Hva? Hvem er hys???

Jeg tror vi hurtigt kan blive enige om, at når man er gravid, er der ting, der irriterer en, som ellers ikke ville have gjort nogen forskel…. Da jeg var gravid fandt jeg et forum på nettet, hvor folk diskuterede, hvilke af folks handlinger, der havde irriteret mest under graviditeten. Herunder var opført:

– at folk kommenterede på deres størrelse

– spurgte om var barnet planlagt

– at maven lynhurtigt bliver allemandseje

– spørger til hvad navnet skal være, hvorpå valg af navn negativiseres

– generelt uopfordrede forslag til navne

– omkring termin: ringer og spørger om man har født (nej, hvis jeg er midt i at føde, tog jeg ikke telefonen, og hvis jeg havde født, havde du fået det at vide – spørg hvordan det går i stedet for)

Alle sammen ting, som jeg ikke rigtig har kunnet relatere mig til. Jamen ja, jeg er tyk, det bliver man sjovt nok, når man skal have et barn inde i sig. Hvorfor folk så skal kommentere på at man bliver tyk, tror jeg hænger sammen med, at mange ikke helt ved, hvordan de skal henvende sig til den gravide og samtidig anerkende, at hun er gravid, og at de kan se en forskel fra sidst. Så tyr de til den mindre elegante løsning, ikke morsomt for den gravide, som har hørt samme sang 40 gange, men det er ikke noget folk tænker over, tror jeg.

Om barnet er planlagt er en uheldig bemærkning, ja, men det irriterer mig ikke. Ja eller nej, eller undlad at svare. At folk har en mening om navnet, kan ikke komme som nogen overraskelse, hvis du ikke gider tage diskussionen, så lad være…

Nej, der var to ting, som i særlig grad kunne få mig op i det røde felt:

1: Bemærkningen: “Det er ikke en sygdom at være gravid”

2: Mødres iver efter at fortælle om deres egen meget smertefulde og dramatiske fødsel

Første punkt kan stadig få mit hjerte til at banke hurtigere i arrigskab. For det første fordi, nej, det er ikke en sygdom at være gravid, det ved jeg sgu da godt! Men ved at sige det, antyder du, at jeg er svag, spiller på det, overdramatiserer eller bruger det til at få opmærksomhed… Du er ikke inde i mig, så du ved ikke, hvordan jeg har det. Hvis jeg vælger at dele med dig, at jeg har kvalme 24/7, og din reaktion er, at fortælle mig, at det er da synd for mig, men nu skal jeg jo huske, at det ikke er nogen sygdom at være gravid, så er du ærlig talt ret ufølsom. Nej, det kan godt være, jeg ikke er syg, men havde jeg haft kvalme døgnet rundt uden at være gravid, kan vi så blive enige om, at jeg med god ret kunne melde mig syg fra arbejde? Det er aldeles ikke, fordi jeg har tænkt mig at gøre det nu, men det er f****** ingen dans på roser at have kvalme hver dag, hele dagen (hele graviditeten igennem for mit vedkommende) og at være styret af mad på den måde. Så hvorfor skal du ugyldiggøre og bagatalisere, at jeg har det skidt?

Dette er ikke nogen klagesang, min pointe er blot:

No uterus, no opinion!!!

Kort sagt, hvis ikke du selv har haft det på samme måde, så skal du ikke dømme andre så hårdt.

Punkt nummer to kan jeg simpelthen bare ikke få til at give mening…. Kan du se på min kæmpe store mave, at det er lige ved at være oppe over?? Kan du forestille dig, hvad det gør for mig lige nu at høre, at du sprækkede helt om til “sport i toeren”??? At du ville ønske, du havde taget den epidural (når nu jeg lige har fortalt dig, at jeg håber på at føde uden brug af smertestillende)?? At du, første gang du skulle føde, var igennem halvandet døgns smertehelvede inden ungen ville ud (når nu jeg lige har fortalt dig, at dette er mit første barn)??? Er du dum, selvcentreret eller bare ubetænksom??? Jeg spiller på ubetænksom i langt de fleste tilfælde. Det at føde er en kæmpestor ting for kvinder, vi husker det, som var det i går, og vi vil meget gerne dele – alt..! Til alle der gider høre. Det er også ok, men skal vi ikke lige huske vores gravide medkvinder, der har brug for at få at vide, at du sprækker ikke, og hvis du gør, så mærker du det ikke (uden at følge op med: “fordi det gør SÅ ondt i forvejen”) – og at det i øvrigt gror hurtigt sammen nede i det område, så no worries. Det kunne jeg i hvert fald godt have brugt at få at vide….!

Derfor har jeg SVORET, at jeg ALDRIG nogensinde vil fortælle nogen kvinder, som endnu ikke har fået de børn, de skal have, nogensomhelst skrækhistorier!!! Tværtimod vil jeg forsøge at få gang i en sværm af POSITIVE fødselsberetninger, for dem har jeg ærligt talt savnet under min graviditet!

Min egen fødsel var fantastisk, jeg kom igennem uden brug af kemiske smertestillende og jeg sprak ikke fra ende til anden. Jeg gør det GERNE igen, jeg synes faktisk det var lidt fedt, og at jeg var super sej 🙂

Det vil jeg gerne dele, og du kan derfor læse min fødselsberetning på babybusiness.dk, hvor jeg lige er blevet gæsteblogger.

Og husk så: Ser du en gravid kvinde, så pas på med faldgruberne – vi kan godt være lidt hys! 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s