Når 3 bliver til 4…

…bliver der meget stille her på bloggen. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle bruge en stor del af min barsel på at blogge og få lidt gang i tandjulene her på siden, men når 3 bliver til 4 i vores lille familie, betyder det åbenbart for min barsel nummer 2, at tiden bruges på vasketøj, hente/bringe, gyh og guh, amning, gylp, vasketøj og deslige – og vasketøj.

I min første barsel var det udelukkende hyggehulen, der gjorde sig gældende. Jeg havde masser af tid til både at lege med og udvikle min baby, passe hus, lave mad, se serier, hygge, læse op på hvad næste skridt med baby var, babyrelaterede aktiviteter, såsom babysvømning og -gymnastik, og ikke mindst bloggen.

Her i barsel nummer to haster jeg efter livet, som hele tiden føles som om er 2-3 skridt foran mig. Bloggen er der ikke tid til, ligesom serier er taget helt af programmet (ok Game of Thrones sæson 6 er svær at komme udenom, og bliver derfor opprioriteret om mandagen, men ellers er jeg hoppet af alt andet). Jeg tænker ofte tilbage på mit gravide jeg og takker hende inderligt og dybt for alle de færdige retter, hun fik i fryseren inden fødslen.

Og så læser jeg ret meget om, hvordan man håndterer en trodsig tre-årig lige nu, der både skal håndtere at have fået en lillesøster, at starte i børnehave og at have smidt sutten (sidstnævnte ikke på opfordring af os – men når han ikke spørger efter den, skal vi da ikke være dem, der propper den i munden på ham). Storebrors sengetid er derfor rykket en time frem, og aftensmaden af samme grund helst være overstået inden kl 18. Det indskrænker mulighederne for madlavning en del, og at kunne trylle en gullasch/kødsovs/suppe op af fryseren og koge ris til er en game-changer, der gør at jeg også får tid til at lege lidt med min førstefødte inden hverdagsting som aftensmad, bad og sengetid får overtaget.

Med en baby, der gerne lægger sig til at sove kl 20 og frem til kl 1-2 stykker om natten, burde der være masser af tid til at hygge, ikke? Wrong! Jeg er dødtræt konstant, så hvis jeg kan (og ikke falder i søvn i Krudtuglens seng, når jeg skal putte ham om aftenen), ligger jeg gerne i sengen før 21. FØR. 21! Dvs. at vi lige kan nå at få ryddet op efter dagen og aftensmaden, betale nogle regninger eller andet praktisk og så ellers kysse godnat, efter vi har fået sendt store barn og lille barn til Sovstrup. (Jeg spurgte i øvrigt Krudtuglen, hvor han troede Sovstrup lå? I Drømmeland selvfølgelig var svaret hihihi).

 

Lykken er… 

Det skal selvfølgelig ikke være en lang klagesang det her, jeg ÆÆÆÆLSKER at have to børn og har absolut intet ønske om at gå tilbage. Det er blot en konstatering af at tiden bliver brugt meget anderledes fra barsel 1 til barsel 2.

Når lillepigen smiler til mig, når hun lærer noget nyt, når hun griner og bliver overrasket over hvad det nu er for en lyd, når Krudtuglen siger “hit med baby!” fordi han vil give hende et knus (og har hørt mig sige det, når jeg skal amme hende og far holder hende til jeg er klar), eller når han kysser hende, eller de holder i hånden om aftenen mens vi læser historie for dem eller ser lidt fjernsyn inden sengetid med dem, så er min lykke altså bare gjort.

For mig er lykken altså bare mine børn, de er fantastiske og de og min kæreste gør mig til den bedste person jeg kan være. Det er en meget lærerig personlig rejse, jeg er på, og jeg elsker det. Også selvom jeg hverken har tid til min anden passion – at skrive – eller min yndlingsafkoblingsting – serier. Oooooog det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi voksne flere gange om ugen snyder hverdagen, og sætter en serie på (Blacklist lige nu – se den!), og hygger os til vi enten falder i søvn på sofaen eller kommer i seng ved midnat (fordi vi pga. diverse godter har holdt os vågne som følge af et sukker-high).

Med andre ord er det hamsterhjul af en hverdag livet er med 2 børn rigt på kærlighed, lykke og fantastiske øjeblikke 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s