En pinlig shorts-affære

Jeg må efter følgende små-pinlige oplevelse konstatere, at hovmod virkelig står for fald.

Det var en dejlig, solrig torsdag aften, og slænget var kommet til den lille by, for at fejre absolut ingenting i venskabelig atmosfære. Jeg havde lige opdaget, at jeg efter graviditeten med lillepigen havde tabt mig en del, så jeg havde iført mig mine mindste shorts. Dem jeg havde købt for årtier siden 4-5 år siden, før jeg blev gravid første gang. Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle i dem igen, ikke mindst fordi jeg skød skylden for den ekstra hoftebredde på graviditeten og deraf permanent udvidede hofteled.

Da vennerne var samlet over maden, og jeg svansede over til grillen for at tjekke kødet, fortalte jeg stolt, at jeg havde tabt mig en del, og at jeg altså ikke havde haft det par shorts på i årevis. Følgende samtale udspillede sig:

Samtykkende småbemærkninger om at det var flot, og så:

Veninde: “Det er også fedt og alting, men du ved godt, at man kan se dine baller under shortskanten, ikke??”

Mig: “…..”

Ven: “Men du er da i hvert fald kommet i dem!”

Mig: “….!”

Veninde til ven: “Nu behøver du jo ikke glo uhæmmet om det passer…!”

Mig: “…øh…”

(forestiller mig, at min ansigtskulør enten var hvid, fordi al blod havde forladt mit ansigt, eller rødt i skam)

Ved ikke om det var ballerne eller shortsene, men ballerne er under genoptræning og “The shorts of shame” er blevet vasket og sat til salg – nogen købere??

 

Syltede blommer

Jeg fandt et blommetræ i min have for en måneds tid siden, og mens jeg ventede på at de mange! blommer skulle modne, overvejede jeg, hvad jeg skulle lave. 

Blommemarmelade er jo et sikkert hit, og blommesaft også. 

Begge dele kom på tegnebrættet, og mens jeg overvejede småjusteringer til diverse opskrifter, kom jeg i tanke om nogle lækre syltede blommer, jeg havde fået sammen med noget vesterhavsost til en fødselsdag vi havde været til. Jeg havde fået Duracell-arm, indtil jeg – trods alt – var blevet for pinlig over mig selv, og fik stoppet. 

Det må kunne laves i eget køkken, tænkte jeg og tog en surf-tur på nettet. Hvor jeg fandt Foodfanatics syltede blommer, som lokkede med bl.a. rom i opskriften. Haps!! 

Det er mega let, og hvis man fraregner tid til at udstene blommerne, tager det absolut ingen tid at lave. Det sværest er at vente på at de har trukket længe nok. 

Her mine blommer i en skøn variation af marmelade, saft og syltede. 


Og her kan du se de syltede blommer i aktion på en vesterhavslignende ost. 


Mumsfilibaba!!

Førstegangsmors dage er talte

Efter jeg har fået barn nummer to, er der flere, der har kommenteret på, at jeg jo altså ikke er førstegangsmor mere.

Til det har jeg gentagne gange sagt, at jeg vil altid være førstegangsmor til Krudtuglen.

Når det så er sagt, så skriver jeg vist ligeså meget om alt muligt hverdagsrelateret, som jeg skriver om at være mor. Så bloggen kommer til at skifte navn inden længe, og så håber jeg at mine læsere vil tage godt imod🙂 Jeg glæder mig i hvert fald!

Hvad bloggen så skal hedder, løfter jeg sløret for senere….

Babybæ af tøjet – tricket over dem alle

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om emnet, hvor jeg anpriser glycerin som vidundermiddel til at få det væk. Hvis altså man er hurtig til at få tøjet behandlet….! Der er intet som indtørret babybæ, der kan lave genstridige pletter. Intet. Jo rødbede, og smådrenges insisterende græsplettede knæ. Men ellers…

Anyways, som kommentar til det indlæg skrev en mor, at sollys altså også tager pletten.

Hahaaa…aaaahr tænkte jeg. Og slog det hen som et af de der husmoderråd, som ganske vist har hold i virkeligheden, men hvor almindelig remedier er bedre.

…og prøvede det en dag, hvor babys bæ virkelig bare ikke ville af en yndlingsbody.

Det er VÆK! Helt væk. Det er som trylleri og magi, man ligger blot tøjet ud med pletten i direkte sollys, og tadaaaaa helt rent tøj. Jeg burde have taget billeder, der kunne dokumentere processen, men har altså glemt det hver eneste gang, jeg har benyttet mig af tricket over sommeren – og der har været mange. Så hep hey barselshjerne, håber hukommelsen vender tilbage for fuld skrue når jeg starter på arbejde igen.

Indtil da har jeg i det mindste ikke problemer med at huske, hvordan man får babybæ af tøjet!

Hjemmelavet hasselnøddesirup

For et par uger siden fik jeg en craving for hasselnøddesirup til min kaffe. Jeg var ude at købe ind, men fandt aldrig en flaske, fordi baby….

Efter et par dage var min lyst til hasselnøddesirup stadig ikke forsvundet, til gengæld havde jeg heller ikke kunnet finde nogen opskrifter på nettet, så jeg selv kunne lave det.

Nuvel, tænkte jeg, det er vel ikke en sag, man ikke selv lige kan bikse sammen. Sirup er trods alt ikke andet end indkogt sukker med en eller flere smagsgivere. Og jeg var tilfældigvis den heldige indehaver af en pose hasselnødder, som straks blev ørermærket projektet.

Således opfyldt af virkelyst gik jeg igang med projektet.

I en 3-liters gryde kom sukker og vand i forholdet 1:1, jeg kogte op under omrøring, så sukker blev opløst og der kom varme nok på, hvorefter jeg lod det simre stille og rolig på laveste varme.

Hasselnødderne blendede jeg i min minihakker og ristede på panden til de var mørkebrune, men ikke brændte.

Derefter kom jeg dem op i min sirup, kogte det kort op igen og lod det derefter simre resten af dagen, så al smag blev suget ud af nødderne.

Hen under aften siede jeg nødderne fra (og gemte dem i fryseren), og lod siruppen koge yderligere ind. Den må gerne blive lidt tyk i det jo.

Det du skal gøre anderledes end mig, er at have en patentflaske i passende størrelse samt en tragt klar, så du ikke skal:

1: Omhælde siruppen flere gange (fx til isterningeposer)

2: Fryse den (den størkner ikke alligevel, og hvis der af vandvare bliver prikket hul på posen, har du sirup i hele fryseren..!)

3: Gøre fryser ren for sirup

4: Hælde om igen til nyindkøbt patentflaske i passende størrelse

5: Gøre det halve køkken rent for sirup – uden tragt ender det nemlig de mærkværdigste steder…

 

Tadaaaaaa hjemmelavet hasselnøddesirup i al dets vælde


 

 

Opskrift på hasselnøddesirup

1 l vand

1 l sukker

500 g hasselnødder (eller hvad du nu har eller synes er passende)

 

Kog vand og sukker op til sukker er smeltet ud i vandet

Blend hasselnødder i minihakker el.lign.

Rist hasselnødder til de får en god brun farve ( i ovn eller på pande)

Lad hasselnødderne simre med i blandingen indtil de har afgivet tilpas meget smag

Si hasselnødderne fra væsken (og gem dem i fryseren)

Hæl på skoldet patentflaske via tragt

Husk at smage til undervejs, put fx en knivspids salt i, eller kog yderligere ind, hvis smagen ikke er stærk nok endnu. Og husk at den skal være temmelig stærk for at kunne brage igennem kaffesmagen.

Nyd i varm kvalitetskaffe som en treat når baby har været vågen den halve nat (eller du trænger til forkælelse af en eller anden anden grund).

 

Stop spild af mad

Nødderne, som du gemte i fryseren, kan du bruge i forskelligt bagværk, hvor de ikke skal fungere som den primære ingrediens. For eksempel brugte jeg mine i en omgang lækre chokolademuffins med topping af smør/flormelis/chokolade/hasselnøddesirup. De blev mega lækre!!🙂

 

 

Jeg FÆLDER!!!

Som en anden hund der smider vinterpelsen, falder mine hår af en masse! Morgen og aften er jeg simpelthen nødt til at børste mit hår grundigt, hvis ikke vi skal sove i en rede af irriterende, omend blødt, Tina-hår – og vi snakker ikke småting! Det er minimum en stor håndfuld hår, hver gang. 

Det er normalt, når man begynder at amme, det ved jeg, men det er alligevel lidt mærkeligt at fælde så meget og mærke at håret bliver tyndere… Og tyndere… Og tyndere…

Jeg har (haft!) en ret voldsom manke af langt lyst hår, og i og med at jeg ikke har fældet et hår, mens jeg var gravid, er det vel egentlig også på tide at få lidt udskiftning i tingene. Mit hår var begyndt at se meget slidt ud, og nu ser det så knap så slidt ud, så på den måde er det ikke ren loose – loose. 

Nu må det også gerne bare snart stoppe igen…….

Tandbørstning på børn – no problem!

Jeg har måske nok nævnt det her på bloggen før, men jeg tænker, at det ikke skader lige at give en update her et par år efter…

Jeg har nok ikke knækket koden i forhold til tandbørstning af børn helt generelt, men herhjemme har et lille trick gjort en verden til forskel – vi har aldrig problemer med at få børstet tænder på Krudtuglen.

Vi begyndte at børste hans tænder gummer allerede da han var 3 måneder gammel. Min filosofi var, at så bliver det så stor en selvfølge og så stor en del af putteritualet, at ungen slet ikke stiller spørgsmålstegn ved om der skal børstes tænder. Det skal man jo bare.

Nu, hvor vi har en trodsig tre-årig, kan jeg konstatere, at det har virket glimragende! Det er stort set det eneste, Krudtuglen ikke (for alvor) stiller spørgsmålstegn ved. Han kan godt være sur over, at det skal gøres, men han nægter ikke at få det gjort, og det er aldrig en kamp.

“Jeg kan/VIL selv!!” – siger han så til tider. Det er fint, så får han lov til selv at børste, og så gør jeg/farmand det bagefter. Det ville da være synd, at fratage ham initiativet til noget, han selv skal kunne (godt!) om få år.

Nu er Lillepigen godt 4 måneder, og jeg har børstet hendes gummer siden hun var 3 måneder. Hun lader til at synes, at det er en fest at få gnubbet gummerne med den bløde børste, i hvert fald storsmiler hun, når jeg blidt børster, mens jeg synger en lille tandbørstesang (først den ene vej, og så den anden vej, atju, atju og skomagerdreng).

Jeg ved godt, at jer med større børn ikke kan bruge denne info til så meget nu, men så kan det da være, at I måske liiiiige skal have én mere – bare for at teste tandbørsterådet, ikke??😉

Hjemmelavet jordbærkoldskål

Må jeg lige her i farten slå et slag for hjemmelavet koldskål ala Foodfanatic..! Let at lave og vanvittig lækker – og Krudtuglen æder det i mængder som var det spaghetti kødsovs. 

Det ser sådan her ud, og blev indtaget i solen på terrassen🙂

Lækker lyserød koldskål med jordbær, blåbær, sirupsristede nødder og knuste kanelkiks

Menuen i sin helhed

Aftenens menu her usædvanligt pænt præsenteret


…af køkkenet fremgår det ikke ligefrem, at det var let at lave. De der 5 minutter, som den gode Nadia reklamerede med det tog, blev til 3 kvarter i dette lille hjem. Øhm… Fordi jeg lige skulle en lille tur i Rema1000 efter kærnemælk… Fordi jeg havde hevet en karton A38 ned fra hylden i stedet for kærnemælk… Hvad? Designet var meget ens, og jeg havde to unger med, og jeg har også ammehjerne og en masse andre undskyldninger at dække mig ind under!

Og så snakker vi ikke om, at jeg forinden havde bedt kæresten tage æggeblommer med hjem, fordi jeg havde glemt at købe dem…

Anyways det er let og sikkert også hurtigt at lave, hvis man har styr på indkøbene og ikke bruger ca 100 forskellige beholdere til de relativt få ingredienser. 

Et lille udsnit af det køkkengrej, der åbenbart var nødvendigt for at jeg kunne komme igennem den meget simple opskrift…


Nå men lang historie kort, her er opskriften: Foodfanatic’s hjemmelavede jordbærkoldskål

Prøv den! Jeg køber i hvert fald aldrig færdiglavet koldskål igen 😋

Når 3 bliver til 4…

…bliver der meget stille her på bloggen. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle bruge en stor del af min barsel på at blogge og få lidt gang i tandjulene her på siden, men når 3 bliver til 4 i vores lille familie, betyder det åbenbart for min barsel nummer 2, at tiden bruges på vasketøj, hente/bringe, gyh og guh, amning, gylp, vasketøj og deslige – og vasketøj.

I min første barsel var det udelukkende hyggehulen, der gjorde sig gældende. Jeg havde masser af tid til både at lege med og udvikle min baby, passe hus, lave mad, se serier, hygge, læse op på hvad næste skridt med baby var, babyrelaterede aktiviteter, såsom babysvømning og -gymnastik, og ikke mindst bloggen.

Her i barsel nummer to haster jeg efter livet, som hele tiden føles som om er 2-3 skridt foran mig. Bloggen er der ikke tid til, ligesom serier er taget helt af programmet (ok Game of Thrones sæson 6 er svær at komme udenom, og bliver derfor opprioriteret om mandagen, men ellers er jeg hoppet af alt andet). Jeg tænker ofte tilbage på mit gravide jeg og takker hende inderligt og dybt for alle de færdige retter, hun fik i fryseren inden fødslen.

Og så læser jeg ret meget om, hvordan man håndterer en trodsig tre-årig lige nu, der både skal håndtere at have fået en lillesøster, at starte i børnehave og at have smidt sutten (sidstnævnte ikke på opfordring af os – men når han ikke spørger efter den, skal vi da ikke være dem, der propper den i munden på ham). Storebrors sengetid er derfor rykket en time frem, og aftensmaden af samme grund helst være overstået inden kl 18. Det indskrænker mulighederne for madlavning en del, og at kunne trylle en gullasch/kødsovs/suppe op af fryseren og koge ris til er en game-changer, der gør at jeg også får tid til at lege lidt med min førstefødte inden hverdagsting som aftensmad, bad og sengetid får overtaget.

Med en baby, der gerne lægger sig til at sove kl 20 og frem til kl 1-2 stykker om natten, burde der være masser af tid til at hygge, ikke? Wrong! Jeg er dødtræt konstant, så hvis jeg kan (og ikke falder i søvn i Krudtuglens seng, når jeg skal putte ham om aftenen), ligger jeg gerne i sengen før 21. FØR. 21! Dvs. at vi lige kan nå at få ryddet op efter dagen og aftensmaden, betale nogle regninger eller andet praktisk og så ellers kysse godnat, efter vi har fået sendt store barn og lille barn til Sovstrup. (Jeg spurgte i øvrigt Krudtuglen, hvor han troede Sovstrup lå? I Drømmeland selvfølgelig var svaret hihihi).

 

Lykken er… 

Det skal selvfølgelig ikke være en lang klagesang det her, jeg ÆÆÆÆLSKER at have to børn og har absolut intet ønske om at gå tilbage. Det er blot en konstatering af at tiden bliver brugt meget anderledes fra barsel 1 til barsel 2.

Når lillepigen smiler til mig, når hun lærer noget nyt, når hun griner og bliver overrasket over hvad det nu er for en lyd, når Krudtuglen siger “hit med baby!” fordi han vil give hende et knus (og har hørt mig sige det, når jeg skal amme hende og far holder hende til jeg er klar), eller når han kysser hende, eller de holder i hånden om aftenen mens vi læser historie for dem eller ser lidt fjernsyn inden sengetid med dem, så er min lykke altså bare gjort.

For mig er lykken altså bare mine børn, de er fantastiske og de og min kæreste gør mig til den bedste person jeg kan være. Det er en meget lærerig personlig rejse, jeg er på, og jeg elsker det. Også selvom jeg hverken har tid til min anden passion – at skrive – eller min yndlingsafkoblingsting – serier. Oooooog det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi voksne flere gange om ugen snyder hverdagen, og sætter en serie på (Blacklist lige nu – se den!), og hygger os til vi enten falder i søvn på sofaen eller kommer i seng ved midnat (fordi vi pga. diverse godter har holdt os vågne som følge af et sukker-high).

Med andre ord er det hamsterhjul af en hverdag livet er med 2 børn rigt på kærlighed, lykke og fantastiske øjeblikke🙂

Babylort på tøjet – hjælpen er nær!

Hej, så tjekker jeg lige ind på bloggen igen her med et super kort indlæg!

Årsagen til at jeg glimrer med mit fravær ved tasterne er, at jeg er færdig med at lægge mave til lillesøster – nu lægger jeg bryster til i stedet. Lillesøster kom til verden d. 5/2-16, og siden da har samtlige timeslots i min dag været besat.

Jeg har planer om en lang række indlæg, som må vente til der kommer heeeeelt ro på, bl.a. vil jeg gerne fortælle jer om min fødsel, om at vænne sig til at have to børn, om hvor helt igennem værdifuldt det har været for os, at jeg havde 50 hjemmelavede retter i fryseren, og meget andet. Men det må vente.

I denne omgang vil jeg bare lige hurtigt slå et slag for glycerin!

Når baby skider hele vejen op og ned af ryggen, klapper vi forældre ofte alligevel af begejstring, fordi det betyder at ungen ikke lider af forstoppelse, hvilket igen er med til at sikre nattesøvnen, en glad baby osv. Babylort gør simpelthen livet lettere i længden…

Til gengæld gælder klapsalverne ikke det sennepsgule efterspil. Det der babylort er simpelthen bare stærke sager, der farver helt åndssvagt meget, og kan være meget svært at få af igen, især hvis man ikke har mulighed for at få tøjet i vaskemaskinen med det samme.

Løsningen for mig: Jeg har haft rigtig god held med at gnubbe en smule glycerin (fås i Matas) godt (men blidt) ind på det gule område med en neglebørste, lade det trække i 5-10 minutter og så vaske det ved den højeste temperatur det pågældende stykke tøj kan tåle. Jeg kan som regel nøjes med en hurtigvask på 15 minutter, så er det gule helt væk. Ellers er det bare om igen indtil man kan se at det ikke kommer til at ske. 2-3 gange skulle være nok.

Udover babylort har jeg også haft held med at få koncentreret rødbedesaft af en hvid dug, og granatæblesaft af en hvid (og dyr!) skjorte med glycerin. Senest har jeg fået meget indtørret (over en uge gammelt) babygul af en hvid, fin body. Jeg er imponeret – og også ret glad for at lillesøster ikke nødvendigvis skal have trukket sine bukser helt op i nakken, for at dække for eventuelle gamle, gule pletter på bodyerne😉