Att.: Alle unge piger, førstegangsmødre og andre maveusikre personer!

Hej jeg hedder Tina, jeg er en helt almindelig små-doven, normalvægtig, serieslave af en førstegangsmor. Jeg gør ikke nogen vild indsats for at holde vægten, omvendt dyrker jeg yoga en gang om ugen og prøver at tage mig sammen til at lette røven fra sofa-symbiosen og komme ud i den friske luft og bevæge benene et par gange eller fem om ugen. For det mest kun et par gange…

Sikke en bekendelse at komme med, tænker du nok nu (når nu jeg bruger AA-parallellen i indledningen), hvor vil hun hen med det…? Det skal jeg fortælle dig!

Det slog mig her til morgen, at jeg har en almindelig mave. Jeg har en normal mave. Den er ikke flad og trimmet som et vaskebræt, har aldrig været det, og er det bestemt ikke her efter jeg har været gravid første gang – og det bliver nok ikke bedre efter næste gang og under alderstrykket. Og vaskebrættet brillerede også med sit fravær, da jeg trænede meget, som i 5-6 gange om ugen. Men den er som maver er flest; helt min egen, ikke helt som nogen andres og derfor ganske normal…! Det er første gang i mit liv, at den erkendelse rammer mig med logisk og overbevisende kraft. Og det er jo i virkeligheden lidt ærgerligt, at den ikke er feset ind på lystavlen noget før i mit snart 31-årige liv…. Fordi jeg har fået det at vide mange gange. At min lille topmave ikke er en altdominerende detalje på min krop. At den ikke er det første man ser, når man kigger på mig iklædt bikini. At den faktisk ikke stritter. At den er helt normal. Pæn har nogle oven i købet sagt.

Hvor vil jeg hen med det?

Jeg vil gerne bidrage til at få vores kropskritiske selvbevidsthed ned på et plan, der ikke skal leve op til selvsultende, suppe-kurs-følgende superstjerners perfekte maver, eller photoshop-perfekterede topmodellers flotte og flade maver. Fordi faktum er, at det er NORMALT at have en mave, der ikke er fuldstændig flad, og det er da endnu mere normalt for kvinder, der har været gravide. Der er selvfølgelig enkelte heldige individer, der uden at gøre det store har den slags mave, de fleste drømmer om. Jeg har ladet mig fortælle at det nærmere er undtagelsen end reglen. Så hvis du tænker, at alle andre har en mave, der er meget fladere og pænere end din egen, så er der altså ret stor sandsynlighed for at du er helt forkert på den.

Hvordan vil jeg så bidrage til at indfange og tøjle vores selvkritik til det niveau, det hører til på? Ord er bare ord jo, og SÅÅÅÅ mange læsere har jeg heller ikke… Men jeg vil gerne bidrage så det batter, og mit våben er mine ord, så her får I en nærmere beskrivelse af min mave, og så håber jeg, at I også vil bidrage – det kan I gøre ved at dele, hvis altså I synes jeg har en pointe, og så bruge kommentarfeltet til at fortælle om jeres maver.

Min mave ser noooogenlunde ud, som den gjorde inden graviditeten, den er lidt mere slap nu, men dog uden væsentlig vægtforøgelse (kvalme gennem hele graviditeten gør det let ikke at tage på…). Det er nu 10 måneder siden jeg fødte, så mit maveskin har nok efterhånden trukket sig det sammen, det kunne. Det vil sige at jeg har en topmave, den stritter lidt, og man kan godt se på huden, at den har været strukket. Den er ligesom lidt mere rynket når jeg bøjer mig, men jeg er en af de heldige, der ikke har fået strækmærker.

Jeg har en navle. Den er placeret med løs hånd lidt tilfældigt, lidt skævt til højre for midten. Har jeg altid været træt af. Tror til gengæld jeg er den eneste, der har opdaget det.

 

Jeg er bleg. Meget bleg! Hvid faktisk, og det vil jeg også gerne understrege. Fordi – to fluer med et smæk – vi skandinaver ER blege, og det skal kræftfremkaldende solarier ikke lave om på. Lad det være op til lækre latinotøser at være laberlysebrun, og vis din blege, halvgennemsigtige hud frem med stolthed! Vi er, som vi er, og med mindre du er mega overvægtig (så skal du gøre noget, men gør det, fordi det er usundt at være overvægtig), ser du ud præcis som du skal.

JO!

JOOOOOO!

Basta! (jeg er mor nu, mit ord er lov!)

Hvordan er din mave?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s