Bearnaise – en karakterfast og lidt krukket sovs

Nå, men man kan jo ikke bare prædike for at folk skal holde op med at synde, uden selv at følge det, man prædiker for. Så for en uges tid siden, da vi fik besøg af Stefan, som skriver her om forskellige ting vedrørende den digitale verden, besluttede jeg mig for, at jeg skulle forestå min egen ilddåb.

Stefan er en mand, der godt kan lide sin bøf og sovs. Han er til burger, steak og sovs, og der er ikke det store behov for alt det grønne, med mindre det indgår som en integreret smagsgiver i retten. Således kunne estragon godkendes til aftenens måltid, men ellers blev der altså ikke plads til det sunde tilbehør – so sue me! 😉

Jeg gik ud fra Johans opskrift på Bearnaise, I ved, den der indgik som en hovedingrediens i min prædiken for bedre tider. Her får I en visuel bevisførelse gennemgang af mit møde af første grad med den mytiske sovs over dem alle.

20140312-090202.jpg

Herover kan I se de indledende øvelser. Jeg har taget hul på bylden og er begyndt at lave bearnaiseessens.

20140312-090211.jpg

Bearnaiseessens in the making. Diverse godter ligger og hygger sig, blander sig med hinanden og indgår interessante og velsmagende alliancer.

20140312-090220.jpg

Klaret smør skal der også til. Jeg har hverken det ene eller det andet rigtige udstyr til den slags, så det gik ud over en almindelig si og et almindeligt, rent viskestykke, som røg direkte i vaskemaskinen. Og kom ud pletløst.

20140312-090229.jpg

Og se, det virkede. Klaret smør. Her begik jeg min første fejl (ja der var flere…), jeg gik ud fra (blondinedum som jeg er) at ud af 250 gram smør ville jeg få – hold nu fast – 250 gram klaret smør…. Øh… NEJ! Der var 162 gram her. Så på den igen. Forfra med hele processen, så jeg kunne få tilstrækkeligt smør. Johan foreslog, at jeg skulle blande det op med vand. Jeg er lige knap kommet mig over chokket… Nooooo, good Sir, den slags går ikke i Tinas køkken. Vælger man at prøve kræfter med en ret, hvori der indgår smør, fløde eller andre fede ingredienser, så går man hele vejen og bruger den mængde, der skal til for at det er rigtigt. Bastabum. Og så går man en ekstra lang tur dagen efter, spiser mindre og sundere en måned et par dage efter, og gentager for sig selv “smør gør min røv sexet, ikke stor”. Når det så er sagt, så er jeg sikker på, at når Johan siger, at det kunne have været en løsning, så ville det sagtens have kunnet fungere.

20140312-090239.jpg

Den færdige bearnaiseessens. Der skal ikke meget til, da det er en meget kraftig blanding. Advarsel: Stik ikke næsen ind over gryden og snus til, når essensen står og simrer…

 

20140312-090253.jpg

Her er det færdige resultat. Jeg serverede hovedretten i selskab med en god Rib Eye, nogle meget lette og lækre kartofler, jeg lige har lært at lave, og hjemmelavet hvidløgsbrød – altså kun så hjemmelavet, at jeg har smurt hjemmelavet hvidløgssmør på et flækket baguette, og ladet det riste i ovnen til det var sprødt og lækkert. Man kunne have valgt at servere en grøn salat til, det havde nok i virkeligheden givet prikken over i’et med et friskt input til det lidt tungere, men som du kan se, er der jo ikke plads på tallerkenen… 😉

Jeg fik ikke taget billeder af sammenpiskningsprocessen. Det er fordi det var her, det gik rigtig galt. Jeg havde ellers en god sammenpiskningsassistent i Stefan, som meget disciplineret hældte én teskefuld smør i af gangen, som foreskrevet af Johan. Men lige lidt hjalp det; problemet var, at jeg valgte en for stor gryde at piske i, og jeg kunne derfor ikke piske blandingen kraftigt nok sammen, da piskeriset slet ikke kunne få fat i den bundslat æggeblomme, der ellers lå og gjorde sig umage for at kunne dække bunden af gryden. Det resulterede i at den skilte. Hvorfor jeg ikke bare valgte at skifte gryde? Det skal jeg sige dig; det ved jeg ikke.

Man kan lige knap se det på billedet, heldigt nok, men jeg vælger altså at tilstå alle mine synder og dele med jer, at min ilddåb fejlede på netop dét kritiske punkt, der afholder de fleste fra at prøve.

Men der er lige noget I skal have med her, inden I bliver skræmt væk endnu engang; Ja, sovsen skilte, MEN min kæreste, som ellers ikke kan lide Bearnaisesovs, synes at den smagte rigtig godt, og Stefan var begejstret (ja, ok, indrømmet, jeg har ingen ide om, hvor meget af hans begejstring, jeg kan tilskrive høflighed, men begge drenge spiste altså temmelig meget sovs…!).

Hvad kan vi så udlede?

Det skal jeg diktere dig… Det vi kan lære er, at uanset om du har eller ikke har nok klaret smør, om du vælger at klare smørret, om du bruger friske eller pasteuriserede æggeblommer eller ej, og uanset om du får pisket sovsen sammen eller ej, så smager den bedre end samtlige syntetiske Bearnaise-attrapper, der findes derude.

Så selvom Bearnaise er en karakterfast, lidt krukket  og fornem prinsesse, der skal behandles varsomt og med stor respekt for traditioner og processer, så er det altså det hele værd. Pisk din egen Bearnaise. JO! Prøv nu bare, første gang er svær, men fremover bliver det bedre, I promise 🙂

Har du prøvet? Og hvordan gik det? Brug endelig kommentarfeltet!

Reklamer

4 thoughts on “Bearnaise – en karakterfast og lidt krukket sovs

  1. Jeg skal måske lige specificere, at jeg ikke mente at den klarede smør kunne blandes op med vand. Jeg mente at den færdige sauce kunne justeres med lidt vand – eller kødsaft – hvis konsistensen var for tyk grundet manglende smør.

    Hvis du næste gang bruger en kasserolle er jeg sikker på at det også nok skal lykkes uden at saucen skiller – tak fordi du slår et slag for den gode, klassiske, naturlige bearnaise ( som bedst laves efter denne opskrift: http://johanjohansen.dk/2014/02/19/sauce-bearnaise-made-easy-substitutes/ ), og fordi du er en kvinde, som ikke er bange for at spise smør. A little butter IS sexy! 🙂

  2. Her skal jeg gerne lige gøre opmærksom på at ingen af komplimenterne på sovsen var grundet høflighed (selvom man selvfølgeligt er en høflig herre). Sovsen smagte pragtful uanset konsistensen (som nu ikke var så slem som jeg syntes det beskrevet her) – til bevisførelse vil jeg gerne føre krukkekanden, som kunne have stået på hovedet uden at dryppe da vi var færdige med den!

    Tak for en hyggelig aften og god mad – det var som altid underholdene med godt selskab!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s