Nej til hen/høn!

…hej… Her er jeg igen. Jeg tog lige en pause efter den meget hårde opstart…!
Og lægger ud med et knaldhårdt indlæg om kønsdebatten. Jeg er nemlig i mellemtiden blevet mor, en ny rolle i mit liv, som jeg elsker! Jeg elsker at være piloten for det lille liv mig og min søns far har sat i verden, elsker at styre ham igennem kriser, som “hvor er mit bryst, jeg skal have mælk NU!”, “hvaffor grød mor, jeg har jo dit bryst”, “fårk jeg blev bange, far nøs
MEGET højt” og mange andre. Det er givende i en helt ufattelig grad, for lige at bruge klichéen, fordi den passer. Punktum.

Men i min nye rolle som mor, kommer jeg ud for en masse valg og ting jeg skal tage stilling til fra dag 1. Herunder min/vores tilgang til barnets køn, nu hvor kønsdebatten raser.

Min søn er en dreng. Det har han været fra kønsscanningen viste en tap og to sten. Han vil blive vejledt som en dreng, opdraget som en dreng, få drengelegetøj og gå i drengefarver. Fordi han er en dreng – præcist som scanningsbilledet viste! Vi skal ikke lade børn selv bestemme, hvilket køn de er, de skal guides, have faste rammer og holdes udenfor forvirrende voksenagendaer! Og så skal de i øvrigt støttes i at være transseksuelle, hvis det på et eller andet tidspunkt i livet viser sig, at tappen har sat sig fast på den forkerte krop, eller at brysterne skulle have vokset på en rigtig pige!!! Og hvis min dreng har lyst til at få en dukke eller en lyserød bluse, så støtter vi ham også i det. Men med mindre han selv kommer med et ønske om andet, så opdrager vi ham altså som en dreng.

Vi kan sagtens støtte vores børn i at være og blive omfavnede og fordomsfri mennesker, uden samtidig at forvirre dem med, at de ikke må kaldes han eller hun, og bidrage til at skabe et kønsløst samfund. Vi er nu engang fra naturens side udstyret med kønsorganer, der definerer om vi skal bidrage til formeringen med æg eller sædceller, og selvom vi nu kan operere os ud af at være det ene eller andet køn udenpå, så kan vi altså ikke lave om på, om vi er i stand til at producere æg eller svømmere. Men vi kan stadig være fordomsfri og åbne mennesker.

Der mener jeg så bare ikke, at det er fordomsfrit og åbent at sætte sit barn i den kønsløse bås, det er bare en ny – og mere forvirrende – kasse barnet kan blive stoppet i. Og den er endnu trangere end kønskassen, fordi det er forældrenes alt for politisk korrekte forsøg på at være fordomsfri. Man er fordomsfri, når man accepterer at vores medmennesker ikke nødvendigvis er som os, ikke når vi skaber en ny kasse, hen/høn-kassen, hvor man hverken må være det ene eller det andet.

Eller hvor man skal være begge dele.

Hilsen Moren, der kørte markræs OG legede med Barbie som barn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s