Babys søvn og forældrenes manglende søvn

Som jeg skrev i går (foregårs??), så er det hele ikke lyserødt, og FUDGE hvor har jeg da bare savnet at sove om natten på det sidste. Baby insisterer på at vågne en gang i timen efter midnat og frem mod morgen. Når jeg så står op, er jeg ør i hovedet af træthed. Det, der er med det, er, at jeg har vænnet mig til at holde mig vågen, selvom jeg er træt. Det er ikke de sidste par måneder, der har gjort det, det er resultatet af 3-4 års hård træning med først en ombygning med fuldtidsarbejde ved siden af, og først derefter ankomsten af lillemanden.

Anyhoo så betyder det altså at selvom jeg ikke sover om natten, så sover jeg heller ikke om dagen med baby, som alle råd ellers foreskriver. Kan simpelthen ikke. Så vi futter i seng allerede mellem 20 og 21… øøøhm men der sover jeg så heller ikke, fordi jeg ved, jeg skal op mellem 21 og 22 og give baby sidste (siger mor!!) bid bryst inden natten. Kan du se mønstret? Jeg var desperat i går, da jeg endnu engang ikke havde sovet. Ringede til lægen og fik en tid til at undersøge hans ører, der var heldigvis ikke noget!

Skrev til min babyerfarne svigerinde, Karina, der tumler min nevø (3 år) og niece (45 dage yngre end Lukas), hun kom med en del ideer, hvoraf 90 % var noget vi enten havde prøvet eller allerede gjorde. Undtagen én ting:

Karina sagde lad der blive lys, og der blev lys, og fuglene sang og det var himmel på jord, fordi nu fik mor søvn! (Vi havde ladet ham sove i kulsort mørke). Uforstyrret søvn fra midnat til 4 og igen fra 4:30 til 6:30 – ER du gal jeg er udhvilet i dag! Jamen jeg er sikker på, jeg ligner egernet i “Sandheden om Rødhætte”, når det har fået kaffe! (Har også fået kaffe, sidder med en kop nu, mmmmMMM!!!), ZUM! Så var vasketøjet ordnet, ZUM! opvasker tømt, ZUMMM! ryddet op, ZUMM! bad og velsoigneret! Og klokken er kun 10:30! 😀

Jeg planlægger dog at købe en lille fin natlampe til hans værelse, så lyset ikke udsender lumen svarende til en lille sol… 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s