Den negative side af det positive

Ok, sådan her har jeg det lidt, og jeg ved ikke om jeg er den eneste, men med fare for at springe en atombombe – her kommer det:

Når jeg nu hygger mig med at være mor, og ikke rigtig ser nogen problemer i forældreskabet, gør jeg klogt i at holde det lidt for mig selv (well done, Tina!), fordi ellers er der lynhurtigt en, der ser sig sur på mig, og som skal kontroversiellisere det (ja det var et ord jeg selv fandt på!). Føler jeg.

Og med det mener jeg, at det lissom ikke helt er tilladt, at der ikke er noget, man er træt af ved forældreskabet og alt, hvad der følger med. Så føler jeg lidt, man bliver kigget skævt til…

Når jeg nu har det skide godt, og min baby ikke gør ret meget andet end det, jeg vil have ham til (altså udover at sove om natten, hvilket jeg ikke ser det helt store problem i eftersom jeg er på barsel med første barn og sagtens kan sove sammen med ham om dagen), og jeg nu har været så heldig og dygtig, så forstår jeg ikke at det skal være et problem, når jeg åbner munden og fortæller omverden, at det hele går godt, og det er dejligt… Nej så slemt er det selvfølgelig heller ikke, det er jo ikke reaktionen hver gang, men jeg har det sådan lidt som om jeg bør holde munden lidt på klem. Alt efter hvem jeg snakker med, og især hvis jeg snakker med babyfolket. Fordi hvis jeg ikke rigtig har noget negativt at dele, så er det ligesom om at det ses ned på, at jeg holder dem inde, at det ikke kan passe at der ikke er noget, og at jeg stiller en facade op.

Men nu vil jeg altså gerne slå fast en gang for alle:

Når jeg nu fortæller at det hele går tip top, og jeg er super glad, og der ikke er noget jeg er træt af, så er det fordi det er sådan. Bum. Og det er IKKE ment som et angreb på jer derude, hvor de samme ting (eller nogen andre ting) ikke fungerer, og det er heller ikke, fordi jeg dømmer jer, fordømmer jer, synes I skal tage jer sammen eller noget som helst i den stil. Når jeg fortæller, at det hele går godt, er det ikke fordi jeg er selvfed og synes at det er MIG mig mig mig, der er god – nej, så er det simpelthen, fordi det hele går godt, og jeg er glad, og det vil jeg gerne have lov til at dele, nøjagtig som når man deler alt muligt andet…

Så here it is: Jeg elsker at være mor, jeg synes det er sjovt, spændende, udfordrende og personligt udviklende. Min baby er glad, sød, smilende og suger livet til sig. Det er givende at se, og jeg bliver inspireret af ham hver dag. Jeg synes det er sjovt, når han har skidt ud over det hele, men det kan da heller ikke være andet, når drengen ligger og klukler når jeg åbner for bleen og lorten vælter ud.

Jeg synes det er dejligt, at stå op om natten, når han vågner, og holde ham ind til mig. Jeg synes hans skrig er sødt, og jeg elsker hurtigst muligt at hjælpe ham til at gøre det godt for ham, så han ikke skal skrige. Jeg synes at det er skægt at hjælpe ham med at lære at spise, selvom der er mad udover det hele og ekstra rengøring. Jeg synes det er voldsomt morsomt når han plasker HELE badeværelset til når han er i bad, fordi alene udtrykket på hans ansigt, når han gir den gas med hænder eller fødder, er guld værd! Jeg synes det er sjovt, at han kravler og jeg har tusind ting jeg skal holde ham ude af.

Jeg ser ikke problemerne. Undskyld. Men det betyder jo ikke, at du ikke gør det godt, eller at din baby ikke er en lille skat, bare fordi jeg vælger at dele, at det går godt. Selvfølgelig er der dage, hvor kaffen bliver en affekthandling, og der ryger 5 kopper, men altså…Morskabet styrer da for vildt!

Over and out.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s