Man ved man er højgravid når…

I fredags havde jeg termin… I dag er jeg gået 4 dage over tid. Jeg har haft masser af falske alarmer, tegnblødning, plukveer, slimproppen er gået, og lige lidt hjælper det! Lillepigen vil ikke ud!

Og jeg kan da godt forstå hvorfor: Midt december opdagede min læge, at hun ikke var særligt stor, så jeg er blevet fulgt med scanninger siden. 3 styks for at være helt præcis. Ved første og anden scanning var hun 25% mindre end gennemsnittet, her ved sidste scanning – på min terminsdag – var hun kun 15% mindre end gennemsnittet… Hun er altså vokset temmelig godt til på blot 18 dage! Konlusionen er, at hun simpelthen har det for godt derinde, og derfor ikke vil ud….

Men det skal hun, og hvis ikke hun kommer inden fredag, bliver hun tvunget ud. Og det bliver godt, fordi jeg kan hverken det ene eller det andet mere (føles det som), og min kæreste er ved at gå ud af sit gode skin af den venteposition, han er blevet sat i. For ikke at tale om min kære mor, der har stået klar til at passe Krudtuglen siden jeg nåede uge 38 (hvor vi troede fødslen var nærtforestående, eftersom han blev født i 38+6 og man som andengangsfødende ofter føder lidt før man gjorde første gang…).

Anyways det med at være højgravid er en helt speciel situation at stå i, hvor man får den ære at opleve ting, som kun højgravide får lov til.

Derfor har jeg lavet en lille liste: Man ved man er højgravid og har passeret termin når…

  • Man ikke har set sine fødder og kønsdele i et par måneder eller mere (klassikeren!)
  • Man ikke bøjer sig ned frivilligt – og af den årsag kun går i sko og støvler, der ikke skal bindes eller lynes, fx gummistøvler!
  • Man ikke holder til mere end 5 minutters leg på gulvet med førstefødte, før man bliver nødt til at sætte sig i sofaen og give kroppen en pause
  • At barbere ben bliver en så stor fysisk udfordring, at man liiige skal have sig en lille lur efter badet
  • Ens omgangskreds enten er stoppet med at spørge om man har født af frygt for at forstyrre/få et surt svar – eller starter hver dag med at spørge om der er sket noget nyt
  • Man er godt og grundig højgravidgnaven med fare for overforbrug af sarkasme og ironi
  • Folk bliver overraskede over at se en i det offentlige rum
  • Det med at sidde i mere end 5 minutter af gangen let bliver forpurret af et babyben eller en babymås placeret klods op af et ribben (der så må vige pladsen – AV)
  • Det med at stå op i mere end 5 minutter af gangen bliver hårdt for ryggen, og man derfor må læne sig ind over en stol/et bord i en positur, der minder om en invitation til sex bagfra!
  • Det med at ligge ned for fanden også bliver et større projekt! Fordi maven jo ikke kan hænge ud i luften af sig selv (fuck dig tyngdekraft!), men gravidpuden er for tyk, for SÅ meget plads mellem maven og madrassen er der heller ikke mere. Ryggen kan man ikke ligge på i mere end 5 minutter heller, så føles det som om øjnene er ved at poppe ud af hovedet af presset på organerne.
  • Sove i 7 sammenhængende timer kan man skyde en hvid pil efter – af ovenstående grund, og fordi det også er et større projekt at vende sig i sengen, og derfor vågner, og fordi man også skal op og tisse en lille milliard gange om natten (eller altså to gange, lige omkring kl 1 og lige omkring kl 4, min blære er åbenbart tidsindstillet……)
  • Opfordringer til at knalde kæresten bliver flere og fra uventede kanter…
  • Førstefødte konstaterer at han altså snart ikke kan være der for mors mave mere, når man sidder i sofaen og putter…
  • Man jævnligt vralter andeagtigt rundt og ligner en, der har skidt i bukserne, fordi plukveer bare ikke er sjove at bevæge sig under og går lige i blæren
  • Man begynder at længes efter den RIGTIGE smerte i underlivet….

 

Har du yderligere at tilføje til listen?

Lige nu virker fødslen bare SÅ langt væk, ligeså langt væk, som da jeg opdagede jeg var gravid, selvom jeg ved, at der er under en uge til at jeg står med en lille bitte babypige i favnen. Glæder mig!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s