De voksne kan også være bange…

Hvorfor, spørger jeg bare, hvorfor kan sønnike ikke bare blive ved med at spise flydende føde??? Skal han virkelig lære at spise fast fodder? Kan det ikke være ligemeget, om han har kæbekræfter til at tygge, når han får tænder?

Øerh… Ok, nej måske ikke, men jeg er godt nok bare bange for, at han får maden galt i halsen og bliver kvalt til døde… Man hører så meget. Forestiller sig ting. Uforvarende. Når han sidder der med sin rugbrødsrytter i munden med et smil på sine søde små læber, sidder jeg og gennemgår den førstehjælp, jeg har læst mig til, i tankerne, mens jeg prøver at skubbe tanker om små kister væk.

Den slags bliver man skør af, tænker du måske, og ja, det kan du tro man gør! Og derudover føler man sig også som en alt for bekymret, uvidende og uerfaren førstegangsmor. Et fjollehoved. Hvilken størrelse skal bidderne have? Hvad er for stort? Hvad er for småt? Hvad er for hårdt? Blødt er godt. Jeg kan godt lide blødt. Bananer. Udkogte kartofler. Det er for ensidig en kost, siger du? Hm nå, ja, jeg må jo bide i det hårde æble og sørge for at drengen får trænet tyggemusklerne, så han kan nå at få rigtig mad inden han bliver teenager..!

Men er jeg den eneste, der sidder med den her frygt?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s