Fanatisk førstegangsmor, men ikke fordømmende…

Hej, jeg hedder Tina, jeg er fanatisk førstegangsmor. Eller det synes jeg ikke selv jeg er, men jeg tror mine holdninger en gang imellem ofte kan give udtryk for, at jeg er en smule fanatisk. Det er dog mest på nogle helt specifikke punkter, så jeg mener der er håb forude for mig…

Når man er lyder fanatisk, er det også svært ikke samtidig at lyde fordømmende over for andre forældre. Hvis fx jeg siger, at der er en del ting, jeg ville prøve, inden jeg ville fylde laktulose i min søn, så kan det godt lyde som om, at jeg samtidig synes, at forældre, der tyr til den løsning, før de har prøvet at cykle med barnets ben, zoneterapi, sveskegrød og at bære barnet i strækvikle, er nogle svagtsindede og/eller ignorante eksempler på Homo Sapiens.

Fanatisme, et forklædt angreb?

Jeg mener ikke man kan være fanatisk uden også at være fordømmende. Så derfor mener jeg ikke selv, jeg er fanatisk. Men sådan siger alle, der er fanatiske vel? Omvendt tror jeg ikke, at ægte fanatikere ville være tolerante overfor holdninger og handlinger, der gik imod deres egen overbevisning?

Og jeg mener selv, jeg er rimelig tolerant overfor andres overbevisninger. Jeg dømmer ikke andre ude i kraft af mine egne holdninger. Folk må gøre, hvad de mener er bedst for deres børn. Jeg kender kun mit eget barn. Jeg ved ikke, hvor meget andre har prøvet, inden de bruger laktulose eller andet kemi. Jeg ved ikke, hvor slemt det har været for dem. Med andre ord: Når jeg siger min mening, er det min mening, og ikke et forklædt angreb.

Her får i min mening om de ting, jeg ikke er fanatisk om, men til gengæld har meget veldefinerede holdninger omkring:

1. Kemi

Jeg vil ikke udsætte min søn for mere kemi end højst nødvendigt. Under nogen omstændigheder. NEJ blev der sagt! Og det er simpelthen fordi jeg mener, at der er nok kemi i hverdagen, som er svær at undgå, i forvejen. I vores møbler, mad, tøj, og i luften vi indånder. Jeg synes, det er fuldstændigt uigennemskueligt at få et gennemgribende overblik over kemiens jungle, så jeg gør det, jeg kan. Det er den slags, der påvirker faktorer, som vi slet ikke har overblik over. Det stigende antal mænd med dårlig sædkvalitet kan have noget med at gøre, hvilken kemi (bl.a. i cremer), de blev udsat for som barn. Dengang vidste vi det ikke, det gør vi nu. Jeg tænker bare, hvor mange stoffer, som er godkendt at bruge på nuværende tidspunkt, finder man så senere ud af faktisk er skadelig på et eller andet punkt? Jeg vil simpelthen ikke tage chancen. Skrækscenariet er jo stadig thalidomidbørnene fra 60’erne…! Og når vi ikke engang har 100 % styr på noget så alment brugt og accepteret, som hovedpine piller… En ny dansk undersøgelse tyder på, at brugen af hovedpinepiller under graviditet kan øge risikoen for ADHD!

Det kan godt være, at det virker dobbeltmoralsk på nogle punkter for udenforstående (altså udenfor min hjerne…!), men jeg gør, hvad jeg kan på baggrund af den viden jeg har været i stand til at danne mig.

2. Gråd

Jeg mener helt ubetinget at babyer og børns gråd skal tages alvorligt, uanset sammenhæng. Og de skal under ingen omstændigheder græde sig i søvn. Jeg tror på de nye undersøgelser, der viser, at det stresser de små, og at det kan forstyrre deres følelsesmæssige udvikling. Derudover vil jeg bare gerne vise mit barn, at han kan regne med mig. Jeg kan godt høre forskel på, om han er hys, hidsig eller ked. Og til de forskellige sindstilstande bruger jeg forskellige handlemåder. Er han hys, bliver han ikke belønnet med det, han gerne vil opnå, men jeg viser, at jeg ikke bare går fra ham, fordi han græder. Det kan godt være, det er langhåret for nogen, men sådan har jeg det bedst.

3. Mad

Igen er det noget med at undgå kemi. Derfor køber jeg en stor del øko. Og han har endnu ikke fået mad fra glas eller andet færdiglavet. Har lavet det hele selv – altså jeg har ikke selv bagt rugbrødet, jeg er en elendig bager, men mos og grød. Jeg tror på, at jeg på den måde undgår en del kemi og penicilinrester. Derudover har vi en helt klar politik om igen sukker. Nu skal han i dagpleje lige om lidt, så jeg tror, det bliver til en klar holdning om så lidt sukker som muligt fra om snart af, men han har hverken smagt slik eller sodavand endnu. Jeg har også en klar holdning om, at jeg ikke vil “bestikke” mit barn til at spise sine grøntsager ved at søde grøntsagsgrøden med fx æble. Han kan få æblet til dessert, men ikke i grøden. Han skal lære, at smagen af grøntsager er god. Indtil videre er det kun remulade, han har afvist at spise… 🙂

Fanatismen som provokatør

Når jeg holder fast i at være “fanatisk” på disse punkter, så hænger det sammen med, at jeg bliver nødt til at have det godt med de ting, jeg gør i forhold til opdragelsen af vores søn. Mine handlinger, både i opdragelse og hvad angår kemien, trækker spor i hele resten af min søns liv. Det er et stort ansvar at bære, og jeg vil bare gerne gøre det så godt som muligt. Jeg bliver nødt til at holde fast i det, jeg tror er bedst for vores søn, for i sidste ende er der ikke andre end min kæreste og mig, der kan stå til ansvar for resultaterne og følgerne af vores handlinger. På den måde kommer man desværre også ofte i diskussioner og skænderier med andre, fordi det på mange kan virke provokerende, at have så fastlåste og veldefinerede holdninger, der måske oven i købet afviger væsentligt fra deres holdninger – og det synes jeg er ærgerligt. Jeg vil jo bare gerne sikre, at jeg gør det så godt som muligt, og at min søn har det godt. Og bliver ved med at have det.

Og det mener jeg godt, jeg kan uden at fordømme andre i processen, og samtidig med at jeg lytter til andres råd. Gode råd er gode, men kan også være en plage for os forældre, det tror jeg vi alle kan blive enige om. Både os der giver, og os der får. Vi mødre er forfærdeligt rundhåndede med gode råd, og vi får vist ikke altid formuleret os lige diplomatisk.

Jeg kan godt lide råd, og jeg tager dem til mig, som jeg kan, men kommer de på tværs af min “fanatisme”, så bliver de pænt foldet sammen og puttet nederst i skuffen. Jeg kan også rigtig godt lide at give gode råd, og prøver at give dem på en pæn måde. Fordi vi kender allesammen de mødre, der giver råd med en kroget, løftet pegefinger, og dem vil jeg helst ikke være en af… 😉

Er der noget du er fanatiske med og hvorfor er du det?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s