Baby business case #2: Fordøjelse efter FIFO-princippet

Apropos min dårlige indforståede humor med mig selv, så kiggede jeg i babys ble forleden, og noterede mig, at nu var ærtegrøden kommet ud igen, og at det egentlig var meget godt, at det kom før græskargrøden, når nu han fik det først, fordi i modsat fald, kunne et besøg hos zoneterapeuten blive aktuelt igen, fordi det måske så var på grund af ondt i maven, at han ikke sov så meget om natten. Fordi en babys fordøjelse bør altid foregå efter FIFO-princippet….

Hvis man så nu skulle overføre akademikersproget og forskellige produktionsprincipper til baby, kunne det lyde således:

Det skal indledningsvist bemærkes, at FIFO-princippet (First In First Out) normalt anvendes i forbindelse med lagerstyring, men at det her med fordel finder anvendelse i fordøjelsesøjemed.

For at undgå forstoppelse og andre dyre nødstop, er det vigtigt at produktionsenheden (baby) tilføjes varer til forarbejdning efter FIFO-princippet. Sker dette ikke er der fare for at forældreenheden bryder sammen, når der kommer et grønt slutprodukt ud før et orange, når der blev tilføjet græskar til forarbejdsningsenheden (maven) inden ærter.  

Det er vigtigt, at der er fuld forståelse for at hele produktionsapperatet (fra mund til endetarm) er et sensibelt og meget dyrt stykke maskinel, og at slutproduktets kvalitet og output-frekvens er helt afhængigt af, at forældrenheden forstår at holde kontinuiteten ved hjælp af FIFO. Det kan her hjælpe, hvis manualen er blevet gennemgået nøje, og at instruktionerne følges til punkt og prikke.

Desværre må vi beklage at manualen pt er ufærdig med hensyn til fejlfinding ved dyre og omstændelige produktionsstop (forstoppelse), og desværre også ved langsommere forarbejdning (ondt i mavsen). Forældrenheden må således væbne sig med tålmodighed, og håbe på at eventuelle forsøg på genoprettelse af normal produktion sker af sig selv, eller ved hjælp af erfaringsmæssigt velafprøvede tiltag, såsom at cykle med produktionsenhedens ben eller varmebehandling af forarbejdningsenheden.

Vi gør opmærksom på, at der ikke er nogen returret på produktionsenheden, ligesom klageretten er suspenderet på ubestemt tid.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s