Risrester – what to do?

Jeg ved ikke med jer, men jeg får ALTID kogt for mange ris. Altid. Og de ryger 9 ud af 10 gange i skraldespanden efter et par dage i køleskabet, for jeg synes simpelthen det er så svært at få dem til at indgå i et måltid dagen efter. Problemet er, at der ofte alligevel er for lidt til at de kan serveres som reelt tilbehør til fx en omgang gullasch.

Jeg har en meget kort liste på to punkter med anvendelsesmuligheder:

 

  • egg fried rice
  • imiteret risotto

 

Hvis man googler egg fried rice, kommer der et utal af opskrifter frem. Pointen her er:  Du kan med fordel tømme køleskabet til denne ret. Alle grøntsagsrester kan indgå i retten (well de må selvfølgelig gerne passe sammen). Snit grøntsager, lynsteg dem på en pande på høj varme, skru ned, steg ris, kom grøntsager ved, smag til med limesaft, soya, lidt chili og lidt friske krydderurter (hvis du har det), og afslut med at komme et (par eller tre?) piskede æg i, som du steger med til de er stivnede. Det smager herlig, er let, hurtigt og billigt.

 

Den anden mulighed, imiteret risotto, er en lidt mere krævende fætter. Du skal have parmesanost i rigelige mængder, fond (helst hjemmekogt, men en god fra supermarkedet kan også gå), eventuelt lidt vin eller alternativt et skvat sherry vineddike, samt svampe, grøntsager eller en gang tøm køleskabet. Du kan sådan set stege de fleste grøntsager og komme i, det vigtige er, at de smager godt i retten. Sørg for altid at have lidt løg og hvidløg som en startbase for grøntsagerne.

Advarsel: Dette er en “bedstemor-opskrift” – du ved en af dem hvor man tager den på slump. Bliv ikke bange, du kan godt – men måske lykkes det først efter et par forsøg.

Fremgangsmåde:

Snit og lynsteg grøntsagerne.

Når de er færdige skrues varmen ned, og risene kommes i.

Put dernæst fond, vand, og eddike i.

Nu skal det bare koge ind. Det er vigtigt, at mængden af væske afpasses med mængden af ris. Det skal ikke koge for længe, for så smatter risene ud. Du skal fylde væske i til risene lige løfter sig fra hinanden, konsistensen skal blive en tyk grød (der stadig er lidt våd), og det må ikke tage mere end et kvarter at koge væsken væk. Du kan godt skrue op for varmen, bare du husker at røre i det regelmæssigt nok.

Når væsken er kogt næsten væk, vendes parmesanost i (i rigelige mængder til det bliver cremet, prøv med lidt af gangen).

Til sidst afsluttes med en klat smør. Husk at smage til med salt og peber og eventuelt krydderier. Skal det være rigtig fint, så pynt med friske krydderurter og tænd et stearinlys ved siden af 😉

 

Dette er ikke en rigtig risotto, men resultatet kommer overraskende tæt på. Min testversion var med en risrest af brune ris blandet med 2 forskellige slags linser, og hvis man ser bort fra at jeg fik for meget citronskal i, så lå smagen faktisk – i al beskedenhed – ret tæt op af en ægte risotto. Uanset hvad, så er det en god og hurtig måde at bruge en risrest på.

 

Hvad gør du med dine risrester?

 

Reklamer

Av i tænderne

Jeg læste lige, at Serena Williams var desperat efter at få råd til, hvordan hun skulle lindre sin datters smerter i forbindelse med tandfrembrud.

Nu er jeg ikke lige en af dem, der har mulighed for at henvende mig direkte til hende, men jeg tænkte, at vi har haft så stort succes med vores fremgangsmåde, at det er værd at dele. Jeg tror også, jeg har skrevet om det før her på bloggen, men here goes alligevel.

Vi har hele tiden haft frossen banan i fryseren. Jeg skærer nogle meget modne og bløde bananer i skiver, som jeg fryser ned (enkeltvis så de ikke klistrer sammen). Når de små så vågner med ondt i tænderne (hvorfor er den slags altid midt om natten???), så kommer vi en 3-4 skiver frossen banan i et af de der net med håndtag, og så får de lov at sidde og gumle på dem, mens de eventuelt ser lidt tv. Sidstnævnte afleder opmærksomheden, mens førstnævnte køler de plagede gummer.

Vi har aldrig haft brug for smertestillende midler, ikke fordi vi har været imod, men fordi det her virker så godt, at det bare ikke har været nødvendigt.

Hvis du har tænkt dig at prøve selv, så husk lige følgende:

1 – bananerne skal være godt bløde, så de ikke bliver for hårde, når de er frosne

2 – skiverne skal være relativt tynde, maks 3 mm tykke. Punkt 1 og 2 er meget vigtige, da for store og hårde stykker ikke virker ligeså godt.

3 – frys skiverne ned enkeltvis, se de ikke klistrer sammen. Du kan putte dem i en pose når de er frosne, men de kan stadig godt fryse sammen over tid. Især når du har haft posen ude nogle gange, så du kan med fordel dele portionen op i flere poser.

4 – nettet bliver fedtet rigtig godt ind i bananfibre. Det kan være svært at få ordentlig ren igen, med mindre man skylder nettet grundigt med det samme.

5 – pas på at barnet ikke over tid opdager fidusen i at få banan når de vågner midt om natten. Lær dig selv at vurdere situationen, og husk dig selv på at sige nej, hvis du kan se, at det ikke er tænderne der er problemet.

Jeg håber, mit råd kan bringe fred over nætterne hos jer. God jul og godt nytår 🙂

Skriveblokering eller hverdagstravl?

Haaalløjsa og gohej!

Her sidder jeg så adskillige måneder efter sidste indlæg og har ingen gode ideer til, hvad jeg skal dele med jer læsere. Eller tid til at skrive de ikke-eksisterende ideer. 

Jeg er nemlig trådt ind i hamsterhjulet. I ved det med morgenrutiner, aflevering af børn, arbejde, afhentning af børn, madlavning, putning og oprydning. 

Sådan er det, og jeg elsker mit hamsterhjul. Mit hjul er nemlig fyldt med kærlighed og glæde, og selvom jeg ikke er den store fan af oprydning, så er hverdagen altså bare det bedste!

Jeg elsker at komme hjem til min mand og mine børn. Jeg elsker at se dem trives. At putte med dem og hygge med dem. Så det er altså det, tiden går med nu. 

Jeg regner med at spændende indlæg om mad, opdragelse og alt muligt andet sprøjter ud af fingerspidserne i en ikke så fjern fremtid! Indtil da håber jeg, I vil benytte jer af muligheden for at udforske bloggens øvrige indlæg 👍😊

Kim Larsen som børnepasser

Sidder her i vores børnehjørne i stuen og iagttager mine to børn lege helt fredeligt sammen. Vi har lige spist en kage og lidt frugt efter at have hentet Krudtuglen fra børnehaven, ren afslapning med hyggelig samtale med min snart 4-årige, imens min snart 1-årige ivrigt pludrede med. Ren idyl. 

Prøvede det samme i går. Det var ikke andet en skrig og skrål og råb, trods det jeg stod med hjemmebagte, duftende boller, og et mere og mere anstrengt smil på læberne. 

Hvad er forskellen? Kim Larsen. Han giver altså bare ro på settet med hans afslappende musik. Jeg har testet det over en periode nu, og den er ligeså sikker hver gang. Hvis vi ikke hører noget, er der stor chance for konflikter. Hvis vi hører andet end Kim Larsen, er der fart over feltet, men sjældent konflikter. Hvis vi bare hører Kim Larsen kan mine unger åbenbart overkomme alt, selv at dele legetøjet…!

Så bare lidt et lille tip her fra: Kim Larsen i ulvetimen, det virker 😉

NOPA

Jeg følger NOPA på Facebook. En side der skriver om Nordic Parenting (som åbenbart er en ting…), deraf navnet. Jeg synes, den giver en rigtig god håndsrækning ift mange hverdagssituationer med småbørn, der hurtigt eskalerer, men også til de store spørgsmål omkring børneopdragelse. 

Det at være forælder er en læringskurve, der både er stejl, belagt med forhindringer, tilbageslag og heldigvis også store oplevelser og kærlighed så stor, den kan være svær at rumme. 

Anyways med tips, tricks og overordnede opdragelsesprincipper tager NOPA os forældre i hånden og guider os til en hverdag med færre problemer og konflikter. Selvfølgelig er metoderne ikke fejlsikret, og vi er jo blot mennesker, men det er netop et af de princippet, der hyldes – at man som forælder også kan begå fejl, hvilket også er en læringskilde for barnet, nemlig at man så erkender sine fejl og siger undskyld, hvis man har såret nogen. 

Jeg lærer hele tiden, også om mig selv. Mine egne reaktioner, som mine børn jo gerne skal kunne spejle sig i. Og jeg vil gerne kunne lide det spejlbillede de viser mig af mig, så jeg gør mit bedste for at blive bedre. 

Hvad bruger du som inspirationskilde?

En pinlig shorts-affære

Jeg må efter følgende små-pinlige oplevelse konstatere, at hovmod virkelig står for fald.

Det var en dejlig, solrig torsdag aften, og slænget var kommet til den lille by, for at fejre absolut ingenting i venskabelig atmosfære. Jeg havde lige opdaget, at jeg efter graviditeten med lillepigen havde tabt mig en del, så jeg havde iført mig mine mindste shorts. Dem jeg havde købt for årtier siden 4-5 år siden, før jeg blev gravid første gang. Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle i dem igen, ikke mindst fordi jeg skød skylden for den ekstra hoftebredde på graviditeten og deraf permanent udvidede hofteled.

Da vennerne var samlet over maden, og jeg svansede over til grillen for at tjekke kødet, fortalte jeg stolt, at jeg havde tabt mig en del, og at jeg altså ikke havde haft det par shorts på i årevis. Følgende samtale udspillede sig:

Samtykkende småbemærkninger om at det var flot, og så:

Veninde: “Det er også fedt og alting, men du ved godt, at man kan se dine baller under shortskanten, ikke??”

Mig: “…..”

Ven: “Men du er da i hvert fald kommet i dem!”

Mig: “….!”

Veninde til ven: “Nu behøver du jo ikke glo uhæmmet om det passer…!”

Mig: “…øh…”

(forestiller mig, at min ansigtskulør enten var hvid, fordi al blod havde forladt mit ansigt, eller rødt i skam)

Ved ikke om det var ballerne eller shortsene, men ballerne er under genoptræning og “The shorts of shame” er blevet vasket og sat til salg – nogen købere??

 

Syltede blommer

Jeg fandt et blommetræ i min have for en måneds tid siden, og mens jeg ventede på at de mange! blommer skulle modne, overvejede jeg, hvad jeg skulle lave. 

Blommemarmelade er jo et sikkert hit, og blommesaft også. 

Begge dele kom på tegnebrættet, og mens jeg overvejede småjusteringer til diverse opskrifter, kom jeg i tanke om nogle lækre syltede blommer, jeg havde fået sammen med noget vesterhavsost til en fødselsdag vi havde været til. Jeg havde fået Duracell-arm, indtil jeg – trods alt – var blevet for pinlig over mig selv, og fik stoppet. 

Det må kunne laves i eget køkken, tænkte jeg og tog en surf-tur på nettet. Hvor jeg fandt Foodfanatics syltede blommer, som lokkede med bl.a. rom i opskriften. Haps!! 

Det er mega let, og hvis man fraregner tid til at udstene blommerne, tager det absolut ingen tid at lave. Det sværest er at vente på at de har trukket længe nok. 

Her mine blommer i en skøn variation af marmelade, saft og syltede. 


Og her kan du se de syltede blommer i aktion på en vesterhavslignende ost. 


Mumsfilibaba!!

Førstegangsmors dage er talte

Efter jeg har fået barn nummer to, er der flere, der har kommenteret på, at jeg jo altså ikke er førstegangsmor mere.

Til det har jeg gentagne gange sagt, at jeg vil altid være førstegangsmor til Krudtuglen.

Når det så er sagt, så skriver jeg vist ligeså meget om alt muligt hverdagsrelateret, som jeg skriver om at være mor. Så bloggen kommer til at skifte navn inden længe, og så håber jeg at mine læsere vil tage godt imod 🙂 Jeg glæder mig i hvert fald!

Hvad bloggen så skal hedder, løfter jeg sløret for senere….

Babybæ af tøjet – tricket over dem alle

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om emnet, hvor jeg anpriser glycerin som vidundermiddel til at få det væk. Hvis altså man er hurtig til at få tøjet behandlet….! Der er intet som indtørret babybæ, der kan lave genstridige pletter. Intet. Jo rødbede, og smådrenges insisterende græsplettede knæ. Men ellers…

Anyways, som kommentar til det indlæg skrev en mor, at sollys altså også tager pletten.

Hahaaa…aaaahr tænkte jeg. Og slog det hen som et af de der husmoderråd, som ganske vist har hold i virkeligheden, men hvor almindelig remedier er bedre.

…og prøvede det en dag, hvor babys bæ virkelig bare ikke ville af en yndlingsbody.

Det er VÆK! Helt væk. Det er som trylleri og magi, man ligger blot tøjet ud med pletten i direkte sollys, og tadaaaaa helt rent tøj. Jeg burde have taget billeder, der kunne dokumentere processen, men har altså glemt det hver eneste gang, jeg har benyttet mig af tricket over sommeren – og der har været mange. Så hep hey barselshjerne, håber hukommelsen vender tilbage for fuld skrue når jeg starter på arbejde igen.

Indtil da har jeg i det mindste ikke problemer med at huske, hvordan man får babybæ af tøjet!

Hjemmelavet hasselnøddesirup

For et par uger siden fik jeg en craving for hasselnøddesirup til min kaffe. Jeg var ude at købe ind, men fandt aldrig en flaske, fordi baby….

Efter et par dage var min lyst til hasselnøddesirup stadig ikke forsvundet, til gengæld havde jeg heller ikke kunnet finde nogen opskrifter på nettet, så jeg selv kunne lave det.

Nuvel, tænkte jeg, det er vel ikke en sag, man ikke selv lige kan bikse sammen. Sirup er trods alt ikke andet end indkogt sukker med en eller flere smagsgivere. Og jeg var tilfældigvis den heldige indehaver af en pose hasselnødder, som straks blev ørermærket projektet.

Således opfyldt af virkelyst gik jeg igang med projektet.

I en 3-liters gryde kom sukker og vand i forholdet 1:1, jeg kogte op under omrøring, så sukker blev opløst og der kom varme nok på, hvorefter jeg lod det simre stille og rolig på laveste varme.

Hasselnødderne blendede jeg i min minihakker og ristede på panden til de var mørkebrune, men ikke brændte.

Derefter kom jeg dem op i min sirup, kogte det kort op igen og lod det derefter simre resten af dagen, så al smag blev suget ud af nødderne.

Hen under aften siede jeg nødderne fra (og gemte dem i fryseren), og lod siruppen koge yderligere ind. Den må gerne blive lidt tyk i det jo.

Det du skal gøre anderledes end mig, er at have en patentflaske i passende størrelse samt en tragt klar, så du ikke skal:

1: Omhælde siruppen flere gange (fx til isterningeposer)

2: Fryse den (den størkner ikke alligevel, og hvis der af vandvare bliver prikket hul på posen, har du sirup i hele fryseren..!)

3: Gøre fryser ren for sirup

4: Hælde om igen til nyindkøbt patentflaske i passende størrelse

5: Gøre det halve køkken rent for sirup – uden tragt ender det nemlig de mærkværdigste steder…

 

Tadaaaaaa hjemmelavet hasselnøddesirup i al dets vælde


 

 

Opskrift på hasselnøddesirup

1 l vand

1 l sukker

500 g hasselnødder (eller hvad du nu har eller synes er passende)

 

Kog vand og sukker op til sukker er smeltet ud i vandet

Blend hasselnødder i minihakker el.lign.

Rist hasselnødder til de får en god brun farve ( i ovn eller på pande)

Lad hasselnødderne simre med i blandingen indtil de har afgivet tilpas meget smag

Si hasselnødderne fra væsken (og gem dem i fryseren)

Hæl på skoldet patentflaske via tragt

Husk at smage til undervejs, put fx en knivspids salt i, eller kog yderligere ind, hvis smagen ikke er stærk nok endnu. Og husk at den skal være temmelig stærk for at kunne brage igennem kaffesmagen.

Nyd i varm kvalitetskaffe som en treat når baby har været vågen den halve nat (eller du trænger til forkælelse af en eller anden anden grund).

 

Stop spild af mad

Nødderne, som du gemte i fryseren, kan du bruge i forskelligt bagværk, hvor de ikke skal fungere som den primære ingrediens. For eksempel brugte jeg mine i en omgang lækre chokolademuffins med topping af smør/flormelis/chokolade/hasselnøddesirup. De blev mega lækre!! 🙂