Fredagssund hverdagsmorgenmad og grøn juice

Nå, men som blogger går jeg også op i at læse andre menneskers blogs, det er spændende, og man får et særligt indblik i andre folks hverdag. I går fandt jeg en sundhedsjunkies blog, en hjemmegående mor, som ikke bare har overskud til at få ryddet op og gjort rent og til at involvere afkommet i opgaverne (i modsætning til os andre dødelige – eller bare mig?!?!), hun har også overskud til at sørge for sund, meget sund, mad til hele familien! Jeg er imponeret! Og inspireret!

Faktisk så inspireret, at krudtuglen på 11 måneder hjalp mor med at tømme opvasker samme eftermiddag. Han tog meget koncentreret ét stykke bestik af gangen, jeg løftede ham op til skuffen, pegede hvor det skulle ligge, og så kastede lagde han det mere eller mindre præcist ned i rette rum. Derefter hjalp han med at støvsuge – han skubbede støvsugeren efter mig, mens jeg førte mundstykket. Det var faktisk mega hyggeligt, og jeg er sikker på han følte sig meget vigtig. Selvom han også gik på opdagelse imens, og undersøgte steder, han normalt ikke må udforske, fx i avisholderen og potteplanten.

Noget andet jeg også blev inspireret til var, at bruge min juicer om morgenen… Tiden om morgenen fra jeg står ud af sengen til første kop kaffe har i mange år været ren overlevelse for mig. Det har ombygning og baby til dels gjort kål på, men selvom jeg er mere vågen nu, så er det ligesom om mine hjerneceller stadig ikke helt har fundet ud af, hvordan de skal håndtere at tænke på den tid af døgnet. Så da jeg læste, at sundhedsjunkien lavede juice til familien om morgenen, en specifik grøn en, bestemte jeg mig til, at det ville jeg også prøve!

Så her er min og krudtuglens morgenmad i dag:

20140321-110806.jpg

Krudtuglen fik sin sædvanlige havregrød med en lille klat smør og et lille glas af den grønne, supersunde juice.

Jeg fik en kop kaffe, et glas juice og skyr med müsli, blåbær, mandler og ahornsirup.

Nøørrrj det smagte godt! Og som I kan se, var krudtuglen enig – han slubrede det i sig med største velbehag! Det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det. Faktisk har jeg tænkt mig at have et lager af agurk, fennikel, æble, broccoli og lime, så jeg kan lave juice et par gange om ugen! Limen har jeg i øvrigt selv fundet på skal i juicen. Æææælsker citrusfrugter, og bruger især lime i alt. Næsten. Ikke i kaffe. Men ellers, og ja, også i aftensmaden.

Og udover at maven har godt, så har samvittigheden det også 😉

I øvrigt en god salat, jeg fik lavet i går aftes i anledning af at jeg havde fennikel hjemme: Icebergsalat, radiser, fennikel og fetaost, no more. Der skal et halvt hoved salat til et bundt radiser og en halv fennikel. Osten? Du bliver bare ved, til din samvittighed ikke holder til mere 😉

Hvad spiser du om morgenen? Kunne du finde på at bruge tid på at lave juice på den tid af døgnet?

 

Reklamer

One thought on “Fredagssund hverdagsmorgenmad og grøn juice

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s