Zombieattack hvorfra siger du???

Hmm jeg ved ikke om det er en nørdting, men nettet flyder snart over med sider, hvor du kan lære hvordan du opruster mod et zombieangreb, lære at tale zombiesk, hvordan du bedst forsvarer dig mod zombier og alt muligt andet!

Hvad jeg tror fuldstændig har gået alles næse forbi er, hvad det lurende, truende zombieangreb udløses af. Man har talt virus, overnaturlige forklaringer, måske endda været inde over invasioner fra det ydre rum, men jeg tror godt alle os forældre ved, hvad der er tale om….

Og måske er det lidt at skyde sig selv i foden, men jeg vover at lade bomben springe: Det er os nybagte forældre. Det er os, der udgør truslen, det er os, der er omvandrende zombier. Nej, nej, jeg ved godt vi ikke ligner, og heldigvis for det da! Men efter et par måneder uden tilstrækkelig med søvn, så begynder ens mere civiliserede hjernefunktioner at fejle. Efter et halvt års tid begynder man at få de karakteristiske blanke øjne, fulgt af black outs. Efter et års tid når barslen er afsluttet er man tæt på at være fuldbyrdet zombie. Vi, de halvdøde, er dog ikke opfyldt af had og sult, som mange tror…. Det er skam ganske uskyldigt, når vi jagter jer for jeres hjerner, vi vil jo bare gerne have vores fulde hjernefunktion tilbage. Og derudover er vi fuldstændig opfyldt af kærlighed, så vi udgør slet ikke så stor en trussel, som det frygtes.

Og det bedste er, vi smitter ikke! Den eneste smittefaktor er ankomsten af eget afkom. Desuden forlyder det, at tilstanden hverken er kritisk eller permanent. Varigheden af zombietilstanden er dog svær at bestemme, det synes at afhænge kraftigt af afkommets villighed til at sove…..

Så skal vi ikke lige skrue ned for oprustningen, hva?? Jeg vil gerne ikke skydes, tak, og jeg tror også snart, at baby begynder at sove igennem…! …måske…

Og nnRRAHH SSHHH SL ZOOOZ ZZZZZZZZZzzr! (*nu vil jeg sove mens baby sover, over and out!)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s