tanke om nogle lækre syltede blommer, jeg havde fået sammen med noget vesterhavsost til en fødselsdag vi havde været til. Jeg havde fået Duracell-arm, indtil jeg – trods alt – var blevet for pinlig over mig selv, og fik stoppet. 

Det må kunne laves i eget køkken, tænkte jeg og tog en surf-tur på nettet. Hvor jeg fandt Foodfanatics syltede blommer, som lokkede med bl.a. rom i opskriften. Haps!! 

Det er mega let, og hvis man fraregner tid til at udstene blommerne, tager det absolut ingen tid at lave. Det sværest er at vente på at de har trukket længe nok. 

Her mine blommer i en skøn variation af marmelade, saft og syltede. 


Og her kan du se de syltede blommer i aktion på en vesterhavslignende ost. 


Mumsfilibaba!!

Førstegangsmors dage er talte

Efter jeg har fået barn nummer to, er der flere, der har kommenteret på, at jeg jo altså ikke er førstegangsmor mere.

Til det har jeg gentagne gange sagt, at jeg vil altid være førstegangsmor til Krudtuglen.

Når det så er sagt, så skriver jeg vist ligeså meget om alt muligt hverdagsrelateret, som jeg skriver om at være mor. Så bloggen kommer til at skifte navn inden længe, og så håber jeg at mine læsere vil tage godt imod 🙂 Jeg glæder mig i hvert fald!

Hvad bloggen så skal hedder, løfter jeg sløret for senere….

Babybæ af tøjet – tricket over dem alle

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om emnet, hvor jeg anpriser glycerin som vidundermiddel til at få det væk. Hvis altså man er hurtig til at få tøjet behandlet….! Der er intet som indtørret babybæ, der kan lave genstridige pletter. Intet. Jo rødbede, og smådrenges insisterende græsplettede knæ. Men ellers…

Anyways, som kommentar til det indlæg skrev en mor, at sollys altså også tager pletten.

Hahaaa…aaaahr tænkte jeg. Og slog det hen som et af de der husmoderråd, som ganske vist har hold i virkeligheden, men hvor almindelig remedier er bedre.

…og prøvede det en dag, hvor babys bæ virkelig bare ikke ville af en yndlingsbody.

Det er VÆK! Helt væk. Det er som trylleri og magi, man ligger blot tøjet ud med pletten i direkte sollys, og tadaaaaa helt rent tøj. Jeg burde have taget billeder, der kunne dokumentere processen, men har altså glemt det hver eneste gang, jeg har benyttet mig af tricket over sommeren – og der har været mange. Så hep hey barselshjerne, håber hukommelsen vender tilbage for fuld skrue når jeg starter på arbejde igen.

Indtil da har jeg i det mindste ikke problemer med at huske, hvordan man får babybæ af tøjet!

Hjemmelavet hasselnøddesirup

For et par uger siden fik jeg en craving for hasselnøddesirup til min kaffe. Jeg var ude at købe ind, men fandt aldrig en flaske, fordi baby….

Efter et par dage var min lyst til hasselnøddesirup stadig ikke forsvundet, til gengæld havde jeg heller ikke kunnet finde nogen opskrifter på nettet, så jeg selv kunne lave det.

Nuvel, tænkte jeg, det er vel ikke en sag, man ikke selv lige kan bikse sammen. Sirup er trods alt ikke andet end indkogt sukker med en eller flere smagsgivere. Og jeg var tilfældigvis den heldige indehaver af en pose hasselnødder, som straks blev ørermærket projektet.

Således opfyldt af virkelyst gik jeg igang med projektet.

I en 3-liters gryde kom sukker og vand i forholdet 1:1, jeg kogte op under omrøring, så sukker blev opløst og der kom varme nok på, hvorefter jeg lod det simre stille og rolig på laveste varme.

Hasselnødderne blendede jeg i min minihakker og ristede på panden til de var mørkebrune, men ikke brændte.

Derefter kom jeg dem op i min sirup, kogte det kort op igen og lod det derefter simre resten af dagen, så al smag blev suget ud af nødderne.

Hen under aften siede jeg nødderne fra (og gemte dem i fryseren), og lod siruppen koge yderligere ind. Den må gerne blive lidt tyk i det jo.

Det du skal gøre anderledes end mig, er at have en patentflaske i passende størrelse samt en tragt klar, så du ikke skal:

1: Omhælde siruppen flere gange (fx til isterningeposer)

2: Fryse den (den størkner ikke alligevel, og hvis der af vandvare bliver prikket hul på posen, har du sirup i hele fryseren..!)

3: Gøre fryser ren for sirup

4: Hælde om igen til nyindkøbt patentflaske i passende størrelse

5: Gøre det halve køkken rent for sirup – uden tragt ender det nemlig de mærkværdigste steder…

 

Tadaaaaaa hjemmelavet hasselnøddesirup i al dets vælde


 

 

Opskrift på hasselnøddesirup

1 l vand

1 l sukker

500 g hasselnødder (eller hvad du nu har eller synes er passende)

 

Kog vand og sukker op til sukker er smeltet ud i vandet

Blend hasselnødder i minihakker el.lign.

Rist hasselnødder til de får en god brun farve ( i ovn eller på pande)

Lad hasselnødderne simre med i blandingen indtil de har afgivet tilpas meget smag

Si hasselnødderne fra væsken (og gem dem i fryseren)

Hæl på skoldet patentflaske via tragt

Husk at smage til undervejs, put fx en knivspids salt i, eller kog yderligere ind, hvis smagen ikke er stærk nok endnu. Og husk at den skal være temmelig stærk for at kunne brage igennem kaffesmagen.

Nyd i varm kvalitetskaffe som en treat når baby har været vågen den halve nat (eller du trænger til forkælelse af en eller anden anden grund).

 

Stop spild af mad

Nødderne, som du gemte i fryseren, kan du bruge i forskelligt bagværk, hvor de ikke skal fungere som den primære ingrediens. For eksempel brugte jeg mine i en omgang lækre chokolademuffins med topping af smør/flormelis/chokolade/hasselnøddesirup. De blev mega lækre!! 🙂

 

 

Jeg FÆLDER!!!

Som en anden hund der smider vinterpelsen, falder mine hår af en masse! Morgen og aften er jeg simpelthen nødt til at børste mit hår grundigt, hvis ikke vi skal sove i en rede af irriterende, omend blødt, Tina-hår – og vi snakker ikke småting! Det er minimum en stor håndfuld hår, hver gang. 

Det er normalt, når man begynder at amme, det ved jeg, men det er alligevel lidt mærkeligt at fælde så meget og mærke at håret bliver tyndere… Og tyndere… Og tyndere…

Jeg har (haft!) en ret voldsom manke af langt lyst hår, og i og med at jeg ikke har fældet et hår, mens jeg var gravid, er det vel egentlig også på tide at få lidt udskiftning i tingene. Mit hår var begyndt at se meget slidt ud, og nu ser det så knap så slidt ud, så på den måde er det ikke ren loose – loose. 

Nu må det også gerne bare snart stoppe igen…….

Tandbørstning på børn – no problem!

Jeg har måske nok nævnt det her på bloggen før, men jeg tænker, at det ikke skader lige at give en update her et par år efter…

Jeg har nok ikke knækket koden i forhold til tandbørstning af børn helt generelt, men herhjemme har et lille trick gjort en verden til forskel – vi har aldrig problemer med at få børstet tænder på Krudtuglen.

Vi begyndte at børste hans tænder gummer allerede da han var 3 måneder gammel. Min filosofi var, at så bliver det så stor en selvfølge og så stor en del af putteritualet, at ungen slet ikke stiller spørgsmålstegn ved om der skal børstes tænder. Det skal man jo bare.

Nu, hvor vi har en trodsig tre-årig, kan jeg konstatere, at det har virket glimragende! Det er stort set det eneste, Krudtuglen ikke (for alvor) stiller spørgsmålstegn ved. Han kan godt være sur over, at det skal gøres, men han nægter ikke at få det gjort, og det er aldrig en kamp.

“Jeg kan/VIL selv!!” – siger han så til tider. Det er fint, så får han lov til selv at børste, og så gør jeg/farmand det bagefter. Det ville da være synd, at fratage ham initiativet til noget, han selv skal kunne (godt!) om få år.

Nu er Lillepigen godt 4 måneder, og jeg har børstet hendes gummer siden hun var 3 måneder. Hun lader til at synes, at det er en fest at få gnubbet gummerne med den bløde børste, i hvert fald storsmiler hun, når jeg blidt børster, mens jeg synger en lille tandbørstesang (først den ene vej, og så den anden vej, atju, atju og skomagerdreng).

Jeg ved godt, at jer med større børn ikke kan bruge denne info til så meget nu, men så kan det da være, at I måske liiiiige skal have én mere – bare for at teste tandbørsterådet, ikke?? 😉