Om at kombinere morskabet med motion

Ja, det burde egentlig ikke være nødvendigt, vel? Motion. Jeg mener, hver dag føles – for mig anyways – som en marathon i forvejen, og jeg løber så stærkt som en hest kan rende, for at kunne nå det hele. Og alligevel synes jeg, her er rodet hele tiden! Ej ok, der er heller ingen grund til at overdrive – 90 % af tiden.

Nå, men det er ikke nok, har jeg hørt, og jeg har derfor længe haft en ambition om at få pulsen op nogle gange om ugen, så jeg ikke ender med at blive et slasket sofadyr. Indtil videre har mine høje ambitioner dog blevet i tankerne. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde ud af, hvornår i alverden jeg skulle få motion proppet ind i programmet.

Når jeg har hentet Krudtuglen, så vil jeg gerne bruge en times tid på at lege med ham, inden vi skal til at lave mad. Når vi har fået mad og Krudtuglen har været i bad, og er kommet i seng, så står den på oprydning, og når det er overstået, er dagen ved at gå på hæld.

Her er det så at valget mellem en hurtig løbetur i kulden/regnen/mørket for det meste altid taber til sofaen, som står der og ser indbydende ud, mens tv’et gør sig til med spændende serier and what not.

 

Hva så slaskedask, er du kommet op af sofaen?

Ja, nu er jeg. Jeg har simpelthen fundet en løsning, der fungerer med hverdagen, som ikke forstyrrer det daglige program, og som ikke er så voldsomt tidskrævende. Eneste minus er, at jeg har opdaget hvor sindsygt ringe min kondi er blevet – men det håber jeg, bliver bedre inden så længe! Jeg er begyndt at løbe over og hente Krudtuglen og løbe hjem igen. Det er en tur på samlet 2 km. Nej, det er ikke meget, men det passer lige til mig både med hensyn til tidsforbrug og træningsintensitet.

Lige nu tager det små 30 minutter i ren løbe/gåtid (ikke grine!). Det er fordi jeg her i opstartsfasen har fået strenge ordre på at løbe maks to minutter af gangen af min mor, som er løbetræner. En cyklus på to minutters gang og to minutters løb tager jo alligevel sin tid. Det bliver bedre hen ad vejen, når jeg har været igang lidt længere, og så kan jeg jo sætte tempoet op, tage en omvej hjem og andre cowboytricks, som gør at jeg kan opbygge en kondi igen.

Med tiden forestiller jeg mig, at jeg får den lækreste bikinikrop, lange, slanke ben, god fast røv og større bryster – måske også længere øjenvipper, hvem ved, hvad der ellers er at vinde ved at komme i form!!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s