Hjemmelavet hasselnøddesirup

For et par uger siden fik jeg en craving for hasselnøddesirup til min kaffe. Jeg var ude at købe ind, men fandt aldrig en flaske, fordi baby….

Efter et par dage var min lyst til hasselnøddesirup stadig ikke forsvundet, til gengæld havde jeg heller ikke kunnet finde nogen opskrifter på nettet, så jeg selv kunne lave det.

Nuvel, tænkte jeg, det er vel ikke en sag, man ikke selv lige kan bikse sammen. Sirup er trods alt ikke andet end indkogt sukker med en eller flere smagsgivere. Og jeg var tilfældigvis den heldige indehaver af en pose hasselnødder, som straks blev ørermærket projektet.

Således opfyldt af virkelyst gik jeg igang med projektet.

I en 3-liters gryde kom sukker og vand i forholdet 1:1, jeg kogte op under omrøring, så sukker blev opløst og der kom varme nok på, hvorefter jeg lod det simre stille og rolig på laveste varme.

Hasselnødderne blendede jeg i min minihakker og ristede på panden til de var mørkebrune, men ikke brændte.

Derefter kom jeg dem op i min sirup, kogte det kort op igen og lod det derefter simre resten af dagen, så al smag blev suget ud af nødderne.

Hen under aften siede jeg nødderne fra (og gemte dem i fryseren), og lod siruppen koge yderligere ind. Den må gerne blive lidt tyk i det jo.

Det du skal gøre anderledes end mig, er at have en patentflaske i passende størrelse samt en tragt klar, så du ikke skal:

1: Omhælde siruppen flere gange (fx til isterningeposer)

2: Fryse den (den størkner ikke alligevel, og hvis der af vandvare bliver prikket hul på posen, har du sirup i hele fryseren..!)

3: Gøre fryser ren for sirup

4: Hælde om igen til nyindkøbt patentflaske i passende størrelse

5: Gøre det halve køkken rent for sirup – uden tragt ender det nemlig de mærkværdigste steder…

 

Tadaaaaaa hjemmelavet hasselnøddesirup i al dets vælde


 

 

Opskrift på hasselnøddesirup

1 l vand

1 l sukker

500 g hasselnødder (eller hvad du nu har eller synes er passende)

 

Kog vand og sukker op til sukker er smeltet ud i vandet

Blend hasselnødder i minihakker el.lign.

Rist hasselnødder til de får en god brun farve ( i ovn eller på pande)

Lad hasselnødderne simre med i blandingen indtil de har afgivet tilpas meget smag

Si hasselnødderne fra væsken (og gem dem i fryseren)

Hæl på skoldet patentflaske via tragt

Husk at smage til undervejs, put fx en knivspids salt i, eller kog yderligere ind, hvis smagen ikke er stærk nok endnu. Og husk at den skal være temmelig stærk for at kunne brage igennem kaffesmagen.

Nyd i varm kvalitetskaffe som en treat når baby har været vågen den halve nat (eller du trænger til forkælelse af en eller anden anden grund).

 

Stop spild af mad

Nødderne, som du gemte i fryseren, kan du bruge i forskelligt bagværk, hvor de ikke skal fungere som den primære ingrediens. For eksempel brugte jeg mine i en omgang lækre chokolademuffins med topping af smør/flormelis/chokolade/hasselnøddesirup. De blev mega lækre!!🙂

 

 

Jeg FÆLDER!!!

Som en anden hund der smider vinterpelsen, falder mine hår af en masse! Morgen og aften er jeg simpelthen nødt til at børste mit hår grundigt, hvis ikke vi skal sove i en rede af irriterende, omend blødt, Tina-hår – og vi snakker ikke småting! Det er minimum en stor håndfuld hår, hver gang. 

Det er normalt, når man begynder at amme, det ved jeg, men det er alligevel lidt mærkeligt at fælde så meget og mærke at håret bliver tyndere… Og tyndere… Og tyndere…

Jeg har (haft!) en ret voldsom manke af langt lyst hår, og i og med at jeg ikke har fældet et hår, mens jeg var gravid, er det vel egentlig også på tide at få lidt udskiftning i tingene. Mit hår var begyndt at se meget slidt ud, og nu ser det så knap så slidt ud, så på den måde er det ikke ren loose – loose. 

Nu må det også gerne bare snart stoppe igen…….

Tandbørstning på børn – no problem!

Jeg har måske nok nævnt det her på bloggen før, men jeg tænker, at det ikke skader lige at give en update her et par år efter…

Jeg har nok ikke knækket koden i forhold til tandbørstning af børn helt generelt, men herhjemme har et lille trick gjort en verden til forskel – vi har aldrig problemer med at få børstet tænder på Krudtuglen.

Vi begyndte at børste hans tænder gummer allerede da han var 3 måneder gammel. Min filosofi var, at så bliver det så stor en selvfølge og så stor en del af putteritualet, at ungen slet ikke stiller spørgsmålstegn ved om der skal børstes tænder. Det skal man jo bare.

Nu, hvor vi har en trodsig tre-årig, kan jeg konstatere, at det har virket glimragende! Det er stort set det eneste, Krudtuglen ikke (for alvor) stiller spørgsmålstegn ved. Han kan godt være sur over, at det skal gøres, men han nægter ikke at få det gjort, og det er aldrig en kamp.

“Jeg kan/VIL selv!!” – siger han så til tider. Det er fint, så får han lov til selv at børste, og så gør jeg/farmand det bagefter. Det ville da være synd, at fratage ham initiativet til noget, han selv skal kunne (godt!) om få år.

Nu er Lillepigen godt 4 måneder, og jeg har børstet hendes gummer siden hun var 3 måneder. Hun lader til at synes, at det er en fest at få gnubbet gummerne med den bløde børste, i hvert fald storsmiler hun, når jeg blidt børster, mens jeg synger en lille tandbørstesang (først den ene vej, og så den anden vej, atju, atju og skomagerdreng).

Jeg ved godt, at jer med større børn ikke kan bruge denne info til så meget nu, men så kan det da være, at I måske liiiiige skal have én mere – bare for at teste tandbørsterådet, ikke??😉

Hjemmelavet jordbærkoldskål

Må jeg lige her i farten slå et slag for hjemmelavet koldskål ala Foodfanatic..! Let at lave og vanvittig lækker – og Krudtuglen æder det i mængder som var det spaghetti kødsovs. 

Det ser sådan her ud, og blev indtaget i solen på terrassen🙂

Lækker lyserød koldskål med jordbær, blåbær, sirupsristede nødder og knuste kanelkiks

Menuen i sin helhed

Aftenens menu her usædvanligt pænt præsenteret


…af køkkenet fremgår det ikke ligefrem, at det var let at lave. De der 5 minutter, som den gode Nadia reklamerede med det tog, blev til 3 kvarter i dette lille hjem. Øhm… Fordi jeg lige skulle en lille tur i Rema1000 efter kærnemælk… Fordi jeg havde hevet en karton A38 ned fra hylden i stedet for kærnemælk… Hvad? Designet var meget ens, og jeg havde to unger med, og jeg har også ammehjerne og en masse andre undskyldninger at dække mig ind under!

Og så snakker vi ikke om, at jeg forinden havde bedt kæresten tage æggeblommer med hjem, fordi jeg havde glemt at købe dem…

Anyways det er let og sikkert også hurtigt at lave, hvis man har styr på indkøbene og ikke bruger ca 100 forskellige beholdere til de relativt få ingredienser. 

Et lille udsnit af det køkkengrej, der åbenbart var nødvendigt for at jeg kunne komme igennem den meget simple opskrift…


Nå men lang historie kort, her er opskriften: Foodfanatic’s hjemmelavede jordbærkoldskål

Prøv den! Jeg køber i hvert fald aldrig færdiglavet koldskål igen 😋

Når 3 bliver til 4…

…bliver der meget stille her på bloggen. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle bruge en stor del af min barsel på at blogge og få lidt gang i tandjulene her på siden, men når 3 bliver til 4 i vores lille familie, betyder det åbenbart for min barsel nummer 2, at tiden bruges på vasketøj, hente/bringe, gyh og guh, amning, gylp, vasketøj og deslige – og vasketøj.

I min første barsel var det udelukkende hyggehulen, der gjorde sig gældende. Jeg havde masser af tid til både at lege med og udvikle min baby, passe hus, lave mad, se serier, hygge, læse op på hvad næste skridt med baby var, babyrelaterede aktiviteter, såsom babysvømning og -gymnastik, og ikke mindst bloggen.

Her i barsel nummer to haster jeg efter livet, som hele tiden føles som om er 2-3 skridt foran mig. Bloggen er der ikke tid til, ligesom serier er taget helt af programmet (ok Game of Thrones sæson 6 er svær at komme udenom, og bliver derfor opprioriteret om mandagen, men ellers er jeg hoppet af alt andet). Jeg tænker ofte tilbage på mit gravide jeg og takker hende inderligt og dybt for alle de færdige retter, hun fik i fryseren inden fødslen.

Og så læser jeg ret meget om, hvordan man håndterer en trodsig tre-årig lige nu, der både skal håndtere at have fået en lillesøster, at starte i børnehave og at have smidt sutten (sidstnævnte ikke på opfordring af os – men når han ikke spørger efter den, skal vi da ikke være dem, der propper den i munden på ham). Storebrors sengetid er derfor rykket en time frem, og aftensmaden af samme grund helst være overstået inden kl 18. Det indskrænker mulighederne for madlavning en del, og at kunne trylle en gullasch/kødsovs/suppe op af fryseren og koge ris til er en game-changer, der gør at jeg også får tid til at lege lidt med min førstefødte inden hverdagsting som aftensmad, bad og sengetid får overtaget.

Med en baby, der gerne lægger sig til at sove kl 20 og frem til kl 1-2 stykker om natten, burde der være masser af tid til at hygge, ikke? Wrong! Jeg er dødtræt konstant, så hvis jeg kan (og ikke falder i søvn i Krudtuglens seng, når jeg skal putte ham om aftenen), ligger jeg gerne i sengen før 21. FØR. 21! Dvs. at vi lige kan nå at få ryddet op efter dagen og aftensmaden, betale nogle regninger eller andet praktisk og så ellers kysse godnat, efter vi har fået sendt store barn og lille barn til Sovstrup. (Jeg spurgte i øvrigt Krudtuglen, hvor han troede Sovstrup lå? I Drømmeland selvfølgelig var svaret hihihi).

 

Lykken er… 

Det skal selvfølgelig ikke være en lang klagesang det her, jeg ÆÆÆÆLSKER at have to børn og har absolut intet ønske om at gå tilbage. Det er blot en konstatering af at tiden bliver brugt meget anderledes fra barsel 1 til barsel 2.

Når lillepigen smiler til mig, når hun lærer noget nyt, når hun griner og bliver overrasket over hvad det nu er for en lyd, når Krudtuglen siger “hit med baby!” fordi han vil give hende et knus (og har hørt mig sige det, når jeg skal amme hende og far holder hende til jeg er klar), eller når han kysser hende, eller de holder i hånden om aftenen mens vi læser historie for dem eller ser lidt fjernsyn inden sengetid med dem, så er min lykke altså bare gjort.

For mig er lykken altså bare mine børn, de er fantastiske og de og min kæreste gør mig til den bedste person jeg kan være. Det er en meget lærerig personlig rejse, jeg er på, og jeg elsker det. Også selvom jeg hverken har tid til min anden passion – at skrive – eller min yndlingsafkoblingsting – serier. Oooooog det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi voksne flere gange om ugen snyder hverdagen, og sætter en serie på (Blacklist lige nu – se den!), og hygger os til vi enten falder i søvn på sofaen eller kommer i seng ved midnat (fordi vi pga. diverse godter har holdt os vågne som følge af et sukker-high).

Med andre ord er det hamsterhjul af en hverdag livet er med 2 børn rigt på kærlighed, lykke og fantastiske øjeblikke🙂

Babylort på tøjet – hjælpen er nær!

Hej, så tjekker jeg lige ind på bloggen igen her med et super kort indlæg!

Årsagen til at jeg glimrer med mit fravær ved tasterne er, at jeg er færdig med at lægge mave til lillesøster – nu lægger jeg bryster til i stedet. Lillesøster kom til verden d. 5/2-16, og siden da har samtlige timeslots i min dag været besat.

Jeg har planer om en lang række indlæg, som må vente til der kommer heeeeelt ro på, bl.a. vil jeg gerne fortælle jer om min fødsel, om at vænne sig til at have to børn, om hvor helt igennem værdifuldt det har været for os, at jeg havde 50 hjemmelavede retter i fryseren, og meget andet. Men det må vente.

I denne omgang vil jeg bare lige hurtigt slå et slag for glycerin!

Når baby skider hele vejen op og ned af ryggen, klapper vi forældre ofte alligevel af begejstring, fordi det betyder at ungen ikke lider af forstoppelse, hvilket igen er med til at sikre nattesøvnen, en glad baby osv. Babylort gør simpelthen livet lettere i længden…

Til gengæld gælder klapsalverne ikke det sennepsgule efterspil. Det der babylort er simpelthen bare stærke sager, der farver helt åndssvagt meget, og kan være meget svært at få af igen, især hvis man ikke har mulighed for at få tøjet i vaskemaskinen med det samme.

Løsningen for mig: Jeg har haft rigtig god held med at gnubbe en smule glycerin (fås i Matas) godt (men blidt) ind på det gule område med en neglebørste, lade det trække i 5-10 minutter og så vaske det ved den højeste temperatur det pågældende stykke tøj kan tåle. Jeg kan som regel nøjes med en hurtigvask på 15 minutter, så er det gule helt væk. Ellers er det bare om igen indtil man kan se at det ikke kommer til at ske. 2-3 gange skulle være nok.

Udover babylort har jeg også haft held med at få koncentreret rødbedesaft af en hvid dug, og granatæblesaft af en hvid (og dyr!) skjorte med glycerin. Senest har jeg fået meget indtørret (over en uge gammelt) babygul af en hvid, fin body. Jeg er imponeret – og også ret glad for at lillesøster ikke nødvendigvis skal have trukket sine bukser helt op i nakken, for at dække for eventuelle gamle, gule pletter på bodyerne😉

 

Hvordan forbereder jeg mit barn på at blive storebror/storesøster?

Jeg tror, at mange andengangsgravide går rundt med nogle af de samme tanker og bekymringer i forhold til deres førstefødte og specielt “Hvordan forbereder jeg bedst muligt guldklumpen på at blive storebror/storesøster?”

Det er der jo selvfølgelig ingen opskrift på, der er et hav af tips og råd, og så kan man forsøge at navigere rundt i dem og skabe sin egen version. Her får du vores, som jo er et produkt af vores barn, hans udvikling og vores opdragelsesmetoder i skøn forening.

Vi har nogle overordnede principper, som vi har fulgt bevidst og ubevidst helt fra jeg var 9 uger henne.

  • snakke med Krudtuglen om at han skal være storebror, og hvad det indebærer
  • planlægge og snakke med ham om, hvordan han kan hjælpe, når lillesøster kommer til verden
  • lade ham udføre rollelege i sin daglige leg
  • læse bøger med ham om emnet

 

Snak med dit barn

Min kæreste og jeg har et helt generelt og overordnet princip om, at vi snakker med Krudtuglen om alt muligt og alle relevante emner. Spørger han, får han svar (naturligvis alderssvarende modificeret, så tunge voksenemner, som sex, død, krig osv., ikke kommer til at fylde på dagsordenen). I praksis betyder det, at Krudtuglen har hørt om emner lige fra skatteret til puslespil og hvordan biler fungerer, og hvor meget af det, han så som 2-3 årig rent faktisk forstår, er jo ikke svært at give svar på: ikke ret meget.

Men når han spørger, hvorfor solen skinner, fortæller jeg ham den videnskabelige forklaring i korte vendinger og demonstrer med bolde, i stedet for at fortælle ham at solen går i seng når det bliver mørkt, ligesom han gør. Det, vi mener, fordelene ved denne fremgangsmåde er, er at give ham et større ordforråd og træne hans evne til at få perspektiv på verden, og jo før han hører de korrekte udlægninger af tingene, jo før forstår han dem, og jo før hænger de fast – tror vi.

Det betød også, at jeg havde været gravid i ret kort tid (omkring 9 uger), da vi fortalte ham, at han skulle være storebror. Krudtuglen lyttede meget opmærksomt, kom hen og mærkede på min mave, var glad og interesseret, men jeg er slet ikke i tvivl om, at han ikke forstod konceptet. Men tingene kommer jo i den rækkefølge, de gør og med den tid det tager, så hen ad vejen og i takt med at nogle af børnene i dagplejen og vennekredsen er blevet storebrødre/-søstre, min mave er blevet større, at han har været med til en scanning og at vi har snakket ret meget om det, har han efterhånden fundet ud af, at der altså kommer en baby ud inden så længe.

 

Hvordan kan førstefødte hjælpe?

Der er nogle emner, vi har vendt en del gange med Krudtuglen.

  • at lillesøster ikke kan tale
  • at hun bruger gråd som kommunikationsmiddel i stedet for
  • at hun ikke kan lege lige med det samme
  • at hun skal lære alting
  • og at storebror kan hjælpe hende med at lære alting

Vi har fortalt ham, at han skal lære hende at smile, tale, synge, kravle, gå og meget andet. Det glæder han sig til, og øver sig allerede på sin “baby” (en slaskedukke, som vi har givet ham – mere om det senere).

Derudover har vi snakket med ham om, hvad han kan hjælpe mor og far med, når lillesøster kommer. At han kan hjælpe med at skifte hende, ved at give mig bleen og holde lillesøster i hånden, at han kan hjælpe med at bade hende ved at vaske hende ganske forsigtigt, at han kan synge for hende når hun er ked af det, give hende sutten osv. Han glæder sig helt vildt til at kunne hjælpe, og vores håb er, at han kommer til at føle sig som en vigtig del af forløbet og familien, når han kan hjælpe os. Filosofien bag dette er også, at han (forhåbentlig) på den måde ikke kommer til at føle, at han er blevet kørt ud på et sidespor, og at der stadig er tid, plads og ikke mindst brug for ham, at det bare ikke nødvendigvis er de samme ting vi laver, som før.

 

Rolleleg – også for drenge

Som skrevet øver Krudtuglen sig (i perioder) rigtig meget på at blive storebror med sin slaskedukke, som han kalder sin baby og har døbt Marie. Det er vildt sødt! Men for nogle også lidt grænseoverskridende at se en lille dreng lege på den måde med en dukke.

De samfundsnormer, der stadig dominerer, siger at små drenge leger med biler, maskiner, traktorer, superhelte osv. Ikke dukker. Vores klare holdning er ikke desto mindre, at der ikke er nogen grund overhovedet til, at drenge helt generelt skal gå glip af den sociale læring, der ligger i at lege med dukker udelukkende i kraft af deres køn. Så da vi opdagede, at Krudtuglen hver dag rendte rundt med sin baby i dagplejen, besluttede vi os for, at han skulle have en herhjemme også.

Som sagt, så gjort. Så da han en dag kom hjem fra dagpleje, lå der en fin lille slaskedukke i entreen, og kiggede på ham. Han var solgt ved første øjekast! “Er det min baby??” spurgte han glad og med stjerner i øjnene, og rendte begejstret af med den. Samme eftermiddag lavede vi hule, og Krudtuglen slæbte SAMTLIGE sine biler/traktorer/andre køretøjer ind i hulen, stillede dem pænt op, hvorpå han satte sig derind med baby og fortalte hende om dem allesammen. Han leger i princippet allerede med sin søster.🙂

Han synger for hende, putter hende, spørger om der også er mælk i hans bryster, så han kan give hende mad, giver hende sutten og mange andre ting. Jeg spørger, om han har husket at skifte hendes ble, og får svar derefter (fx ja, hun havde skidt i bleen, der lugtede rigtig meget!). Det er simpelthen så sødt og empatisk!

Det giver også nogle få hævede øjenbryn og undrende spørgsmål, når han slæber sin dukke med til for eksempel familiesammenkomster, og har generelt givet nogle interessante samtaler, men det tager vi oppefra og ned – og aldrig foran Krudtuglen.

 

Læse bøger

Vi har faktisk ikke læst særligt meget om emnet for Krudtuglen, og det er nok lidt en fejl, fordi det kan være med til at visualisere konceptet for ham. Det tror jeg er en vigtig del af det at forberede til at blive storebror/-søster, og jeg vil derfor opfordre til, at det indgår som en stor del af forberedelsen for andre.

Grunden til, at vi ikke har gjort så meget i det, er at vi har haft et regulært babyboom over sommeren 2015 (vi kom hjem efter 3 ugers sommerferie og skyldte 6 barselsgaver… yup!), og der har derfor været rigeligt med babyer og storesøskende til at visualisere, hvad det vil sige, at mor er tyk, at man skal være storebror/-søster, og hvad der så sker, når mor ikke er tyk mere og baby er ude af maven.

Vi har dog haft en enkelt bog, som var interessant i et par dage, hvorefter den ikke var det mere…

 

Småtips og generelle råd

Ud over disse overordnede principper er der nogle andre småting, som vi har gjort.

  • Krudtuglen har sunget for lillesøster i maven (Se den lille kattekilling). Vi håber, at han på den måde får fornemmelsen af, at det altså er et rigtigt barn, der ligger inde i maven, og at han på den måde allerede er ved at skabe en eller anden form for relation til hende, som han kan genkende, når hun kommer ud. Jeg supplerer som regel med, at det blev hun glad for, og se hun sparker, det er fordi hun godt kan lide dig.

 

  • Vi har været i Toys ‘r’ Us, hvor Krudtuglen selv har valgt en gave til lillesøster (efter at have været samtlige hylder igennem en efter en for at udpege de ting han ønskede sig – hvilket var det hele!). Han havde egentlig først sagt, at hun skulle have en fin traktor, men da jeg så fortalte, at hun jo ikke vidste, hvordan man leger med sådan en endnu, og sikkert ville være mere glad for noget blødt, konstaterede han, at “så skulle hun have en dukke – imens kunne han lege med sin traktor”😀 Så efter en times tid med begejstrede udråb over alle de spændende ting på hylderne, valgte han altså en fin slaskedukke, der spiller en sød lille melodi, når man trykker den på maven. Han har selv trykket godkend på dankortterminalen, og været med til at pakke den ind. Tilsvarende har lillesøster købt en fin fjernstyret bil til ham, som han nok først kommer til at bruge rigtig om et par år, men som han forelskede sig hovedkuls i til jul!

 

  • Hver aften siger han godnat til lillesøster og kysser min mave. Nogle aftener supplerer han med “elsker også dig, lillesøster”. Første gang han gjorde det, var uopfordret, og mens mit smørbløde moderhjerte smeltede, spurgte jeg, om hun havde sagt “elsker dig” til ham, da han kyssede min mave, hvortil han konstaterede, at ja, det havde hun, og hun kunne altså godt snakke. Bare kun babysprog, men det kunne han altså godt forstå!

 

  • Jeg har forsøgt at få ham til at mærke min mave, når hun sparker, men det har han ikke rigtig haft tålmodighed til. Kan være du har held med det?

 

  • Vi har involveret ham i at finde et navn til lillesøster. Han havde bestemt sig for Marie, men jeg tror mest det var et produkt af, at et vennepars lille pige skulle hedde det. Af samme grund er det i hvert fald ikke det, hun skal hedde, så vi er stadig på jagt efter et godt navn🙂

 

Jeg glæder mig til at se, præcis hvor stor en del af vores anstrengelser, der har båret frugt, når lillesøster kommer i løbet af de næste 3-4 dage. Jeg glæder mig også rigtig meget til at se, hvor stor en del af hans empati, han kan bevare, når først lillesøster tage en stor del af den tid og opmærksomhed, der før ellers kun var ham forundt. Nu må vi se – om ikke andet føler vi i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Hvad har du/I gjort? Nogle gode tips, du vil give med på vejen? Brug gerne kommentarfeltet herunder eller Facebook!🙂

 

Man ved man er højgravid når…

I fredags havde jeg termin… I dag er jeg gået 4 dage over tid. Jeg har haft masser af falske alarmer, tegnblødning, plukveer, slimproppen er gået, og lige lidt hjælper det! Lillepigen vil ikke ud!

Og jeg kan da godt forstå hvorfor: Midt december opdagede min læge, at hun ikke var særligt stor, så jeg er blevet fulgt med scanninger siden. 3 styks for at være helt præcis. Ved første og anden scanning var hun 25% mindre end gennemsnittet, her ved sidste scanning – på min terminsdag – var hun kun 15% mindre end gennemsnittet… Hun er altså vokset temmelig godt til på blot 18 dage! Konlusionen er, at hun simpelthen har det for godt derinde, og derfor ikke vil ud….

Men det skal hun, og hvis ikke hun kommer inden fredag, bliver hun tvunget ud. Og det bliver godt, fordi jeg kan hverken det ene eller det andet mere (føles det som), og min kæreste er ved at gå ud af sit gode skin af den venteposition, han er blevet sat i. For ikke at tale om min kære mor, der har stået klar til at passe Krudtuglen siden jeg nåede uge 38 (hvor vi troede fødslen var nærtforestående, eftersom han blev født i 38+6 og man som andengangsfødende ofter føder lidt før man gjorde første gang…).

Anyways det med at være højgravid er en helt speciel situation at stå i, hvor man får den ære at opleve ting, som kun højgravide får lov til.

Derfor har jeg lavet en lille liste: Man ved man er højgravid og har passeret termin når…

  • Man ikke har set sine fødder og kønsdele i et par måneder eller mere (klassikeren!)
  • Man ikke bøjer sig ned frivilligt – og af den årsag kun går i sko og støvler, der ikke skal bindes eller lynes, fx gummistøvler!
  • Man ikke holder til mere end 5 minutters leg på gulvet med førstefødte, før man bliver nødt til at sætte sig i sofaen og give kroppen en pause
  • At barbere ben bliver en så stor fysisk udfordring, at man liiige skal have sig en lille lur efter badet
  • Ens omgangskreds enten er stoppet med at spørge om man har født af frygt for at forstyrre/få et surt svar – eller starter hver dag med at spørge om der er sket noget nyt
  • Man er godt og grundig højgravidgnaven med fare for overforbrug af sarkasme og ironi
  • Folk bliver overraskede over at se en i det offentlige rum
  • Det med at sidde i mere end 5 minutter af gangen let bliver forpurret af et babyben eller en babymås placeret klods op af et ribben (der så må vige pladsen – AV)
  • Det med at stå op i mere end 5 minutter af gangen bliver hårdt for ryggen, og man derfor må læne sig ind over en stol/et bord i en positur, der minder om en invitation til sex bagfra!
  • Det med at ligge ned for fanden også bliver et større projekt! Fordi maven jo ikke kan hænge ud i luften af sig selv (fuck dig tyngdekraft!), men gravidpuden er for tyk, for SÅ meget plads mellem maven og madrassen er der heller ikke mere. Ryggen kan man ikke ligge på i mere end 5 minutter heller, så føles det som om øjnene er ved at poppe ud af hovedet af presset på organerne.
  • Sove i 7 sammenhængende timer kan man skyde en hvid pil efter – af ovenstående grund, og fordi det også er et større projekt at vende sig i sengen, og derfor vågner, og fordi man også skal op og tisse en lille milliard gange om natten (eller altså to gange, lige omkring kl 1 og lige omkring kl 4, min blære er åbenbart tidsindstillet……)
  • Opfordringer til at knalde kæresten bliver flere og fra uventede kanter…
  • Førstefødte konstaterer at han altså snart ikke kan være der for mors mave mere, når man sidder i sofaen og putter…
  • Man jævnligt vralter andeagtigt rundt og ligner en, der har skidt i bukserne, fordi plukveer bare ikke er sjove at bevæge sig under og går lige i blæren
  • Man begynder at længes efter den RIGTIGE smerte i underlivet….

 

Har du yderligere at tilføje til listen?

Lige nu virker fødslen bare SÅ langt væk, ligeså langt væk, som da jeg opdagede jeg var gravid, selvom jeg ved, at der er under en uge til at jeg står med en lille bitte babypige i favnen. Glæder mig!

Om forberedelser inden fødslen og fastelavnsboller

Nå, så gik der lige en måned… Og jeg har her post-nytår irriteret mig over, at det første mine læsere møder på min blog er billedet af et juletræ. Selvom julen varer lige til påske, er der ikke nogen grund til at skilte med manglen på indlæg her på siden jo!

Der er bare lige det, at jeg har haft rygende travlt. Det er svært at forstå for mange, at man kan have rygende travlt, når man “bare” går hjemme på barsel og baby oven i købet ikke har meldt sin ankomst endnu (grrrr!!).

Men det har jeg altså. Jeg har været ramt af et altoverskyggende og tidsopslugende redebyggersyndrom, som har resulteret i at

  • husets rodebunker stort set ikke eksisterer mere (en stor del takket være min kæreste dog, der er lidt mere mobil en jeg……..)
  • at diverse lifter, autostole osv. er vaskede og rene, klar til at lillesøster vælger at benytte sig af dem (frem for min mavehule)
  • at hospitalstasken er klar (pakket efter min egen liste, som du kan finde her)
  • at være i bund med vasketøjet (HAHAHA så længe DET varer!)
  • at der ikke er nogen hængepartier i forhold til rengøringsopgaverne (sorry edderkopper, ikke flere støvede spindelvæv til jer…)
  • at alt børnetøj er sorteret, både det Krudtuglen har som er for stort og for småt, og ditto til lillepigen. (Af en eller anden grund ligger vi inde med børnetøj til begge køn i størrelserne 50-116…)
  • og at jeg har lige knap 50 færdige retter i fryseren lige til at tage op og spise, x antal retter, der kræver et minimum af indsats at forberede (herunder falafel) samt boller og kage. Jeg er faktisk gået så meget amok med madlavningen, at mine fingre pt lugter permanent af løg og hvidløg… En bivirkning jeg kan leve med. Vi skal trods alt ikke rigtig lave mad i mere end 2 måneder efter leveringen af lillesøster.

Frysermad.jpg

Kort sagt er jeg klar. Både til at føde, til at hun kommer og til at få min krop for mig selv igen.

Det er lillesøster så åbenbart ikke. Hun hygger sig lidt for godt i min mave, og har absolut ingen intentioner om at komme ud lige med det første. Så der er god tid til at slappe af nu, hvor jeg ikke har flere opgaver, jeg bør gå i gang med. Det er super lækkert, men også meget kage-inspirerende. Men hva, jeg er jo så tyk i forvejen, der er sgu ingen der kan se om jeg er kage- eller babytyk! Desuden mener den skønne Cana ovre på Mortilto.dk at lige netop fastalavnsboller og Ben ‘n’ Jerry’s har det med kun at sætte sig på brysterne, så det vælger jeg at leve efter. Godt nok er mine dutter ikke ligefrem små her i sidste fase af graviditeten, meeeen mon ikke det er godt at forebygge lidt?!?😉

Fastelavnsbolle.jpg

Cheerioh!

PS: Her er min liste over det meste af den færdige mad i fryseren, hvis du skulle få lyst til at forberede noget frysermad til baby kommer, eller bare så du ikke skal lave mad hver aften.

  • Osso Buco (efter opskrift fra en af de kære Gastromænd)
  • Falafel (let at stoppe i pitabrød med noget friskt grønt, eller traditionel arabisk tilbehør)
  • Chili con carne (efter opskrift fra min bedste ven og mest kompetente kok og foodblogger, Johan)
  • flået kylling (som jeg har pillet af en kylling, der efterfølgende har lagt skrog til hjemmekogt fond/suppe – meget let at bruge til en hurtig pastaret)
  • lasagne
  • Gulerodssuppe (min egen opskrift, asiatisk inspireret og vildt lækker. Består af gulerødder, kokosmælk, løg, hvidløg, chili, ingefær, citrongræs, lime og kyllingefond)
  • Græskarsuppe (ditto opskrift som gulerodssuppen)
  • Rodfrugter, skrællede og skårede (og fejlagtigt pakket ned i én stor klump i en 8 liters pose…)
  • Svensk pølseret
  • Kyllingelasagne
  • Blomkålssuppe
  • Kødsovs, der enten kan bruges til at lave mere lasagne eller til Spaghetti Bolognese
  • Gullasch
  • Svinekæber i lakridssovs (efter denne opskrift, smager fantastisk!)
  • Bovsteg i lakridssovs (efter samme opskrift som svinekæberne)
  • Hjemmebagte hvidløgsflutes (efter denne opskrift – PRØV DET, det er så meget bedre og billigere end købeflutes fra supermarkederne, og det er meget let.)
  • Brunsviger
  • Boller (som er formet og frosset ned ubagte, så er der friskbagte boller hver gang!)

 

 

 

Børnevenligt juletræ

Det der med et flot og farvekoordineret juletræ… Det sker ikke hos os de næste par år eller 10 alt efter hvor mange børn vi skal have, og hvor længe de gider lave pynt til juletræet og pynte det.

Lad mig forklare…

I løbet af året bliver det til en del kreativitet i dagplejen. Den kreativitet bliver hængt op på troldegrenen i køkkenet, hvor Krudtuglen ivrigt viser enhver, der gider se på det (og også dem, der ikke gør), hvad han har lavet. Efter et år bliver den gren en anelse overfyldt, men smide hans kreationer ud, det gør vi altså ikke…! Efter to år var gode råd derfor dyre (og overfyldt dækkede ikke længere troldegrenens tilstand), og jeg begyndte at se mig om efter en løsning.

IMG_2116.jpg

Troldegrenen tidligere på året, før to hele års arbejde var kommet op at hænge, og inden “overfyldt” stoppede med at være en passende betegnelse…

Som et lyn fra en klar himmel slog det mig en doven julesøndagformiddag over morgenmaden, at alle troldegrenens dekorationer da skulle pynte juletræet – og at junior selv skulle flytte dem derover, og dermed tage ejerskab over processen, hvilket forhåbentligt ville resultere i, at han både ville elske at pynte juletræ, syntes det var total ok, at hans flotte påskekylling, halloween-græskar, juletræer og diverse andre blev flyttet fra troldegrenen, og måske endda også være med på, at de ting skulle flyttes over i en helt særlig og dertil indrettet mappe, kun til hans tegninger og andre kreationer.

På den måde kunne mor også få lov til at få afløb for farvekoordineret julepynt, nemlig på troldegrenen… WIN -WIN!

Da jeg foreslog Krudtuglen ideen d. 21. december, hvor vi havde festet med at hente og fælde et juletræ i en nærliggende plantage, blev ideen heldigvis prompte godkendt – SUCCES!🙂

 

Juletræet med sin pynt

Da far havde sat fod på juletræet, fik Krudtuglen derfor lov til at bestemme, hvor hans “julepynt” skulle hænge, og naturligvis valgte han de allerøverste grene. Så op på nakken af far kom han, mens jeg pillede af troldegrenen og rakte til den ivrige julepynteduo.

Da junior stolt konstaterede at nu havde han hængt alle sine ting på træet, fandt vi resten af julepynten frem. Det er anden gang, vi holder jul i vores lille hjem, så noget stort udvalg havde vi ikke, måtte vi konstatere. Faktisk bestod pynten  – undtaget nogle Georg Jensen lyseholdere – mestendels af kugler i alle regnbuens farver (næsten…).

Fra da af opgav jeg tanken om på nogen måde at få et bare nogenlunde harmonisk smukt juletræ, og da netop det juletræ vi fandt i år har en skøn, skæv top, passer det jo sammen det hele.

Derfor har vi nu et af Danmarks mindst farvekoordinerede juletræer, et af dem, der er et virvar af farver, årstider og pynt generelt. Et af dem, hvor eneste pynt udover barnets dagplejekreativiteter er kugler i forskellige farver, og hvor benævnte kugler i gavebånd hænger samlet og aldeles uharmonisk på de nederste grene. Et af dem, der har en hjemmelavet fod af rester af gulvbrædder fra da vi lagde nyt fyretræsgulv….

Til gengæld er vores juletræ et af de mest børnevenlige og personlige juletræer, gennemsyret af kærlighed og stemning, og vi elsker det! Og stjernen i toppen sidder endda helt lodret (næsten) på trods af den skæve top🙂IMG_2623.jpg

Bemærk påskekyllingen til højre i billedet og det hvide gavebånd, som kuglerne hænger i… I øvrigt er det min kære moder, der har broderet juletræstæppet, hvilket passer godt ind i temaet “hjemmelavet med kærlighed og nærvær”🙂 Desværre kan man ikke se den flotte fod særligt godt på billedet.

Og troldegrenen… Den er blevet et meget julet, smukt og harmonisk syn med kugler i rød og guld, samt små Georg Jensen-vedhæng i samme farver. En fryd for mit øje, der beroliger mit sind, indtil jeg engang kan komme til at styre juletræspynten med hård hånd😉

Nu er der kun tilbage at lære Krudtuglen at synge mere end første vers af “Et barn er født i Bethlehem”, så er vi bare klar til juleaften. For det der koncept med at få gaver, det har han forstået!

Glædelig jul allesammen!

PS: Har du lyst til at dele billede af jeres juletræ?🙂