Meget let aftensmad… Og meget lækkert!

Lige nu har jeg 3-4 indlæg på bedding, inklusive lister over mit basismadlager, liste over ting man skal have til baby og have pakket i hospitalstasken, og derudover har jeg også en lille produkttest i ærmet, som jeg publisherer, når jeg har prøvet produktet 🙂

Men lige nu skal det handle om mad. Aftensmad vel at mærke. Let aftensmad. Til alle involverede parter. I går brugte jeg en tre kvarters tid på at skrælle, skylde og skære diverse grøntsager (fx kartoffel, gulerod, blomkål og porre), putte dem i poser og derefter i fryser, så jeg har let adgang til grøntsager, der kan koges til lillemanden, uden først at skulle bruge tid på at gøre det klart. Direkte fra posen i det kogende vand – det er det nye sorte! Det er da let… Og jeg kan godt lide let!

Noget andet, der også blev gjort let i går aftes, var de voksnes aftensmad. Pasta kan gøres svært, det kan også gøres umanerligt let. Og stadig smage som om man har gjort en unik indsats og stået i køkkenet i timevis. Det her smagte 100 gange bedre end det ser ud til, og kræver lige så lille en indsats, som det er farveløst og anonymt at se på:

20140303-102053.jpg

Det jeg brugte var:

Pasta

En rest kyllingefillet fra i går, revet

Persille fra frost

4-5 fed hvidløg, skivet

Olivenolie

Ost

Det jeg gjorde var:

Sæt pasten over at koge (mit skulle have 9 minutter)

På de 9 minutter når man snildt at:

– Pille hvidløgsfeddene og skive dem, putte dem over i en stor gryde med olie der dækker bunden, putte persille ved, tænde for blusset på andensvageste trin (så olien lige så stille står og tager smag af hvidløget og persille), rive osten og flå kyllingen. Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra, MEN gem et par deciliter kogevand.

– Nu skrues op for blusset med den store gryde, min skala går til 9 og den blev skruet op på 7. Kyllingen tilsættes og det hele vendes rundt et par gange. Derefter tilsættes pastaen, og så skal det hele vendes rundt igen, bare kort så det er blandet. Nu skal du jævnligt tilsætte en lille smule kogevand. Du skal vende blandingen rundt jævnligt i 5-7 minutter, til du er sikker på, at det hele er helt varmet igennem. Og du bliver ved med jævnligt at tilsatte kogevand, så der hele tiden ligger lidt og småkoger i bunden. På den måde dampes hvidløgene (i stedet for at blive stegt), hvilket giver dem en mere blid smag, mere koncentreret hvidløg og mindre besk. Derudover sikrer det at pastaen bliver mere cremet og retten hænger bedre sammen.

Anret på et par tallerkener og drys revet ost over. Jeg brugte en blanding af Remas bedste lagrede cheddar og lidt parmesan.

MMMMMM! OG sørg for at drikke et godt glas hvidvin til. Det er fantastisk, det smager af så meget, og den samlede tid i køkkenet begrænser sig til et kvarters tid. Ja, jeg spiste alt for meget, nej retten strutter ikke af sundhed, og ja, der blev serveret salat til, og ja den står i køleskabet i dag (erhm fordi salaten fik vi ikke spist alverden af…!)

Ligger du inde med en vandvittig let pastaret, der bare smager himmelsk?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s