Krudtuglen fylder 1 år! Et HELT år!

Når man er barn går tiden laaaaangsomt. Der er 100 år mellem hver jul, december varer en evighed! Sommeren er dejlig lang, men til gengæld må man vente i umanerlig lang tid på sne  om vinteren. Fødselsdagene kom ikke en gang om året, det føltes det ikke som i hvert fald. Man ønskede at tiden gik stærkere.

Når man bliver teenager går tiden lidt hurtigere, men der er stadig laaaang tid mellem fødselsdagene, ferierne kommer med for korte mellemrum, og ventetiden til næste festival synes meget lang.

Når man når de 20 år begynder tiden at gå små-stærkt. I hvert fald synes man pludselig, at der er kort tid til de 25 år. Og når man når de 25, kriser man lidt over, at man er tættere på de 30 end de 20 år, og at de sidste 5 år er gået noget hurtigere end andre 5 år i ens liv.

Når man runder 30 år, går man lidt i panik, men hammeren falder ikke tungest der, nej den falder når man får børn!

Det år, der går fra man føder sit første barn, til dets første fødselsdag, det går bare stærkt, og så er det man begynder at panikke lidt over, at tiden pludselig har sat et nyt turbotempo, som man slet ikke kan følge med til. Det føles som om man har blinket én gang, og så er ungen et år. Man bliver jo helt bange for at blinke igen! Det er nu, hvor det føles som om tiden løber afsted i fuld galop, at man ville ønske, at den sneglede sig afsted med samme hastighed, som da man var lille. Jeg trøster mig med, at Krudtuglen nok har oplevet sit første år, som meget langt.

 

Krudtuglen på et år

Uanset er et år jo et år, og på den tid har det været mega sjovt at se, hvordan sådan en lille personlighed udvikler sig. Det kan være svært at forstå, at små babyer kommer ud af maven med hver deres lille personlighed, hver deres præferencer og karaktertræk. Men det gør de. Krudtuglen har fra dag et været utålmodig. Hidsig er han blevet efter de første halve års tid. Men også meget hurtig til at blive glad igen. Hidsigheden har han fra mig, utålmodigheden fra sin far – evnen til hurtigt at lægge de negative følelser fra sig er fars, det brede smil er mors.

Han er god til at være indenfor og lege med sig selv. Gå på opdagelse i sit legetøj – hvert stykke får tildelt et undersøgelsestidsrum på hele 10 sekunder inden det hamres i jorden, kastes væk eller vrages til fordel for næste vigtige emne. Bøger er sjove at bladre i, men siderne skal ikke undersøges. Billederne bevæger sig jo ikke, og man kan ikke lege med dem. At sidde stille og kigge på ting er ikke en mulighed. Det har han fra sin far. Jeg sad næsten altid stille med mine pixi-bøger og kiggede i dem. Kan stadig huske dem. Billederne står fuldstændig klart for mit indre øje. Det kan min kæreste ikke. Han har kun nødigt åbnet bøger, og på studiet klipsede han sågar de i hans øjne irrelevante sider sammen, så han ikke skulle tage sig af dem.

Krudtuglen smider altid sine sokker. Det er ikke fordi han sparker dem af ved et tilfælde, nej de bliver hevet af, uanset om de går helt op over knæet, så de sidder godt fast. Af skal de! Det har han også fra sin far, som har varme fødder og derfor smider sine sokker over alt, og ikke tøver med at tage dem halvt eller helt af selvom han er ude af hjemmet.

Krudtuglens far får søndagskulder og indefnidder. Det gør Krudtuglen også. Han bliver fuldstændig umulig, hvis ikke vi kommer ud og går mindst en lang tur om dagen! Fuldstændig ligegyldigt at han skal sidde stille i klapvognen i en time eller to, det gør han gerne, trods det at han tumler rundt ustandseligt, når han er sluppet løs indenfor.

Faktisk har han mere udseende fra mig, end personlighed. Måske det ændrer sig det næste år, det bliver i hvert fald skægt at følge, men jeg håber det ikke går ligeså stærkt, som det første år er gået. For med den hastighed kan man da hurtigt blive 70! 😉

Har du det på samme måde?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s