Tandbørstning på børn – no problem!

Jeg har måske nok nævnt det her på bloggen før, men jeg tænker, at det ikke skader lige at give en update her et par år efter…

Jeg har nok ikke knækket koden i forhold til tandbørstning af børn helt generelt, men herhjemme har et lille trick gjort en verden til forskel – vi har aldrig problemer med at få børstet tænder på Krudtuglen.

Vi begyndte at børste hans tænder gummer allerede da han var 3 måneder gammel. Min filosofi var, at så bliver det så stor en selvfølge og så stor en del af putteritualet, at ungen slet ikke stiller spørgsmålstegn ved om der skal børstes tænder. Det skal man jo bare.

Nu, hvor vi har en trodsig tre-årig, kan jeg konstatere, at det har virket glimragende! Det er stort set det eneste, Krudtuglen ikke (for alvor) stiller spørgsmålstegn ved. Han kan godt være sur over, at det skal gøres, men han nægter ikke at få det gjort, og det er aldrig en kamp.

“Jeg kan/VIL selv!!” – siger han så til tider. Det er fint, så får han lov til selv at børste, og så gør jeg/farmand det bagefter. Det ville da være synd, at fratage ham initiativet til noget, han selv skal kunne (godt!) om få år.

Nu er Lillepigen godt 4 måneder, og jeg har børstet hendes gummer siden hun var 3 måneder. Hun lader til at synes, at det er en fest at få gnubbet gummerne med den bløde børste, i hvert fald storsmiler hun, når jeg blidt børster, mens jeg synger en lille tandbørstesang (først den ene vej, og så den anden vej, atju, atju og skomagerdreng).

Jeg ved godt, at jer med større børn ikke kan bruge denne info til så meget nu, men så kan det da være, at I måske liiiiige skal have én mere – bare for at teste tandbørsterådet, ikke?? 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s